IMG_0185.JPG
Rundrejse til

Templerne Angkor Wat og Ta Prohm's mystik og storhed

Google Map...
Cambodia

Hovedstaden i Cambodja er Phnom Penh.

Befolkningstal: Ca. 15,8 mio.

Areal: Ca. 181.040 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 9.117 km til Phnom Penh.

Vigtigste turistattraktion: De mange templer med bl.a. Ankor Wat 

Læs mere på:

Rejsebureau: Nyhavn Rejser

Turistinformation: Cambodja

Enestående arkitektonisk mesterværk

Hele komplekset dækker en km2. Angkor Wat er altid et uforglemmeligt syn og via den 200 meter lange stengade nærmere man sig stille og roligt hjertet af noget stort. Angkor Wat er et arkitektonisk mesterværk på højde med pyramiderne. Lige som med pyramiderne er man ikke enige om byggemetoden. Den inderste gallerimur har over 100 m2 velbevarede relieffer med scener fra hinduernes skrifter. Angkor var i sin tid hovedstad i Khmer riget, som dækkede Cambodja og stor dele af både Thailand, Vietnam og Laos. Templet blev bygget for at demonstrere khmer herskeren Suryavarman II's rigdomme og magt, men det blev en kostfuld affære, der havde store konsekvenser for herskerens efterfølgere. Ikke desto mindre er Angkor Wat også et pragteksempel menneskehedens hengivenhed til det spirituelle og gudedyrkelse.Ankor Wat

Tag dig tid til at opleve Angkor Wat

Man kan opleve Angkor Wat på flere måder, men den bedste er helt klart at være der en hel dag, så man har tid til at sætte sig ned og nyde alt det smukke man ser. Det kan også anbefales at man ser det sammen med en lokal guide, for at forstå alt det smukke man ser. Man kan købe vand og lette måltider lige uden for indgangen, men husk solcreme, solhat og et tørklæde til at dække skulderne. På en sommerdag kan der sagtens blive op mod 40 grader. Hvis du er i området flere dage kan det også anbefales at opleve både solopgang og solnedgang over Angkor Wat - begge dele er magiske.

Templet Ta Prohm - omgivet af mystik

Angkor Wat er uden tvivl det mest kendte tempel i området, men man kan med fordel besøge flere forskellige templer, for de har hver især deres særpræg og spændende historie. Ta Prohm er bare et eksempel på dette. Templet er omkranset af mystik, fordi enorme træer har slået rødder omkring templet og de ruiner, der er tilbage. Templet er ikke restaureret, men det gør bare stedet endnu mere specielt. Det gemmer sig under de enorme trækroner, der strækker sig 50 meter op over ruinerne.

Rødderne er en del af templet Ta Prohm

Templet og naturen ser på mange måde ud til at gå hånd i hånd og når man går rundt i ruinerne, er der hele tiden noget at se på, fordi der ikke er to vægge eller to rødder der er ens. Man fornemmer ikke Ta Prohms storhedstid på samme måde som andre steder, men det er smukt på sin helt egen fantasifulde facon. Pak en taske med vand og lidt spiseligt for tiden løber hurtigt af med en i de mange ruiner, som også har været kulisse til den amerikanske actionfilm Tomb Raider, med Angelina Jolie i hovedrollen som eventyreren Lara Croft. Helt sikkert en oplevelse man ikke må snyde sig selv for, når man er i området.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser