Gode råd til ferie i autocamper i Florida eller andre steder
Autocamperferie i Florida er en ferieform i rivende udvikling og med god grund. Det frie liv i tæt på naturen passer perfekt til den måde Florida opleves bedst på. Her får du gode råd til din ferie i Florida - kan også bruges andre steder.
Florida
Florida kaldes også for solskinsstaten "The Sunshine State" i USA. Det er den 22. største stat i USA målt på areal, men den 3. største stat mål på vandareal. Du er med andre ord altid tæt på vand. Der er 1.200 km sandstrande og ca. 2550 solskistimer om året. Florida opleves uden tvivl bedst i egen bil eller autocamper.
Befolkningstal: Knap 26 mio.
Årlig gennemsnitstemperatur: 23 grader - bedste rejsetidspunkt er november til maj
Afstand fra Danmark: Til Miami ca. 11 timer i fly
Mest besøgte attraktioner: Orlando og alle forlystelsesparker, The Keys / Key West, Miami Beach, Nationalparken Everglades, Sanibel Island og Kennedy Space Center
Ruteforslag 1 Min. 2-3 uger
Orlando – St. Augustine – 173 km (spacecenter kan med fordel tages på vejen nordpå med St. Augustine)
St. Augustine – Kennedy Space 184 km
Kennedy Space – Miami 359 km
Miami – Key West 260
Kennedy Space – Sanibel Island 391 km
Sanibel – Everglades - Key West 501
Key West - Miami 260
Rute 2 Min. 2 uger
Orlando – Sanibel 315 km
Sanibel – Everglades - Key West 501
Key West – Miami 260
Key West - Miami 260
Mere information:
Turistinformation: oplevelser og overnatningssteder i Florida
Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser - Florida Rundt
Det skal du vide før du lejer autocamper
Der findes et væld af forskellige autocampere, når du skal holde ferie i Florida og det vigtigste er, at du finder en der dækker dine behov. Du behøver ikke have erfaringer i at køre med autocamper, for det er bare en stor bil, men det er naturligvis heller ikke en ulempe, hvis du har prøvet det før. Autocamperne i USA er dog meget anderledes end i Europa. Hvis du ikke har prøvet det før skal du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvor mange er I på rejsen? Behov for sovepladser
- Husk der skal være sikkerhedssele til alle
- Kørekort - hvad må du køre med?
- Budget - hvad kan feriebudgettet holde til?
Længere nede kan du læse om fordele / ulemper ift. at leje en bil eller leje en autocamper.
Læs også Gode råd før jeg lejer en autocamper
Hvis du har erfaringer i selv at arrangere din rejse, kan du sagtens finde og leje autocampere på nettet. Mange danske rejsebureauer med speciale i USA / Nordamerika kan dog guide dig på vej og hjælpe dig med at finde lige det, der passer til dine behov. De har også ofte gode aftaler, som kan komme i spil, når du køber en pakkerejse.
Alle udlejere har autocampere med forskellige indretninger og motorstørrelser, alt efter hvilke behov du har. Autocamperne hos Road Bear er af meget høj kvalitet.
Gode råd til autocamperferie i Florida eller andre steder i USA
Frihed, frihed og atter frihed
Autocamperen er som et hus på hjul med køkken, stue og soveværelser og er 100 % selvforsynende både, hvad angår vand, varme og spildevand. Det hele virker, uanset om du kører på campingplads og får adgang til 220/230 V eller du holder i det fri eller et øde sted.
Vil du gerne have lidt ekstra plads, som kan være en fordel, hvis du er på rejse længere tid, kan du også leje modeller med en såkaldt "Slide-out", som betyder, at du kører med en normal størrelse autocamper, når du transporterer dig fra sted til sted, men når du så kommer frem til campingpladsen, kan du køre hele den ene side eller flere sider på autocamperen ud, så du får flere m2 ekstra inde i autocampere.
Autocamper er som at køre bil
I USA vil du se meget store autocampere og det er et land, hvor forholdene til store autocampere er bedre end i Europa. Det er ikke svært at køre med autocamper, selv de mindste modeller kan forekomme lidt store – set med danske øjne. Efter kort tid bag rettet har du vænnet dig til at køre med den og det er på mange måder lige som at køre med en almindelig bil. Bedste råd er at tage det stille og roligt.
Grundig instruktion før afgang
Når du lejer, findes der forskellige tillægspakker, som du kan til købe. De indeholder autostol, GPS, campingmøbler, grill og sengetøj, som kan anbefales du vælger alt efter, hvilke behov du har. Afhentningsstederne ligger som oftest tæt på de store lufthavne og der er ofte gratis transfer. Samme system, når du afleverer og skal hjem igen. Hvis du afleverer et andet sted end du lejer koster det ekstra. Det gør billeje som regel også. Ved udleveringen får du også en grundig vejledning på engelsk i brugen af autocamperen.
Skal du leje bil eller autocamper?
En ferie i Florida eller andre steder i USA kræver hjul og fordelen ved autocamper er, at du har hele huset med på ryggen og dermed total frihed på rejsen. Udlejningsprisen på en autocamper kan godt virke voldsom pr. dag, men her er det vigtigt at se på hele dagsforbruget, for det er billigere at købe mad i supermarkeder, billigere at bo på campingplads og i sær på længere rejser med børn, vil du blive glad for at rejse rundt med et hjem på hjul, hvor der er mad i køleskabet. Man bliver ret træt af restaurantmad to-tre gange om dagen på en længere tur. Du skal også kun pakke ud en gang og du kan holde en til siden og tage en lur, når du har lyst.
Livet i autocamperen er hjemligt, hyggeligt, afslappende og det "lille" hjem på hjul vil hurtigt danne rammen om en uforglemmelig ferie.
Du kører en anelse langsommere i autocamper og det kan være en udfordring i byer at parkere. Ved attraktioner og seværdigheder er der god plads. Du kan sagtens finde meget billige moteller, men de kan på ingen måde sammenlignes med overnatning i naturen.
Campingpladserne i Florida ligger ved de store oplevelser
Campingpladserne ligger godt i forhold til de store oplevelser i Florida. Det kan være forlystelsesparkerne omkring Orlando, de imponerende strande på østkysten ved Sanibel Island og vestkysten f.eks. ved St. Augustine, Kenedy Space Center og Miami. På vejen ud til Key West på The Keys kan du campere tæt på de mest imponerende strande. Husk altid at passe på de vilde dyr - du er tæt på naturen. Fricampering findes ikke, men mange naturpladser er så store og øde, at det føles osm som fricampering.
Fine faciliteter på campingpladserne
Campingpladserne er oftest ret simple, fordi de ved, at man har alt i autocamperen, men du kan handle lidt ind, gå i bad og vaske tøj. Der er også altid faciliteter, så du kan få frisk vand på og komme af med dit spildevand og tømme toilettet. Nogle campingpladser har også legepladser, tilbyder tranfer til stranden eller forlystelsesparkerne, så du ikke skal pakke din autocamper og køre igen. Hvis du ikke kan finde ud af at hælde vand på, tømme spildevand, så spørg din nabo. Amerikanerne hjælper hjertens gerne og så vil de også gerne høre mere om Danmark.
Swimmingpool et must
Langt de fleste campingpladser har også swimmingpool, da klimaet i Florida ofte indbyder til en dukket et par gange om dagen.
Leg i naturen
Det bedste ved at bo på campingplads i Florida er nærheden til naturen. Du er ude hele tiden, spiser ude, slapper af ude og har du børn med leger de ude. Det kan intet hotelværelse hamle op med. Er du af sted som familie og har børn med, er campingpladserne helt ideelle, fordi børnene også kan lege og det kompensere for de tider lange køreture. Husk at holde øje med de vilde dyr. Der er ofte anvisninger på campingpladsen og følger du dem skal det nok gå. Jo mindre børn jo mere skal du holde øje, men det kan også være hyggeligt, fordi en del af de vilde dyr også er f.eks. nysgerrige egern.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser