Huskeliste før du rejser på ferie
Har vi nu husket det hele? Der er intet værre end tvivlen der gnaver, når du først sidder i flyet. Vi kender sikkert alle den med "om strygejernet nu også er slukket."
Før du tager af sted, bør du
Betale forfaldne regninger. Tal med dit pengeinstitut om hvordan regninger kan blive betalt til tiden.
Deponer værdipapirer, smykker o.l. i et bankdepot eller hos familie/venner.
Afbestil eller omadresser aviser og blade m.v.
Giv ferieadresse og telefonnumre til din familie/venner.
Giv besked om hvor forsikringspolicer m.v. ligger.
Sluk komfur, lys, strygejern og andre elektriske installationer. Anskaf eventuelt et tænd- og slukur.
Tjek om alle døre og vinduer er lukket og forsvarligt låst.
Aftal med din familie eller nabo at de skal
Passe på din bolig (husk at give dem nøgle).
Vande blomster.
Tømme postkasse /skubbe breve og reklameaviser ind af brevsprækken.
Slå græsset og passe drivhuset.
Benytte carporten.
Fjerne sne fra fortov og indkørsel.
Lægge affald i affaldsbeholderen.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser