11 6 21 Vejers Strand Vesterhavet Foto Rasmus Schoenning 28

Vejers, Vesterhavet og vind i håret - aktiv ferie tæt på naturen

Google Map...
Danmark

Vejers Strand Camping er en hel unik campingplads i Danmark, fordi den ligger i noget af det mest uberørte og vilde natur, som du kan finde her i landet. 

Sådan kan du bo: Eget telt, campingvogn eller autocamper på almindelige pladser eller find din egen klit. Der er strøm på de fleste pladser, men også pladser uden. 

Aktiviteter og faciliteter: Toiletbygningerne er moderne og så er der en lille kiosk og grillbar. Der er ingen aktiviteter - alle bruger naturen. Hold øje med events.

Oplevelser i området: Vesterhavet, sandstrand med og uden biler, fiskeri, mountainbike, vandreture, kronvildt.

Mere information:

Vejers Strand Camping

Natur Kultur Varde

Vejers by og Vejers Strand

Det første, du oplever, der markerer Vejers, er en stor skulptur af kronvildt, der markerer vejen ned til Vejers by, der er omgivet af krondyr, men dem vender jeg tilbage til. Selve byen ligger som en langstrakt bygade med butikker og restauranter på begge sider af vejen, men byen har sin helt egen puls. Her er ikke finpoleret, men rustikt på sin egen naturlige og ja man fristes næsten til at sige moderne måde. Du kan proviantere, spise på restauranter og købe souvenirs, men der er ikke noget smart over Vejers og på den måde skiller byen sig også ud positivt ift. nabobyerne Blåvand og Henne. 

Fordelen i Vejers er også, at du kan køre ned på stranden også selvom, du har campingvogn på krogen. Det giver helt særlige muligheder for at dase på stranden eller være aktiv på den hele dagen. Du vil blive overrasket over, hvor meget aktivitet, der er og der er mere end rigelig med plads til alle. Stranden er i begge retninger længere end øjet rækker og der er højt til loftet.

Hel unik naturoplevelse i Vejers - kom tæt på kronvildt

Meget gør Vejers unik, og det er oplagt at tænke, at det er Vesterhavet, men det er faktisk oplevelsen af kronvildt, som du kan komme meget tæt på i Vejers. De vilde dyr lever her hele året. Der er ingen jagt og det gør dyrene forholdsvis trygge ved turisternes nærvær, men husk altid at holde afstand. Dyrene må aldrig fodres og kun ses fra vejene og opsatte udsigtsposter. Husk kikkert.

Kom tæt på kronvildt ved Vejers Strand - Anne-Vibeke Rejser tæt på naturen

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Sig Vejers - sig aktiv ferie

Jeg er kommet utrolig meget i Vejers, fordi det var den strand, vi kørte til, da jeg var barn. Det var for at ligge på stranden og bade hele dagen, men jeg må indrømme, at Vejers i den grad er endnu mere oplagt til aktivferie. Og du kan sagtens kombinere både det at være aktiv og slappe af. Jeg har base på Vejers Strand Camping, der ligger i første klitrække og det er en hel særlig campingplads i Danmark, fordi du vitterlig bor midt i klitterne. Livet på campingpladsen og naturligvis stranden er oplagt til at slappe af, men i samme øjeblik som du begiver dig uden for pladsen, findes der afmærkede vandrestier og mountainbikeruter. Er du mere til landevejscykling, så er der et væld af cykelstier og cykelruter både i retning mod Blåvand og mod Henne. Det er fine dagsture at køre til disse byer og nyde en frokost.

Familievenlige vandreture og fede mountainbike-ture i Vejers

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Fiskeri ved Vejers Strand, Vesterhavet

Danmark er et suverænt land at fiske i for uanset, hvor du holder ferie, så er der aldrig langt til vand og dermed fiskeri. Fiskeri ved Vejers Strand er noget helt særligt, fordi Vesterhavet er så enormt og uendeligt. På alle årstider er det en naturoplevelse af de helt store, men i maj kan du fange pighvar. Det er så populært, at der hver år afholdes Danmarksmesterskaber i Vejers. Fiskerne fortæller, at pighvar kommer så tæt på land, at du næsten kan træde på dem - måske er det bare en lystfiskerhistorie.

God råd til fisketuren ved Vejers Strand - du fanger pighvar på en god dag

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Der er ikke "rav" i den i Vejers

Alle kan finde rav, men du skal væbne dig med tålmodighed og så lytte til et par gode fif, som du bl.a. finder i indslaget herunder. Hvis du aldrig har været med på en guidet tur, kan det godt betale sig første gang, så du får gode råd til det at finde rav og derefter begive dig ud på egen hånd. Tid og tålmodighed er i den grad værd at tage med, men du får jo samtidigt en vidunderlig naturoplevelse i Vesterhavets vandkant.

Få gode råd til at finde rav med Anne-Vibeke Rejser i Vejers

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Vejers Strand Camping - en unik campingplads i Danmark

I Danmark findes der over 400 campingpladser og mange er ret ens, men ingen er som Vejers Strand Camping, der ikke bare er unik pga. sin beliggenhed i første klitrække ud til Vesterhavet, men i hele sin atmosfære på pladsen. Du kan komme i hvad som helst og det er lige nøjagtig, hvad gæsterne gør. Kreativiteten er stor, når det gælder valg af campingform. I telt får du naturoplevelsen helt tæt på både hvad angår fuglekvidder, brusen fra Vesterhavet og blæst. Husk gode pløkker. Faciliteterne er topmoderne og der er legeplads, købmand og grillbar. Vejers by har resten.

Camping on the wild side - så naturskøn er Vejers Strand Camping

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Tv: Anne-Vibeke Rejsers - Vejers Strand

I denne tid kan du på dk4 se rejseprogrammet fra Vejers Strand, hvor Anne-Vibeke bor i Outwell telt på Vejers Strand Camping.

Tv-teaser: Anne Vibeke Rejser - Vejers Strand

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser