100 Oplev Det Vilde Westernshow I High Chaparral Kulltorp Smaaland Sverige Anne Vibeke Rejser DSC05519

Oplev det vilde vesten i Sydsverige

Google Map...
Sverige - Småland

Småland er en landsdel i Sydsverige og de største byer er Jönköping, Växjö og Kalmar.

Afstand fra Danmark: Ca. 335 km. til Jönköping

Mest besøgte attraktioner: Astrid Lindgrens Verden, High Chaparral, Ostkustleden, Store Mosse Nationalpark, Guldvask i Ädelfos.

Mere information:

Attraktion: High Chaparral

Turistinformation: Småland

Turistinformation: Sverige

Lucky Luke Show

For de mindste starter dagen med et Lucky Luke Show - den ensomme cowboy der er hurtigere end sin egen skygge. Selv om der tales på svensk, kan selv de mindste sagtens følge med i historien. De farlige Dalton-brødre er efterlyst for bankrøveri, men ingen af dem er blandt "de skarpeste knive i skuffen", specielt Averell er dummere end politiet tillader og dusøren for ham er da heller ikke så stor! Lucky Luke fanger forbryderne og sætter dem i fængsel, men de slipper ud og gemmer sig for ham. Averell er ikke klogere end at han gemmer sig i et depot med dynamit, der naturligvis eksploderer - og så må Dalton-brødrene til sidst give op.

Wild West Show

Lidt vildere og mere realistisk går det for sig to gange om dagen, når der skydes med højlydt krudt i et flot og vildt Wild West Show. Forestillingen vises i en fin kullise, der forestiller en rigtig cowboyby med bank, saloon, smed, diligence og heste.
Et par skydegale banditter tvinger bankbestyreren til at røve penge fra sin egen bank og da byens folk opdager, at banken er røvet, bliver der ballade. Banditterne vender tilbage og der bliver skudveksling med høje brag og folk som falder "døde" om på en uhyggelig realistisk måde - både på gaden og ned fra tagene.
Et spændende show fyldt med chokerende stunts, revolverdueller og eksplosioner. Måske ikke noget for de allermindst gæster, men heldigvis rejser alle sig igen, da skyderiet er ovre - og takker pænt for opmærksomheden.

De vilde på Indianerøen

Midt i et store område omkranset af floden, hvor hjuldamperen tøffer rundt, ligger indianerlejren. Her kan vi prøve kræfter med bueskydning, øksekastning o.m.a. Her kan vi overvære et flot indianershow: En såret pelsjæger bringes ind i indianernes lejr og ud over at give ham medicin, danser indianerne en åndedans, indtil der igen kommer liv i pelsjægeren.
De som har lyst kan deltage i den afsluttende fælles indianerdans omkring totempælen. Bagerst på Indianerøen finder vi prærien med bisonokser.

Old Mexico

En sejltur med hjuldamperen Natchez bringer os frem til Old Mexico, hvor andre skumle typer frygter, at den hemmelige helt Zorro kommer forbi.

I den lokale Mexican Cantina serveres glimrende mexikansk mad, mens dansere i farvestrålende tøj underholder på byens torv til tonerne fra indbydende mexicansk musik.

561 Mexicansk Sang Og Dans High Chaparral Kulltorp Smaaland Sverige Anne Vibeke Rejser IMG 7287
Mexicansk sang og dans

Mødet med Jesse James

Naturligvis kan vi i High Caparral ride på heste og/eller blive guldgraver for en dag. På vejen mod Buffalo City - en miniature by, hvor børnene kan klatre rundt på tagene og lege cowboy og indianere - bliver sagen pludselig mere alvorlig. Byens sherif fortæller børnene, at Jesse James er sluppet ud af fængslet og der vil bliver udbetalt en dusør i klingende guld, hvis nogen kan bringe ham tilbage til sheriffen. Jesse James er fræk nok til at indgå en aftale med børnene om at lade sig fange mod at børnene igen befrier ham og derefter deler dusøren med ham. Da Jesse James kommer bag lås og slå, får børnene deres velfortjente guldmønter fyldt med chokolade - men løber fra aftalen med Jesse Jamen, der må blive i fængslet.

En dag i High Chaparral er måske ikke nok

Det er ikke sikkert, at en enkelt dag er nok til at se og opleve alt på dette store forlystelsesområde. Selv nåede vi f.eks. ikke at komme med damplokomotivet rundt på området, hvor det siges, at toget stoppes og røves undervejs.
Men så kan man naturligvis overnatte i nærheden f.eks. på den lokale campingplads, i hyttebyen eller på hotel Big Bengt som alle kan bookes på hjemmesiden for High Chaparral.

110 Damplokomotivet I High Chaparral Kulltorp Smaaland Sverige Anne Vibeke Rejserimg 7199
Damplokomotivet hører rundt om High Chaparral

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser