Autocamper perfekt til den frie ferie - Roller Team 265 TL
Hvis du er ny indenfor området autocamper, vil du støde på nye fagord som f.eks. delintegreret. Modelbetegnelsen betyder helt enkelt, at bodelen er bygget sammen med bildelen – altså et førerhus med en bolig på. Vi tester en model perfekt til to personer.
Perfekt til to og plads til gæster
. Den har en overskuelig størrelse uden at gå på kompromis med det, som du skal bruge i selve boligen. Denne mode er godt syv meter, men fås både i en større eller mindre udgave. Selvom en autocamper ved første øjekast kan virke som en stor bil, så kan alle med helt almindeligt kørekort sagtens køre en godt syn meter lang delintegreret model. Man vænner sig hurtigt til, at den er lidt større end en personbil.
Indretningen i denne model er perfekt til et par, som f.eks. bedsteforældre, der kan få besøg af børnebørn eller det unge par, der har to små børn. Der er nemlig helt op til fem sovepladser og det er i sig selv imponerende, når modellen ikke er større. Bagerst er der dobbeltseng, som står i midten, så begge kan gå i seng fra egen side. Alt efter hvor høj du er, skal du lige undersøge, om der er plads nok, for begge senge har et afskåret hjørne for at give mere gulvplads.
Se vores film af autocamperen Roller Team 265 TL
Vi har også lavet denne lille film, hvor vi gennemgår autocamperen.
Husk du kan finde mange flere af vores tests på Anne-Vibeke Rejsers YouTube Kanal.
Autocamper perfekt til den frie ferie - Roller Team 265 TL
Rigtig fin soveværelse og badeværelse
Sengemålet er 150 bred og 190 lang, men længden er ikke i madrassens fulde bredde ved fødderne. Under den store dobbeltseng er der en rummelig garage, som du kan komme til ved at løfte mederne og madrassen, men der er også en stor serviceluge udenfor, så du kan komme ind i garagen udefra. Det er særdeles praktisk, når du skal have fat i campingmøbler, grill, kiler mm.
I en mindre autocamperhandler alt om prioritering af plads, men vigtigt er dog altid, at hele familien kan sove godt og ordne sine ting badeværelset uden at knæ eller arme rammer væggen. I netop denne model er dette løst på fineste vis, fordi der er brusekabine i den ene side og toilet i den anden. Døren mellem soveværelse, køkken og badeværelse har en dobbeltfunktion, så den kan bruges alt efter, hvor du har mest brug for at lukke af. Det betyder du kan gå på toilet i ro og mag og du kan lukke af til resten af autocamperen, hvis den ene går i bad eller tidligt i seng.
Over stuen er der endnu en seng, som kan sænkes ned for natten. Dette sker elektronisk og er utrolig smart, da den på ingen måde tager plads i dagtimerne. Bunden af sengen er loft i autocamperen om dagen og selvom det tager lidt af ståhøjden i denne del, så gør det ikke noget medmindre du er tæt på to meter, men så er sengen i forvejen for kort og så skal du se sig om efter noget andet. Sengen er helt perfekt til børn eller børnebørn og selv om du skal op af en lille stige, så går det fint.
Den store stue er vigtig
Der er en hel almindelig sofa med plads til to personer og her er der tilmeld sikkerhedsseler, hvis de to vil køre med på tur. Det kunne være børn, børnebørn eller et vennepar. De to komfortable sæder i førerkabinen kan drejes, så de bliver en integreret del af stuen. Her sidder du klart bedst. Sidst men ikke mindste er det et ekstra sæde lige indenfor døren, så der i alt kan sidde fem personer rundt om det fleksible bord. Det sidste sæde har også sikkerhedssele. Bordet er fleksibelt, så det er mindre, når du kører eller har brug for pladsen til at bevæge sig rundt, men større – altså foldes ud, når du har brug for et stort bord f.eks., når familien spiser.
Alt det praktiske - køkken og garage
Der er et lille men praktisk køkken, men der er ikke meget plads, når der også skal være køkkenvask og komfur. Til gengæld er spisebordet lige ved siden af og døren, når madden skal bæres ud. Køleskabet med separat frys er også lige ved hånden, ligesom der er skabe til service og mad. Det er altid en prioritering af plads, men køkkenets størrelse taget i betragtning, så må man sige, at der fungerer fint og der er rigeligt med plads til både at lave mad og vaske op, hvis dette ikke kan foregå udenfor.
Der er også stor garage og cykelholder og det er en stor fordel, for cykler og autocamper passer godt sammen. Cyklerne hænger bag på autocamperen og det påvirker det ikke køreegenskaberne. Garagen, som har en stor høj luge, er yderst praktisk til alt det grove udstyr så som campingmøbler, læsejl, kiler osv. Husk at holde øje med, hvor meget du må pakke i autocamperen (lasteevne) uden at kommer over den tilladte totalvægt.
Modelnavn: Rollerteam Kronos 265TL Comfort Power Selekt
(2023 model)
Totalvægt: 3500 kg (køres med alm. kørekort)
Lasteevne: 798 kg
Motor: Ford med autocautomatgear
Længde: 7.45 m
Højde: 2,95 m (invendig ståhøjde er 2,1 m)
Pris: 853.900 kr. (ved redaktionens afslutning)
Venligst udlånt af: Vendelbo Vans – find flere data på denne og lignende modeller
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser