Sicilien rundt - del 1/6 - Hovedbyen Palermo og det konge bjerg Monreale

Katedralen i Monreale

- Jeg står nærmest Gud, er tættere på Gud end Paven og udpeger selv mine ærkebisper - og så giver jeg folket en katedral, som i skønhed overgår den min farfar, Roger 2., byggede i Palermo.

Og det er virkeligt et imponerende bygningsværk, som kongen af Sicilien Vilhelm 2. (1153-89) har bygget på "Det Kongelige Bjerg" - Monreale - nogle få kilometer uden for Palermo. Og at han kunne have sagt de indledende ord, er ikke skudt helt ved siden af. Han var en stor mand og han viser det.
Allerede ved indgangen til katedralen, der stod færdig i 1174, ses en statue af kongen, hvor han rækker en kopi af katedralen frem mod en statue af Den Hellige Anna. Hun led martyrdøden under store pinsler, hvor hendes bryster blev skåret af.

I det enorme kirkerum overvældes man af de 42 skønne billeder - alle udført i mosaik - som viser hændelser fra Det Gamle Testamente. Billeder som selv den almindelige befolkning, som ikke kunne læse, kunne forstå. På hele 6.340 m2 glimter mosaikker af guld og stærke farver på loft, vægge, buer, søjler og kapitæler.

Katedralens underskønne Benediktinerkloster

I det tilhørende Benediktinerkloster har klosterhavens buegange med dobbelt søjlerækker, hvilket giver stedet en særlig lethed. Øverst på hver enkelt søjle ses kapitæler, der alle er forskellige og som hver især fortæller en historie. Også her ses kong Vilhelm 2. overrække katedralen.

Normanernes palads i Palermo

Næste stop er ved Normannerpaladset - Palazzo dei Normanni - i Palermo. Slottet blev i 1100-tallet bygget af Siciliens første konge Roger 2. (1095 -1154), og igen tager det pusten fra én at se den tre-etager slotsgård med skønne buegange, hvor der bagved gemmer sig stor kunst udført som fresker og i mosaik. I det tilhørende kapel - Capella Palatina - er udsmykket med imponerende billedkunst udført i guld og kulørte mosaikker, som viser historier fra Det Gamle Testamente, der kulminerer med billedet af Jesus.   

Katedralen i Palermo

Fra Normannerpaladset er der ikke langt til Palermos barokke katedral og det tilstødende ærkebispepalads. Bygningerne er storslåede, men indrømmet, selv om katedralen indvendig er flot, er det noget helt andet end de foregående katedraler vi har besøgt. Den er næsten enkel og virker tom i sammenligningen.

Byvandring  i Palermo

Efter at have kørt en lille orienteringsrunde gennem den centrale del af byen, starter byturen rundt i Palermo ved Teatro Massimo, som er mødestedet, når vi har haft et par timer til selv at gå på opdagelse i byen. De to parallelt gående gader Via Maqueda og Via Roma er omdrejningspunktet for denne lille byvandring. Et stykke nede ad Via Maqueda i det jødiske kvarter ses et skilt ved en sidegade med gadenavnet skrevet på både italiensk - hebraisk - arabisk, hvilket fortæller lidt om Palermos omskiftelige historie.

Quattro Canti - De Fire Hjørner

Ved den lille plads - Quattro Canti – ligger fire symmetrisk opbyggede gadehjørner med en overvældende arkitektur, som står i kontrast til de øvrige simple bygninger i nærheden. På De Fire Hjørner ses fontæner med figurer og på hver etage står store statuer, søjler og andre af barokkens finurligheder. Spændende. Og længere henne ad gaden ligger flere smukke kirker og pladser og man skal ikke være bleg for at stikke hovedet indenfor i en port, for bagved ligger der ofte et spændende palads. For enden af gaden ligger den central togstationen på Piazza Giulio Cesare, hvor der står en rytterstatue af Italiens første konge - efter samlingen i 1860-61 - Vittorio Emanuele II (1820-1878).

Omkring havnen

Et stykke op ad Via Roma drejes ned ad Via Cavour og vi kommer hen til havnen. Først passeres den travle industrihavn med store kraner, men senere kommer vi til den lille pittoreske fiskerihavn der udgør en del af marinaen. Her er en af de gamle byporte - Porta Felice - og herfra går det ind i nogle smalle stræder med mere eller mindre faldefærdige husfacader. Fra Revolutionspladsen, hvor flere af husene er under renovering, krydser vi gennem de mørke handelsgader som fyldes af boder med alverdens tingel-tangel - billigt og af af dårlig kvalitet. En kontrast til hovedstrøgenes eksklusive og meget dyre modeforretninger.

Skattene ligger gemt bag facaderne

Vi er blevet tørstige og køber en flaske vand ved en lille forretning i Via Paternostro.
- I skal have dette, siger manden og rækker mig et postkort. Vi ser noget forundret på ham og på postkortet kan vi se, at det er noget med rabat! 
- I skal bo hos mig, næste gang i kommer til Palermo, fortsætter han. - Vil I se, hvor I kan bo? 
- Vi har dårligt tid, forklarer jeg, men et hurtigt kig kan vi godt nå. 
Manden åbner porten under en intetsigende facade og vi ser måbende til, da han viser os et palads inde bag facaden. Her ligger Palazzo Nuccio fra det 17. århundrede med en meget fin trappe som fører op til de lejligheder han udlejer. Ja, facaderne lyver!

Mafien - et stort lokalt problem

At Palermo er mafiaens hjemby er ingen overraskelse og det er da også omkring 90 procent af de forretningsdrivende i byen som betaler "beskyttelsespenge". Rejselederen beretter også om sammenholdet i den italienske familie og om vendetta (blodhævn) og om Cosa Nostra. Det hele startede i 1700-tallet, hvor godsejerne havde store jordarealer som de lejede ud til bønderne, der kunne dyrke dem. Men der opstod problemer med at få pengene fra bønderne, så mellemmænd blev ansat til at inddrive gælden. Mellemmændene udnyttede imidlertid situationen og tog begge parter som gidsler, så de kunne presse penge af såvel godsejerne som arbejderne.
Sicilien er Italiens fattigste region og arbejdsløsheden er den største i landet. Ingen fremmede vil investere på øen bl.a. pga. "beskyttelsespengene" og nepotismen. På Sicilien er omkring 20.000 offentligt ansat (selv om kontorerne stort set er tomme), hvor familie og venner og venners venner får en bid af kagen. Til sammenligning er de offentlige ansatte i f.eks. Toscana kun ca. 2.000.
Men turister skal ikke være bange for mafiaen. De ejer - måske via stråmænd - mange hoteller og driver turismen som et af hovederhvervene, så turister skal bare være i fred. Men vi ser med egne øjne en anden side af mafiaens magt. Affald hober sig op i gaderne i mange byer og det er mafiaen som styrer renovationen. Skidtet bliver ikke fjernet før kommunen betaler det mafiaen forlanger! Det offentlige drænes, hvor det er muligt - og ingen tør gribe afgørende ind af frygt for repressalier!