![800 Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5349](/media/57722/800-tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5349.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=37&rnd=133591124110000000)
Glacier Country med Franz Josef Glacier og Fox Glacier
Togturen op over De Sydlige Alper til Arthur's Pass National Park med med det prisbelønnede tog Tranz Alpine, siges at være en af verdens smukkeste togrejser.
New Zealand
Hovedstad i New Zealand er Wellington. Landet består af to hovedøer - Nordøen og Sydøen.
Befolkningstal: Ca. 4,5 mio.
Areal: Ca. 268.680 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 17.953 km.
Mest besøgte attraktioner: Aktiv ferie i de forskelligartede nationalparker samt aktivitetsbyen Queenstown
Mere information:
Trans Alpine Express til Arthur's Pass National Park
En tonstung maskine sætter togsættet med adskillige turistfyldte vogne i gang. Toget kører gennem et meget frugtbart landskab med den ene panoramaudsigt efter den anden til de sneklædte De sydlige Alper. Toget stopper ved et af de smukkeste udsigtspunkter og alle passagerer får mulighed for at komme af toget for at fotografere.
![802 Ombordstigning Paa Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5334](/media/57723/802-ombordstigning_paa_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5334.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124120000000)
![803 Udsigt Til De Sydlige Alper Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5339](/media/57724/803-udsigt_til_de_sydlige_alper_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5339.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124130000000)
![804 Toget Er Langt Og Fyldt Til Sidste Pladstranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00767](/media/57725/804-toget_er_langt_og_fyldt_til_sidste_pladstranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00767.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124140000000)
![805 Fotostop Undervejs Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5345](/media/57726/805-fotostop_undervejs_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5345.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124150000000)
Som sild i en tønde!
Da toget fortsætter finder vi ud i en af togvognene der er en åben dvs. uden glas i vinduerne og her står vi og betragter den smukke udsigt. Men da vi nærmer os den billedskønne Waimakariri-flod, som skærer sig gennem landskabet, er vi ikke længere alene. Specielt de japanske turister, der tilsyneladende er vant til at stå mast som sild i en tønde, trænger sig på og har en nogen anden høflighedskultur end vi tidligere har oplevet. Nu er det pludselig blevet alles kamp mod hinanden for at få møvet sig frem til en skudposition, så der kan tages et billede - uden det er fyldt med øvrige rejsende. Men vi forsøger at holde fast i vores ståsted selv om det er svært. Så er det noget fredeligere i de lukkede kupéer.
Da vi har passeret en af de mange broer "kravler" toget op mod Arthur’s Pass, der er et kendt område for vandreture og skisport.
![810 Traengsel Paa Den Aabne Vogn Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5354](/media/57727/810-traengsel_paa_den_aabne_vogn_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5354.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124170000000)
![811 Waimakariri Floden Passeres Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5357](/media/57728/811-waimakariri-floden_passeres_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5357.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124190000000)
![812 Gennem Tunnel Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00820](/media/57729/812-gennem_tunnel_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00820.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124210000000)
![813 Bro Over Dyb Kloeft Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5369](/media/57730/813-bro_over_dyb_kloeft_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5369.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124230000000)
![814 Oppe I Arthur Pass National Park Tranz Alpine Express New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5378](/media/57731/814-oppe_i_arthur_pass_national_park_tranz_alpine_express_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5378.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124240000000)
Med bus til regnskoven i Westland
Bussen med vores bagage er kørt i forvejen og venter på os ved togstationen. Herfra går det ad landevejen op gennem nationalparken, hvor der stoppes ved et af de højeste pas på ruten, 930 moh. Udsigten er betagende og vi er ikke alene. Den frække endemiske papegøje - keaen – er her også. Dvs. her er en helt flok af disse pågående fugle, som ikke er blege for at bide i vores snørebånd eller flå en vinduesvisker af en bil! Men sjove er de at iagttage og så er de helt kønne i fjerdragten.
![820 Keaer I Arthurs Pass New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5381](/media/57732/820-keaer_i_arthurs_pass_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5381.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124260000000)
![822 Kea New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00871](/media/57733/822-kea_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00871.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124270000000)
![824 Kea Paa Bustag New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00844](/media/57734/824-kea_paa_bustag-_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00844.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124290000000)
![826 Landskab I Arthurs Pass New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5383](/media/57735/826-landskab_i_arthurs_pass_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5383.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124310000000)
Franz Josef Gletsjer
Efter en smuk tur gennem skoven langs Det Tasmanske Hav og med udsigt til Alperne mod øst stopper bussen i Franz Josef for at vi kan spadsere The Terrace Walk - en 30 minutters let vandretur op gennem regnskoven til et udsigtspunkt, hvorfra vi kan se ind i dalen mod gletsjeren. Gletsjere dannes ved at skyer fra havet presses op over Alperne, hvor de afkøles og først smider regn over regnskoven og senere sne over bjergtoppen. De vældige snemasser bygges op hvert år og presser den underliggende sne så hårdt, at den bliver til is. Som en plastisk masse glider ismasserne så langsomt ned i dalene og sliber undervejs på klipperne både på siderne og i bunden. De stenbunker - gletsjeraflejringer - som dannes foran gletsjeren kaldes moræner.
Det er ganske tydeligt at se, at den U-formede dal er skabt af en gletsjer i modsætning til en V-dal som dannes ved at en flod skærer sig ned i landskabet og til sidst skaber en kløft.
Gletsjeren har dog trukket sig langt tilbage - sikkert pga. den globale opvarmning, men det er fortsat usædvanligt, at se en gletsjer strække sig helt ned til regnskoven i et tempereret klima.
![902 Gennem Regnskoven Til Udsigtspkt Ved Franz Josef Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5389](/media/57736/902-gennem_regnskoven_til_udsigtspkt_ved_franz_josef_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5389.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124480000000)
![904 Bregnetraeer I Regnskoven Franz Josef Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5390](/media/57737/904-bregnetraeer_i_regnskoven_franz_josef_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5390.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124500000000)
![906 Udsigt Mod Franz Josef Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5387](/media/57738/906-udsigt_mod_franz_josef_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5387.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124520000000)
![908 Ismassen Franz Josef Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00861](/media/57739/908-ismassen_franz_josef_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00861.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124530000000)
![909 Folk Paa Moraenekanten Franz Josef Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00863](/media/57740/909-folk_paa_moraenekanten_franz_josef_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00863.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124550000000)
Vandretur til Fox Gletsjer
Efter indkvarteringen på Heartland Hotel Glacier Country i nabobyen Fox Glacier tager nogle af vores rejsefæller på helikoptertur op til gletsjeren. Har du aldrig stået på en gletsjer, er dette absolut en mulighed. Selv var vi for nogle år siden på en guidet gletsjervandring oppe på Franz Josef gletsjeren, så i dag vandrer vi i stedet ud til Fox Gletsjer. Først ca. en halv time ad ruten Minnehaha Walk gennem regnskoven og forbi den brusende smeltevandsflod. Så hen til P-pladsen, hvorfra det kun er muligt at spadsere videre ud mod gletsjeren ad ruten Fox Glacier Valley Walk som det tager ca. en times tid at spadsere.
![910 Vandretur Mod Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5398](/media/57741/910-vandretur_mod_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5398.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124570000000)
![911 Over Kraftig Stroem I Smeltevandsfloden Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5400](/media/57742/911-over_kraftig_stroem_i_smeltevandsfloden_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5400.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124590000000)
![912 Jordskred I U Dalen Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5402](/media/57743/912-jordskred_i_u-dalen_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5402.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124600000000)
Næsten ud til gletsjerfoden
Her er fin udsigt til vandfald og med lidt balance i kroppen er det også muligt at stengå - springe fra sten til sten - over de vandløb, som vi passerer undervejs. Terrænet bliver mere og mere goldt, men den grønne regnskov går fortsat helt ned på siderne af U-dalen.
![913 Fox Glacier Forude Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5407](/media/57744/913-fox_glacier_forude_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5407.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124620000000)
![914 Sti Paa Gammel Gletsjerbund Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5408](/media/57745/914-sti_paa_gammel_gletsjerbund_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5408.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124640000000)
![915 Vandloeb Stengås Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5410](/media/57746/915-vandloeb_stengaas_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5410.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124660000000)
![916 Isen Ved Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5411](/media/57747/916-isen_ved_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5411.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124680000000)
![917 Gletsjerpalter Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00887](/media/57753/917-gletsjerpalter_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00887.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591431600000000)
Så bliver vi mødt af en mand med et klart signal: STOP - hertil og ikke længere.
Vil man længere ind mod gletsjeren og op på den, skal det ske med en stedkendt lokalguide. Det kan være dødsensfarligt at vandre rundt i et gletsjerområde uden kyndig vejledning, så vi respekterer naturligvis afspærringen.
![920 Hertil Og Ikke Længere Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5416](/media/57749/920-hertil_og_ikke_laengere_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5416.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124710000000)
![922 Tilbageblik Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser IMG 5420](/media/57750/922-tilbageblik_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-img_5420.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124720000000)
![923 Vandfaldet Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00888](/media/57751/923-vandfaldet_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00888.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124750000000)
En fugl eller to i kameraet
Vi vandrer samme vej retur og ser flere forskellige fugle undervejs og er tilbage på hotellet efter i alt tre timer. Det er bestemt en tur, der kan anbefales, men bliv på stien, så undgår du at få nedfaldende klipper eller is over dig eller blive fanget af en tsunami af smeltevand.
![930 Graarygget Brillefugl Fox Glacier New Zealand Anne Vibeke Rejser DSC00939](/media/57752/930-graarygget_brillefugl_fox_glacier_new_zealand_anne-vibeke_rejser-dsc00939.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133591124760000000)
Nu slapper vi af resten af aftenen, inden vi i morgen kører over Haast Pass - en af de få, men meget smukke ruter over Alperne - mod Queenstown.
![](https://www.annevibekerejser.dk/media/24636/31-10-20_aalbaek_d2_lowres_2020_foto_rasmus_schoenning-14.jpg)
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser