Over højsletten mod inkaernes hellige dal

Abra La Raya

I dette højtliggende pas Abra La Raya er jernbanen mellem Puno og Cuzco ført gennem Andesbjergene, og netop her er det muligt for togene at passere hinanden på den ellers ensporede jernbanestrækning. Et kort ophold ved souvenirboderne og et par billeder for en skilling og busturen fortsætter mod Cuzco.

Templo de Wiracocha i Raqchi

Næste stop er ved inkaernes største fritstående tempel Wiracocha i Raqchi. Bag byens torv med en to-tårnet kirke ligger det 15 meter høje og 90 meter lange Templo de Wiracocha, der var en to etagers bygning med stråtag holdt oppe af 22 stensøjler. I tempelruinerne og bag de tykke forsvarsmure ligger et par forrådsdepoter. Udover et religiøst formål var templet også et sted hvor jomfruer på 14 år kom fire år i lære som konkubiner og lærte kogekunst samt at sy og væve etc.

Efter yderligere 120 km. kørsel er vi fremme i Cuzco og har en enkelt nat på Hotel Samay, inden vi dagen efter fortsætter mod Den Hellige Dal.

Tekstiler i Chinchero

I URPI Tekstilcenter i Chinchero sidder kvinderne på græsset og væver de traditionelle mønstre i stærke farver.

En ung kvinde iført den traditionelle Chinchero-klædedragt med den bredskyggede rød-sorte hat beretter med iver, hvorledes lamaulden spindes og efterfølgende farves i de kogende gryder. 
Byens inkatempel ligger lidt over byen ved siden af byens kirke med fine kalkmalerier.

Markedet i Chinchero

På byens travle marked er der rig lejlighed til at iagttage de mange indianere, som forsøger at afsætte deres varer, samt de endnu flere som går rundt og leder efter netop det, de har brug for. Tiggere er her naturligvis også. Udover turistsouvenir er her masser af farvestrålende, vævede stoffer samt grøntsager som f.eks. kartofler, løg, kål, appelsiner og meloner m.v. som dyrkes på de frugtbare jorde omkring Chinchero. Dette marked er et sandt festfyrværkeri i farver, dufte og fremmedartethed.

Inkaernes forsøgslaboratorium ved Moray

Ved Moray ligger der et mærkværdigt hul i jorden, der nærmest lignet en åben mine med forskellige terrassetrin, hver med sit mikroklima. Dette var inkaernes forsøgslaboratorium, hvor forskellige afgrøder som f.eks. majs eller kartofler - hvoraf der findes flere end 2.000 sorter - kunne udvikles i forskellige højder og i læ for luftbårne pollen fra andre planter. 1400-tallets landbrugsudvikling i Peru.

Saltminen ved Salinas de Maras

Ikke lang derfra kommer vi til Salinas de Maras, der er en mosaik med tusindvis af forskelligfarvede, små bassiner fordelt på terrasser spredt udover hele bunden af kløften. Her har man udvundet salt siden inkatiden og gør det fortsat. Saltholdigt vand inde fra bjerget ledes ud i de mange saltbassiner, hvor vandet fordamper og lader saltet tilbage. 

Efter besøget fortsætter rundrejsen i Peru ned i Urubamba-dalen - Den Hellige Dal.