
Guide til Limburg i Flandern - oplev cykelferie, gin og naturoplevelser
Mellem floden Maas, frugtplantager, kunst i landskabet og stemningsfulde byer folder Limburg sig ud som en af Belgiens mest oversete destinationer. Perfekt til aktive og familier, der søger det rolige.
Flandern, Belgien
Hovedstaden i Belgien er Bruxelles. Den nordlige del af Belgien er Flandern, mens den sydlige del af landet er Vallonien.
Siden den føderale opdeling af Belgien i 1993 er Flandern også en belgisk delstat.
Flandern er mest kendt for: UNESCO-anerkendt belgisk ølkultur, kreative chocolatiers og belgiske vafler. Kysten ud til Nordsøen med enorme sandstrande, kanaler - perfekt til cykelferie.
Mest besøgte byer: Brugge, Gent, Antwerpen.
Befolkningstal i Flandern: Ca. 6,8 mio.
Areal: 13.626 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 825 km til Brugge (fra Padborg)
Antwerpen: Kendt for verdens centrum for diamanthandel og en af Europas største havne.
Limburg: Kendt for tusindevis af cykelruter, oprindelsessted for gin (Jenever) og nationalparken Hoge Kempen.
Østflandern (Oost-Vlaanderen): Centrum for tekstilindustri og den kulturelle perle Gent.
Flamsk Brabant (Vlaams-Brabant): Hele området rundt om Bruxelles og er kendt for universitetsbyen Leuven.
Vestflandern (West-Vlaanderen): Kysten ud til Nordsøen og kendt for historiske middelalderbyer som Brugge.
Mere information:
Guide på vej til dig
Se Anne-Vibeke Rejser - Limburg, Flandern
Derfor skal du rejse til Limburg
Belgien er et lille land på landkortet, men stort i udbuddet af oplevelser. Den lille region Limburg ligger både i Belgien og Holland. Denne artikel fokuserer på den belgiske del i Flandern. Her ligger historiske byer, grønne landskaber og stærke madtraditioner tæt side om side, og overalt mærker du en kultur, der er formet af både franske, nederlandske og tyske strømninger. Mange rejser til Belgien for chokolade, øl og sprøde pommes frites, men vælger du den belgiske del af Limburg, får du også oplevelser på en en mere rolig, en mere grøn og en mere overraskende side.
Ingen masseturisme
Limburg ligger i Flandern og føles som et sted, hvor natur og nærvær går hånd i hånd. Her er skove og heder, bløde bakker, frugtplantager, hyggelige byer og en afslappet atmosfære, der hurtigt får skuldrene til at falde ned. Det er et område for dig, der gerne vil kombinere aktiv ferie med det gode køkken, lokal kultur og oplevelser, der ikke er pakket ind i masseturisme.
Tjekliste Limburg:
- Den grønne pause: Limburg viser Belgien fra en roligere og mere naturnær side med skove, heder, floder, frugtplantager og små landskaber, der indbyder til at sætte tempoet ned.
- For den aktive: Regionen er oplagt til kajak på Maas, cykelture mellem byer og plantager, vandring i Hoge Kempen og små udflugter, hvor naturen hele tiden er tæt på.
- Suveræn til cykelferie: Flandern er cykelsportens vugge og Limburg er skabt til cykelferie og dagsture gennem frugtplantager på rolige godt skiltede cykelstier, gennem små hyggelige byer og masser af steder, hvor du kan holde pause i det fri.
- Byliv uden stress: Hasselt kombinerer hyggelige gader, caféer, havnemiljø, moderne kunst, historiske steder og belgisk livsnydelse i en størrelse, hvor du nemt kan opleve byen til fods.
- For den sultne: Her kan du dykke ned i lokale specialiteter som jenever (gin), chokolade, friskpresset æblejuice, vin fra Limburg og madoplevelser, hvor kvalitet og håndværk fylder meget. Prøv f.eks. belgiske vafler, pommes frites og friskbrygget øl.
- For naturelskere: Hoge Kempen byder på skove, heder, søer, sandede stier og spor af regionens minehistorie, så naturoplevelsen får både ro, dybde og karakter.
- For den kunstinteresserede: I Borgloon og naturen omkring byen kan du mange steder finde kunstværker som Doorkijkkerk og Livstræet, hvor arkitektur, landskab og fantasi smelter sammen på en særlig måde.
- Anderledes overnatning: Du kan bo tæt på naturen, på små hoteller, ved cykelvenlige overnatningssteder eller i vinlandskaber, hvor opholdet bliver en vigtig del af rejsen.
Floden Maas: Ro på vandet og kunst i horisonten
Floden Maas løber gennem Limburg og langs bredden kan du gå, cykle eller du kan hoppe i en kajak og lade vandet føre dig gennem naturen.
En kajaktur på mellem 8 og 13 kilometer er en oplagt oplevelse, fordi du ikke behøver være erfaren for at nyde turen. Der er også gruppeture med guide. Det er en aktivitet, hvor du både er aktiv og samtidig kommer helt ned i gear.
Kunst i naturen
Langs Maas og i området omkring Borgloon møder man også noget af det, der gør Limburg anderledes: kunsten er ikke gemt væk på museer, men placeret ude i landskabet. Det mest kendte værk er den gennemsigtige kirke, Doorkijkkerk, også kendt som Reading Between the Lines. Den er opført i stål og rejser sig som en kirke, men når du ser den fra forskellige vinkler, forsvinder og genopstår den næsten i landskabet.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser