Handelsbetingelser
Her kan du læse betingelserne for at være med klubben annevibekerejser.dk.
Handelsbetingelser for Rejsejournalisten ApS
Rejsejournalisten ApS
Hornsherredvej 250A, Lyndby
4070 Kirke Hyllinge
TLF: +4542 48 52 52
CVR: 26185254
Generelt
Rejsejournalisten ApS, der ejer og driver annevibekerejser.dk, stiller et abonnement baseret online tjeneste til rådighed på annevibekerejser.dk. Vilkårene er gældende mellem den enkelte bruger og Rejsejournalisten ApS.
Disse vilkår og betingelser for brug gælder for aftaler mellem Rejsejournalisten ApS og én fysisk person (herefter “Brugeren”) vedrørende Tjenesten. Kun personer, der er 18 år eller ældre og bor i Danmark, kan indgå en aftale med Rejsejournalisten ApS vedrørende Tjenesten.
Disse Betingelser udgør samlet den aftale, der er gældende mellem Brugeren og Rejsejournalisten ApS.
For at få adgang til Tjenesten, skal Brugeren læse og acceptere handelsbetingelserne.
Ydelsens omfang
Tjenesten giver Brugeren adgang til Rejsejournalisten ApS's tjenester bestemt ved bestilling.
Adgang til tjenesten
Brugeren skal for at få adgang til Tjenesten registrere en brugerkonto på portalen.
Registrering og brugeradgang
Brugeren er ansvarlig for at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Ved registrering må Brugeren kun give oplysninger vedrørende egne betalings- og kreditkort.
Ved registrering skal Brugeren angive et brugernavn (herefter “Login Oplysninger”). Password sendes til Brugeres oplyste email og kan kun bruges en gang. Det anbefales derfor også, at Brugeren sletter denne mail. Brugerens loginoplysninger er personlige og må ikke bruges af andre.
Brugeren skal opbevare loginoplysningerne på et sikkert sted, således at andre ikke kan få uberettiget adgang til dem. Brugeren er ansvarlig for al brug af sin brugerkonto.
Hvis Brugeren får mistanke om ulovlig brug af Brugerens loginoplysninger, skal Brugeren omgående underrette Rejsejournalisten ApS.
Gebyrer og Betaling
Gebyrer for brug af Tjenesten skal betales i henhold til den til enhver tid gældende prisliste, som pr. 1.12.2020 er 149,- pr. ½ år og 249,- kr. pr. år for et abonnement. Priserne fremgår også, når man opretter profil og vælger abonnementstype.
Abonnementet starter samme dag, som det er købt.
Brugeren skal udføre betalingen for abonnementet via de af Rejsejournalisten ApS tilbudte betalingsmidler på hjemmesiden. Brugeren forpligter sig til at underskrive de nødvendige dokumenter, og til ved hver betalingsdato at have tilstrækkelige midler til betaling tilgængelige via det valgte betalingsmiddel.
Rejsejournalisten ApS modtager online betalinger med; Visa/Dankort, Mastercard.
Betaling bliver trukket på brugerens konto, samme dag som brugeren køber sit abonnement.
Ved betaling med Visa Electron og Mastercard Debit, som er debitkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen.
Fornyelse for abonnementet sker forud hvert halve/hele år på dagen, hvor tidligere periode udløber. Har brugeren startet sit abonnement d. 12. november 2023 bliver et årligt abonnement fornyet d. 12. november 2024. Et halvårligt abonnement, der er startet d. 12. november 2023 vil blive fornyet d. 12. maj 2024.
Ved hver fornyelse modtager abonnenten en kvitteringsemail efterfølgende.
Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
Danske kroner (DKK)
Rejsejournalisten ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Dit abonnement på annevibekerejser.dk fornyes automatisk, indtil du vælger at opsige det på din profilside. Når du tegner et abonnement, indgår du en betalingsaftale med Rejsejournalisten ApS, hvorved du accepterer, at Rejsejournalisten løbende trækker et beløb svarende til prisen for det valgte abonnement fra det kredit- eller betalingskort, som du har tilknyttet abonnementet.
Tilpasninger og ændringer
Rejsejournalisten ApS forbeholder sig retten til at ændre gebyret og andre betingelser for Tjenesten. Ændringen skal meddeles til Brugeren senest tredive (30) dage inden ændringen træder i kraft. I tilfælde af sådanne ændringer er Brugeren berettiget til at opsige abonnementet med virkning fra den dag, hvor ændringen træder i kraft. Hvis Brugeren ikke opsiger abonnementet før ændringen træder i kraft, skal det betragtes som accept af ændringen. Ændringer, der er til åbenbar fordel for Brugeren, gælder med det samme uden opsigelsesret for Brugeren.
Opsigelse af abonnement
Opsigelse af Tjenesten kan ske ved udgang af betalings-perioden på 1 måned fra seneste betaling. Man skal selv opsige sit abonnement på sin profilside. Hvis man oplever problemer i system kan man bruges FAQ på AnneVibekeRejser.dk eller skrive til info@annevibekerejser.dk
Fortrydelsesret
Vil abonnenten bruge fortrydelsesretten, skal abonnenten give Anne-Vibeke Rejser / Rejsejournalisten ApS kundeservice underretning herom på email. Kontaktinfo øverst på siden eller på hjemmesidens footer. Dette skal ske senest 14 dage efter det seneste af følgende tidspunkter: 1. leveringsdag eller den dag abonnenten modtog ordrebekræftelsen (velkomstmailen).
Hvis abonnenten har haft digital adgang til KLUB Anne-Vibeke Rejser / Rejsejournalisten ApS i de 14 dage, hvor fortrydelsesretten gør sig gældende, vil abonnenten betale for den periode, hvor abonnenten har haft adgang til abonnementet. Abonnenten pålægges at betale for den digitale adgang inden for fortrydelsesretten (jf. Forbrugeraftalelovens kapitel 4, §25).
Læs mere på forbrugerombudsmandens hjemmeside.
Kunde- & Privatlivspolitik
Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.
For at du kan indgå aftale med Rejsejournalisten ApS, har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn
- E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Rejsejournalisten ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
De ansatte for Rejsejournalisten ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige i Rejsejournalisten ApS er: Rasmus Schønning
Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Som registreret hos Rejsejournalisten ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@annevibekerejser.dk.
Cookies
På annevibekerejser.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.
Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på annevibekerejser.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Rejsejournalisten ApS - annevibekerejser.dk's hjemmeside.
Klagemuligheder
Ved klage skal vores e-mail adresse angives: info@annevibekerejser.dk samt hjemmesiden du har købt varen på.
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus (Link).
For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU Kommissionens online klageplatform.
ec.europa.eu
Spørgsmål
Skulle noget af ovenstående give anledning til spørgsmål, så skal du altid føle dig velkommen til at kontakte Anne-Vibeke Rejser / Rejsejournalisten ApS.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser