Suveræn ferie ved Europas største Nationalpark Plitvice
Plitvice Nationalpark er Europas ældste og største Nationalpark og en uforglemmelig oplevelse. Vi brugte et par dage i området, men du kan sagtens være der længere tid. Over 1.000 vandfald venter på dig.
Kroatien - Plitvice Nationalpark
Nationalpark siden: 1949
Areal: 296,8 km²
Årlige besøgstal: knap 2 mio. - kom tidligt og uden for højsæsonen
Afstand fra Danmark: Ca. 1.300 (fra Padborg)
Kørselsbeskrivelse:
Motorvej fra Zagreb mod Split eller vej E-59 mellem Karlovac og Plitvice
Fra Italien/Istrien - motorvej (Magistralen) fra Rijeka langs kysten til Senj og så den gamle vej fra Senj til Plitvice - sidste del er gennem flot bakket natur
Her kan du bo:
Vi boede på Camp Turist Grabovac 10 km fra søerne. En hyggelig campingplads med plads til både telte, campingvogne og autocampere.
Udlejer også tippyer, lejligheder, threehouses og luksus mobilhomes.
Mere information:
Plitvice Nationalpark
Turistinformation: Kroatien
Se det fulde Tv-program: Anne-Vibeke Rejser - Kvarner
Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser - Kvarner
Ingen kan få nok af storslået natur
Imponerende natur tror jeg ingen kan for nok af at se på, og Plitvice søerne skuffer på ingen måde. Nationalparken der ligger godt to timers kørsel syd for hovedstaden Zagreb skal opleves. Der er tale om mere end 300 km2 naturområde, hvor der er 150 højdemeter fra de øverste søer til de nederste. Der er 16 søer i alt og over 1000 vandfald. Der er med andre ord vand over alt.
Sårbar grøn og frodig natur
Det frodige område, der uden tvivl viser grøn i alle dens nuancer, er et paradis for både flora og fauna. De ældste træer er over 700 år gamle og vandet er fyldt med store fisk. Der er både ulve, bjørn og los i området. I 2006 blev der indført badeforbud for at undgå forurening. De mange gangbroer i hele området er også med til at naturen ikke tager skade af de mange besøgende.
Plitvice Nationalpark skal opleves
Parken kan ikke beskrives – den skal simpelthen opleves og du skal sætte god tid af til det, fordi det dækker et stort område og det tager tid at komme rundt både til fods, med tog og med små både. Plitvice søerne, der blev nationalpark i 1949, kom på UNESCOS Verdensarvsliste allerede tilbage i 1979 og i alle de mellemliggende år er der blevet udviklet i hele området, så det i dag fremstår særdeles fremkommelig og dermed en oplevelse for stort set alle. I busser bliver du transporteret ud til de øverste søer og herfra kan du så gå og sejle tilbage til de nederste søer. Det er en tur på ca. 8 km. Vil du gå alle stier igennem er der 18 km.
Det er dog antallet af vandfald, der imponerer allermest for der er vandfald over alt og du ser dem enten fra bredden eller når du passerer de mange gangbroer, der er over søerne. Der er ikke noget at sige til at Plitvice besøges af næsten to mio. turister hvert år. Stå tidligt op og glæd dig til en uforglemmelig oplevelse.
Vandfald i mange højder
Det højeste vandfald i parken er 74 m højt. Der er masser af regnstøv i luften, men for de fleste vil det være en forfriskende oplevelse i den varme park. Husk masser af vand i rygsækken. Der er kun få cafeer inde i parken. Du kan sagtens bruge to dage i området. Er du vant til at vandre kan du gå fra de øverste søer og hele vejen ned på en god dag uden alt for mange pauser undervejs. Hvis du vil gå fra de øverste søer og ned, stil bilen på P1, tag mini-toget op til de øverste søer og gå ned herfra. Det tager min. 6-8 timer alt efter tempo og behov for pauser.
Søer og vandfald i Plitvice Nationalpark skal oplevelse
Mere Plitvice Nationapark
Kæmpe naturoplevelse i Plitvice Nationalpark i Kroatien
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser