Milano - Italiens rigeste by

Hovedstrøgene i Milano

Det tager ikke så lang tid at køre fra Stresa ved Lago Maggiore til Milano - hvor så end bygrænsen går! Men at komme igennem byens intense trafik taget tid og kræver sin chauffør. Nu kan vi atter glæde os over, at vi ikke selv er kørende, men har en erfaren chauffør som får bussen placeret i gå-afstand til Milanos største seværdigheder.
Fra Milanos slot - Sforzesco-borgen - krydses Cairoli-pladsen med en gigantisk statue af Italiens folkehelt Giuseppe Garibaldi (1807-1882), der i årene op til 1861 samlede Italien, som derefter blev et kongerige. Ad gaden Dante fortsættes forbi majestætiske bygninger og ad den gamle købmandsgade til Piazza dei Mercanti og når frem til Piazza di Duomo - den store plads foran Milanos katedral. Men den venter vi med.

Galleria Emanuele II

I stedet vendes blikket mod den overdækkede handelsgade Galleria Emanuele II, der blev opført mellem 1865 og 1877. Denne eksklusive handelsgade, hvor lyset falder ned fra de buede glastage 32 meter over gadeniveau, er 14,5 meter bred og går fra domkirkepladsen og frem til pladsen foran det verdensberømte operahus La Scala. Midt i denne overdækkede gade - under den 47 meter høje kuppel hvis hvælving spænder 39 meter - mødes fire gader, hvor hvert hjørne er smukt dekoreret med relieffer og fresker. Mosaikker i gulvet viser forskellige byers våbenskjolde - og her ses også ulven med Roms grundlæggere brødrene Romulus og Remus. Behøver det nævnes, at mange af de dyreste modeforretninger holder til i dette handels-galleri?

Katedralen i Milano - et imponerende bygningsværk

Køen er lang ved indgangen til katedralen i Milano, men som gruppe får vi mulighed for at blive "puttet ind mellem" de mange besøgende og kan på egen hånd iagttage dette imponerende bygningsværk, der er den fjerde største kirke i verden. Katedralen blev påbegyndt i 1386, men først fuldendt på Napoleon ordre i 1805 og er i dag den vigtigste gotiske kirke i Italien. I flere år har denne domkirke været pakket ind pga. renovering og rensning og står i dag funklende klar med sit hvide marmor - næsten uden stilladser. Det siges, at katedralen i Milano har 135 spir og 3.400 figurer samt et utal af historiske og religiøse relieffer. Med sin højde på 138 meter er katedralen den næsthøjeste i Italien efter Peterskirken i Rom.

148 meter langt kirkeskib

Der er ikke noget at sige til at munden åbner sig i forbløffelse, når vi træder ind i det gigantiske 148 meter lange kirkerum, hvor der er plads til hele 40.000 mennesker. 52 hushøje søjler bærer hvælvingerne langt over vores hoveder og overalt er her udsmykkede sidealtre og gravsteder. Se bl.a. den makabre statue af apostlen og martyren Bartolomæus, der fik flået skindet af sig. Bag alteret i apsis ses farverige mosaikglasruder med bibelske motiver.
Med besøget i Milanos katedral er et længe næret ønske blevet opfyldt - og man kan kun unde enhver der interesserer sig for kirkekunst og arkitektur at lægge vejen forbi.

Milano på et par timer

Det lyder som en joke - for Milano er Italiens næststørste by med fire millioner indbyggere - bliver man nok aldrig færdig med. Men vi har nogle timer på egen hånd og forsynet med en rejseguide spadserer vi bag museet for moderne kunst og ser det karakteristiske kantede klokketårn ved San Gottardo-kirken bygget mellem 1330 og 1336. Men vi kan alligevel ikke dy os for også at gennemtrave indkøbsgaden Emanuele II (altså ikke det overdækkede galleri) også med nye bygninger dækket med barok arkitektur. Vi passerer flere kirker og vil se nærmere på Brerakvarteret, hvorfor vi spadserer ad Via della Spiga - endnu en gade fyldt med modeforretninger. Men til de priser kan vi dy os!

Vi stikker hovederne ind i Brera-paladset blot for at hilse på Napoleon, der i form af en sejrende romersk kejser står midt i den smukke gård med søjlerækker og buegange i to etager. Her ligger et af Italiens mest berømte malerimuseer - den såkaldte Brera-samling - som Napoleon fik åbnet i 1809. Pinacoteca di Brera er - efter Dogepaladset i Venedig - det vigtigste kunstmuseum for renæssancekunst i hele Norditalien.

Sforzesco-borgen

Vi er tilbage hvor vi startede besøget i Milano - og det ville være en skam, om vi ikke fik set nærmere på Milanos Slot. Slottet blev oprindeligt bygget af den stenrige Visconti-familie som boede her gennem 1300- og 1400-årene, indtil det blev delvist ødelagt under den Ambrosianske Republik mellem 1447-1450, hvorefter Milanos nye hertug Francesco Sforza i slutningen af 1400-tallet ønskede sig en præsentabel bolig som bl. a. Leonardo da Vinci medvirkede til at skabe. Senere blev borgen benyttet som militær kasserne - en funktion den havde i de næste århundreder, mens Milano var besat af fremmede; Spanien (1535-1706), Østrig (1706-1796), Frankrig (1796-1814), og Østrig igen (1814-1859). Det var først efter at Garibaldi havde medvirket til at forene Italien, at borgen blev givet tilbage til milaneserne. 
I dag er slottet en af de mest markante bygninger i Milano og indeholder nogle af Italiens fineste kunstsamlinger med værker af bl.a. Leonardo da Vinci og Michelangelo. Fæstningsværket med den omkransende mur, de runde hjørnetårne, de firkantede tårne midtvejs, malerier under tagudhæng, indergårde med arkader, freskoer og rester af dem, bassiner og skulpturer. Her er masser at se på udendørs

Parco Sempione

Bagudgangen fra Sforzesco-borgen går lige ud i et af Milanos store åndehuller - den store park Simpione. Her hygger milaneserne sig - løber, cykler, har picnic eller soler sig etc. Her er store skyggefulde træer og åbne græsplæner mellem små søer og bagerst står en triumfbue Arco della Pace som Napoleon lod opføre efter at han havde indtaget Milano.
På aftalt sted og tid mødes vi ved bussen med de øvrige medrejsende for at køre tilbage mod Lago Maggiore, hvor der i morgen venter os en sejltur til De Borromeiske Øer, som vi har kunnet iagttage fra søpromenaden i Stresa