27 6 22 Tyskland Sauerland Wenholthausen Vandretur Vandre Anne Vibeke Rejser 2022 Foto Lasse Loendahl Henriksen (10)

Alt dette kan du opleve i Sauerland

Google Map...
Tyskland - Sauerland

Sauerland er et skønt naturområde bjergområde i Tyskland. Sauerland ligger hovedsageligt i delstaten Nordrhein-Westfalen og betragtes som hele Ruhr-distriktets åndehul. Den største by i Sauerland er Iserlohn med næsten 100.000 indbyggere.

Winterberg er kendt for både aktiv ferie og vinterferie.

Afstand fra Danmark: Seks timer fra Padborg.

Tre gode grunde til at holde sommerferie i Sauerland:
Naturen – den er gratis og ganske vidunderlig
Fantastisk service fra lokalbefolkningen, fordi det ikke er så overrendt
Perfekt stop på rejsen sydpå (du kan dog sagtens bruge en uge)

Skiferie i Winterberg:
Alpine pister: 50 km km - 23 km blå piste (lette), 23 km røde piste (mellem) og 4 km sorte piste svære).
Langrend: 35-50 km
Speed-skiing: 300 m 
Lifte: 24 stk.

Guide til oplevelser:
Skiområdet Winterberg
Veltins Eis Arena
Astenkick – svævebane    åben hele året
Moutainbike Willingen: Snow & Bike Factory
Ettelsberg Kabinelift
Birkenhof Kaffeerösterei
Hennesee
Jernmalmsminen Christiane ved Diemelsee

Overnatning:
Landgasthof Seemer i Eslohe: Hyggeligste kro og campingplads med kun 11 enheder
Seeblick Roger Diemelsee: Der er flere pladser rundt om søen – der er bl.a. en teltplads kun til unge
Wohnmobilpark Winterberg: Kun til autocampere – der er flere rundt om Winterberg, og der er også traditionelle campingpladser
Hotel Schneider Winterberg: Hyggelig gasthof med superservice, tæt på pisterne

Mere information:

Turistinfo: Sauerland

Turistinfo: Winterberg

Turistinfo: Tyskland

Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser - Sauerland, Tyskland

Ruhr-distriktets store naturlige åndehul

Sauerland ligger mellem Kassel og Dortmund og er meget let at køre til. Der er bakket, men der er ikke tale om decideret bjergkørsel. Der, hvor du skal være mest opmærksom, er, når du forlader motor- og hovedveje, fordi nogle af landevejene kan være meget smalle. Er du på campingtur, så er det bedste råd (som altid) er at stille campingvognen på campingpladsen, og er du i autocamper, kan du bedre komme rundt, da du som regel kan parkere sammen med andre biler.

Grønt er der ikke meget af i naboregionen Ruhr-distriktet, hvor der bor mellem fem og ti millioner mennesker, der så til gengæld har grønne, frodige Sauerland som nabo. Det gør nu ikke, at Sauerland på nogen måde er overrendt. Det er måske i virkeligheden den allerstørste fordel ved området, at der er så god plads til alle.

Sauerland er virkelig hyggelig

Er du først i bil eller kører lidt rundt i autocamperen, så er der utrolig mange steder, hvor du kan holde ind til siden, parkere og nyde de smukkeste udsigter med en madpakke eller gå en lille tur. Hele regionen er et sandt eldorado af små hyggelige byer med dekorerede bindingsværkshuse, og mellem dem finder du enorme skove og åbne bakkede landskaber, hvor der er grønt overalt.

Billede 29.06.2022 18.58.27
Sauerland er naturskønt og fyldt med hyggelige små byer.

Største attraktion i Sauerland er vandreruter

I virkeligheden er den største attraktion i Sauerland naturen i sig selv og de hundredvis af vandreruter, der ligger så at sige overalt. Alene i området Sauerland-Höhenflug ved Eslohe ligger der 250 km afmærkede vandrestier. Det er bakket terræn, men der er på ingen måde tale om bjergvandring, så alle kan være med. Husk, du bare kan holde pause, hvis pulsen bliver for høj. Det er et særdeles interessant vandreområde, fordi du hele tiden går gennem forskellige landskaber med kunstværker og små hyggelige byer til landbrugsområder med marker og dyr til dybe, uberørte skove, hvor der på varme sommerdage er utrolig svalt. Mange af vandreruterne er cirkler eller ottetaller, så man kan parkere bilen og komme tilbage til samme sted.

Få Anne-Vibekes tips til de skønneste vandreruter i Sauerland

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Sommerferie i Winterberg

Winterberg, der i den grad lever op til sit navn, når det kommer til vinteraktiviteter, er et sandt skieldorado, med familievenlige pister, fire skihopbakker og en bobslædebane. Det betyder ikke, at byen ligger stille hen om sommeren, for hele skianlægget med et udbredt liftsystem omdannes til sommerprogrammets aktiviteter, så f.eks. klatring, svævebaner og mountainbike, hvor rytterne slipper for at cykle op ad de stejle pister, men i stedet får et praktisk løft med lifterne.

Landevejscykling er også muligt, hvis du ikke lader sig afskrække af op til 14 % stigninger, men decideret cykelvenligt er det ikke, fordi der kun få steder er cykelstier. På de små landeveje er trafikanterne dog venlige og kører fint uden om, så for erfarne voksne cykelryttere er det fint.

Adrenalinkick i Astenkick

Lige uden for Winterberg i byen Altastenberg kan du få områdets måske største adrenalinkick på svævebanen, Astenkick, der er 1.000 meter lang, og du kommer op på 70 km/t. og det kan du på alle årstider. Det er en fuldstændig ubeskrivelig følelse at svæve hen over alle trætoppene og det må det tætteste du nogensinde kan komme på at føle dig som en fugl. Sikkerheden er i top, så det er bare at nyde turen hen over Sauerlands smukke natur.

Naturen – den er gratis og ganske vidunderlig. Fantastisk service fra lokalbefolkningen, fordi det ikke er så overrendt. Perfekt stop på rejsen sydpå -du kan dog sagtens bruge en uge.

Masser af skønner søer i Sauerland

Du bestemmer helt selv, om ferien skal være med høj eller lav puls eller en kombination af de to. Aktive ældre eller børnefamilier med børn i flere aldersgrupper kan sagtens finde oplevelser og aktiviteter til flere dages ferie. Du kan f.eks. padle SUP på Henne See, hvor de rolige glid gennem det krystalklare søvand er sand balsam for sjælen. Og nu du er ved søen, og vejret er til det, så er den meget børnevenlige til badning og leg. Efter en skøn omgang SUB kan det anbefales at spise frokost på H1, hvor du kan sidde og nyde udsigten ud over hele Henne See. På søens nordvestlige side finder du Himmelstreppe, hvor 333 trappetrin tager dig op til en fin udsigt.

Minebesøg i Grube Christiane tæt på Diemelsee

På flere af søerne i Sauerland, som f.eks. Henne See og Diemelsee, sejler en større turbåd, så du kan tage på rundfart. Hele området omkring Diemelsee, hvor der også er en dæmning, er der igen utrolig naturskønt, og der ligger campingpladser på begge sider af søen. Kun 10 km herfra ligger minen Grube Christiane, hvor du kan komme under jorden og ind i den berømte besøgsmine.  En guidet rundtur tager ca. 1 ½ time, og når du går ind gennem mineporten, står der ”GLÜCK AUF” over døren. Det var minearbejdernes daglige hilsen til hinanden, fordi man simpelthen ønskede hinanden held og lykke, inden man gik på arbejde. I Grube Christiane udvandt man jernmalm til den tyske jernindustri.

Den bedste udsigt i Sauerland

Går du efter den bedste udsigt i Sauerland, så er det 838 meter høje bjerg, Ettelsberg i Willingen, et yndet udflugtsmål. Her kan du tage kabineliften op til toppen og fortsætte med elevator op i det 59 meter høje tårn på Ettelsberg. Mange, især børnefamilier, nyder en medbragt picnic ved legepladsen eller en frokost i den hyggelige bjerghytte. Alle uden undtagelse går en tur enten rundt om bjergsøen eller i terrænet, hvor der er fine afmærkede ruter, inden de begiver sig ned igen. Hvis du ikke går, kan du sommerkælke ned, men du skal forberede dig på, at det går stærkt.

Der ikke altid koldt på toppen - tag op til Willingen Ettelsberg i Sauerland

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Husk den gode kaffe

Efter mange oplevelser skal der god kaffe til, og den får du på Birkenhof Landcafé, hvor Christian selv rister den velsmagende kaffe og har fundet sin helt egen måde at servere den på.

Tyskland Sauerland Birkenhof Kaffeerosterei 2022 Foto Anne Vibeke Rejser Foto Lasse Løndahl Henriksen (9)
Christian rister sin egen kaffe og du kan glæde dig.

Måske kommer Tysklands bedste kaffe fra Sauerland

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Et godt alternativ til Harzen

Har du en forkærlighed for det romantiske og naturskønne Harzen med alt, hvad dertil hører, og gerne vil prøve et nyt område, så er Sauerland også et godt bud. Der er mindst lige så hyggeligt med charmerende byer med skiferbelagte bindingsværkshuse, bløde bakker med masser af skov og ikke mindst en stor legeplads, hvis du godt kan lide aktiviteter tæt på naturen.

28 6 22 Tyskland Sauerland Gasthof Seemer Benimar Camping Anne Vibeke Rejser 2022 Foto Lasse Loendahl Henriksen (14)
Vi rejste rundt i Sauerland i autocamper, men du kan naturligvis rejse på flere måder.

Hyggelig lille campingplads ved kroen Landgasthof Seemer i Sauerland

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser