Hvad skal jeg tjekke før syn af campingvogn?
En campingvogn skal kun til syn ved omregistrering eller hvis der er foretaget ændringer i registreringen af påhængskøretøjet, f.eks. ændringer i tekniske data. Campingvogne skal altså ikke til periodisk syn på samme led som biler.
Undtagelser for syn af campingvogn
En campingvogn skal ikke synes i forbindelse med ejerskifte, hvis den er registreret første gang i perioden 2005-10, og er godkendt til syn indenfor de sidste 2 år.
Den skal heller ikke synes hvis campingvognen er registreret første gang for mere end 10 år siden, og er godkendt til syn indenfor det sidste år.
Ydermere skal en campingvogn ikke synes ved ejerskifte, hvis den skal ejerskiftes mellem ægtefæller, registrerede partnere eller samboende.
Bestil tid til syn i god tid
Bestil tid til syn i god tid og oplys stelnummeret, så synsstedet alle informationer på køretøjet. Husk at oplyse specielle forhold som f.eks. ekstra stor campingvogn.
Tjekliste før syn af campingvogn
Nedestående liste er vejledende i forhold til de ting man kan teste før man kører til syn og dermed fremme en godkendelse. Kontakt gerne nærmeste campingforhandlere, hvis du er i tvivl om andre ting vedr. campingvognens tilstand.
Stelnummer skal være synligt
Campingvognen kontrolleres på stel nummeret, der skal være læseligt. Der kan sidde skidt, som bare skal vaskes af. Hvis stelnummeret er væk kontaktes motorkontoret eller Told og Skat. Campingvognen skal fremvises for, at man kan få en attest og et nyt stelnummer.
Alt lys og alle lygter skal virke
Positionslys, blinklys, baglys, baklys, stoplys og nummerpladelys og tågebaglygte kontrolleres. Reflekser skal være intakte. Det skal være to fremadrettet og to bagudvendende. De skal være trekantede med spidsen opad. Sidereflekserne og lygteglas skal også være i orden. De skal være intakte og må ikke være misfarvede.
Tilkoblingsystemet tjekkes
Tilkoblingsanordningen må ikke være slidt, defekt og alt skal fungerer 100 %.
Håndbremse og almindelig bremser skal virke
Noget af det vigtigste på campingvognen er bremserne. Campingvognens bremsetromler kan godt overbremse, hvis der er støv i tromlerne.
Det kan anbefales at få et caravanværksted til at gennemgå campingvognen før den skal til syn, for at få rettet op på fejl og mangler før syn.
Dæk og mønsterdybde
Det kan anbefales at måle dækmønstret flere steder, da slidtage kan variere på dækket. Loven siger 1,6 mm, men det kan anbefales af have næsten det dobbelte.
Dækket bør også være af anerkendt mærke. Dækkets bæreevne skal svare til campingvognens tilladte totalvægt. Hvis det er slidt, siger det sig selv at det ikke vireker efter hensigten.
Undervogn – alt skal være fastgjort
Ledningsforbindelser og gasrør skal være fastspændte. Campingvognen undersøges også for gennemtæring i de bærende dele - vanger, triangel og samlinger.
Campingvognen prøvekørsel
Campingvognen prøvekøres for at mærke og høre om der er mislyde eller andre defekter ved tilkoblingen og påløbsbremsen.
Resultat: Godkendt, betinget godkendt eller ikke godkendt
Godkendt betyder, at der ikke er fundet fejl af betydning for færdselssikkerheden.
Betinget godkendt betyder, at der er fundet fejl på campingvognen, som skal repareres. Nogle af disse kan man måske selv klare, andre kræver et værksted.
Ikke godkendt betyder, at der er fundet fejl, som skal repareres. Når dette er sket, skal campingvognen til syn igen. Det kan være, at campingvognen ikke kan synes igen.
Omregistrering af campingvogn
Campingvogne der er mellem fem og ti år, skal synes i forbindelse med omregistrering, hvis vognen ikke er blevet synet indenfor de sidste to år. Er campingvognen yngre end fem år, er det ikke nødvendigt.
Er campingvognen derimod over de ti år skal den synes før omregistrering, men her holder synet kun et enkelt år.
Få hjælp og rådgivning til camping
DCUs tekniske afdeling kan altid hjælpe dig. Hvis du er medlem af DCU, kan et DCU-Test Center anbefales. Her får du også rabat. De ligger over hele landet.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser