Spanien_Riis_Oviedo_Leon_lowres_2018_foto_Rasmus_Schoenning-90.jpg

Spaniens Leon - fra hovedstad til charmerende provinsby

Google Map...
Spanien

Hovedstaden i Spanien er Madrid. Tæt på Spanien ligger De Baleariske Øer med hovedøerne Mallorca og Menorca i Middelhavet. I Atlanterhavet ligger De Kanariske Øer.

Befolkningstal: Ca. 46,5 mio.

Areal: Ca. 505.990  km²

Afstand fra Danmark:  Ca 2.075 km. til Madrid

Mest besøgte attraktioner: Storbyer som Madrid og Barcelona og de mange fine badestrande specielt mod Middelhavet. Rundt omkring i landet findes flotte middelalderslotte.

Mere information:

Rejsebureau: Gislev Rejser

Turistinformation: Spanien

Pilgrimsruten

Pilgrimsruten Caminoen går gennem historiske Leon i Spanien

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Katedralen i León - en af byens store juveler

Den gyldne sandstenskatedral i León er bygget oven på den første kongelige katedral fra 900-tallet. Katedralen, som blev påbegyndt i 1258, stod færdig mindre end 100 år senere. Den gotiske facade består af to majestætiske tårne adskilt af et midterparti med et kæmpemæssigt rosevindue, som er hele otte meter i diameter. Nederst prydes facaden af tre spidsbuede indgangsportaler med fine udsmykninger og detaljerede relieffer fra 1200-tallet.

Et spil af lys i Leóns katedral

Der venter noget af en oplevelse når du træder ind i det 90 meter lange og op til 40 meter brede kirkerum og betragter de høje hvælvinger. Noget af det mest betagende ved katedralen i León er de omkring 200 forskelligt farvede blyindfattede ruder, hvor det skiftende dagslys trænger igennem og farvelægger de himmelstræbende kirkevægge, søjlerne og de gotiske buer i loftet. Det bedste lys fås formiddag eller eftermiddag, hvor solens stråler står lavt. Nogle af disse uovertrufne ruder, hvoraf de ældste er fra 1200-tallet, har mønstre, mens andre har billeder af helgener og med bibelske fortællinger eller gengiver dagligdagens hændelser som f.eks. jagtscener. Her findes også blyindfattede ruder med motiver af planter og fantasidyr. 

Forskellige stilperioder

Udover hovedaltret og de mange sidealtre findes mange gravpladser. Fra forskellige stilperioder er her en samlinger af Jomfru Maria-statuer og krucifikser med den korsfæstede Kristus, der i den romanske stil er afbildet med spredte ben med hvert sit søm gennem fødderne, mens du i den senere gotiske stil ser Kristus med krydsede fødder med kun et søm igennem fødderne. 
Ved katedralen findes også en smuk klostergård samt et museum, hvor du kan besøge skatkammeret på en guidet tur. 

Spanien_Riis_Oviedo_Leon_lowres_2018_foto_Rasmus_Schoenning-133.jpg
Alteret er også imponerende.

Katedralen er dog ikke den eneste vigtige kirke i León, for i Basilica de San Isidoro, ikke langt derfra, ligger Spaniens tidlige konger begravet.

1130 Basilica De San Isidoro Leon Castillien Spanirn Anne Vibeke Rejser IMG 3270 (1)
Basilica de San Isidoro

León fik navn fra en romersk legion

León blev grundlagt af romernes syvende legion, der har lagt navn til byen - men "león" betyder også løve og statuer af løver findes overalt i byen. Byen ligger på den øst-vestgående romerske vej, der senere blev benyttet som pilgrimsvejen til Santiago - og som fortsat benyttes i vore dage. Det var her, at den kristne kongemagt tog magten i 900-tallet, men det var ikke uden kampe med maurerne, for maureren Almansores generobrede og nedbrændte byen i 996, men fra 1000-tallet blev León landets samlende hovedstad og herfra påbegyndte kongerne, med hjælp fra tempelridderne, generobringen af Spanien i de næste århundreder.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser