Få de bedste rejsetips til øhop i Venedig, Murano, Burano og Torcello
Ferie på øerne Venedig, Murano, Burano, Torcello - der ligger over 100 øer i den venezianske lagune. Her får du en guide til de mest interessante.
Italien - Venedig
Venedig og den venezianske lagune består af 117 øer og har en rigdom kultur, som er helt enestående i verden.
Afstand fra Danmark: Ca. 1.550 (Padborg)
Venedig:
Antal broer: 417 stk.
Antal kanaler: 350 stk.
Antal gondoler: 350 stk.
Største seværdigheder: Markuspladsen, Markuskirken, Rialtobroen, Sukkenes Bro
Seværdigheder i lagunen: Øerne Venedig, Burano, Murano, Torcello, som er meget forskellige, forsvarsanlægget Pisani, naturområdet Lio Piccolo, 11 km sandstrande på Lidoen
Mere information: Visit Venedig
Færger i Venedig: AVM Venezia
Lej din egen båd: Blue Dream
Se Venedig og dø - nej vel
Langt de fleste, der besøger Venedig, kommer her kun en enkelt dag. Og ja der er mange mennesker især om sommeren, men selvfølgelig vil alle, der kommer her, se denne kulturelle perle, som der kun finde en af i hele verden. Indstil dig på en dag sammen med mange andre og nyd det.
Hvis du bor på Lidoen, så tag båden over lagunen fra Punta Sabbioni. Den fungerer som en bus, som stopper flere steder - også de andre øer. Billetter købes online eller på havnen, hvor de også kan guide dig på vej. I Venedig skal du se Markuspladsen, Markuskirken, den næste 100 meter høje kampanile, Sukkenes Bro og Rialtobroen over Rio Grande, men der er så meget mere at se i byen med 250.000 indbyggere.
Anne-Vibeke Rejser besøger smukke Venedig - en by, der aldrig sover
Venedig kan besøges mange gange
Da jeg besøgte Venedig første gang - otte år gammel og på bryllupsrejse med mine forældre - sagde man, at om 50 år findes Venedig ikke mere. Heldigvis fik de ikke ret, men dermed ikke sagt, at Venedig klarer frisag, for Venedig synker ca. 1-2 mm pr. år.
De næsten 200 kanaler med godt 400 broer og lige så mange gondoler er bare noget af det, som gør Venedig til et stemningsfyldt sted. Cykler er forbudte, men husk de gode sko, så du kan komme vidt omkring. Tag madpakke med, hvis du ikke vil forkæle dig selv på en restaurant, hvor du kan forvente at betale lidt mere end på fastlandet. Vær især opmærksom jo tættere du kommer på Markuspladsen og på selve pladsen. På nogle timer kan den hurtige turist se det vigtigste og kan fortsætte til næste ø, men du kan også sagtens være her i flere dage.
Venedig er bare noget helt særligt
Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser - Cavallino-Treporti, Lidoen
Videre til øen Murano - glasøen
Bare 1,5 km nord for Venedig ligger Murano, der siden 1292 har været verdenskendt for at producere verdens bedste og smukkeste glas. I 1292 blev det forbudt at puste glas i Venedig pga. brandfare og derfor flyttede alle glaspusterne til Murano. På Mueso de Vetro kan du få hele historien, som er ikke mindre end imponerende, fordi der ikke er grænser for, hvad der er produceret i glas. Du sejler til Murano og der er masser af afgange fra flere steder i Venedig.
Se / gense ONLINE foredrag om Lidoen og Venedig, Italien
Øen Burano skal ses om eftermiddagen
Burano er for mange den smukkeste og mest maleriske by med de mangefarvede huse side om side. Byen, der kun har ca. 3.000 indbyggere, er på alle tænkelige måder idyllisk. Her er ro og fred med mindre, der er marked på torvet, men det er også hyggeligt. Gå en tur og nyd stemningen - måske med et glas vin ved kanalerne. Kan du planlægge det, så du besøger Burano i eftermiddagssol, så er farverne helt ubeskrivelige.
Husk øen Torcello
Måske tænker du, at du nu har set øer nok, men du mangler Torcello, der blev beboet som en af de første øer i lagunen i år 452 e.Kr. Torcello er så anderledes ift. de andre øer, fordi de er grundlagt af romerne og alle bygninger - flere af dem er ruiner i dag, er bygge i sten. Basilikaen Santa Maria Assunta er fra det 10. århundrede og en stor oplevelse. Som mange af de andre øer i Lidoen, så blev mange af dem affolket i årene efter 1348, hvor pesten spredte sig. I dag bor der kun 15 indbyggere.
Torcello er også let at besøge, hvis du bor på Lidoen. Der går både rundt til alle øer i den venezianske lagune. Kajak er også en mulighed, men tag med en guide. Du kan meget let fare vild og der er helt faldt.
Find ruter og tidstabel Venedig og de andre øer
Langt de fleste bor på Lidoen og tager på endagstur ud i lagunen. Husk del del af lagunen, der hedder Lio Piccolo kan nås i bil eller endnu bedre på cykel.
Download evt. App´en AVM Venezia official APP i Google Play eller App Store. Find link i faktaboks.
Der går også både fra lufthavnen direkte til Venedig. De fleste både sejler ofte mellem kl. 7 om morgen og kl. 22 om aftenen. Husk at tjekke grundigt.
En anderledes oplevelse i egen lejet båd
Hvis du har mod på at tage på eventyr i egen lejet båd, så kan du leje elektriske både, der sejles som en radiobil. Hør nærmere på turistkontoret i Cavallino-Treporti eller klik på linket i faktaboksen.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser