Kanotur på Halen, Blekinge

Kanotcentralen i Olofström

Hundredvis af danskere har allerede fundet vej til dette paradis og valfarter hertil. Men området er stort og der er plads til mange flere. Selv har jeg kun sat en enkelt dag af til kanoturen – og det er alt for lidt. Vejret er perfekt da vi ankommer til Halens Naturreservat og friluftsområde.
Hele naturreservatet er skabt for at give muligheder for et aktivt friluftsliv. For at få fuldt udbytte af naturen er det gennem regulativer fastslagt, at der fortsat skal findes løvskov og skov-arealer hvor træfældning ikke længere er tilladt. Disse dele af naturreservatet vil så efterhånden udvikle sig og fremstå som uberørt urskov.
Lige ved campingpladsen finder jeg Kanotcentralen Olofström. Vi får udleveret et meget detaljeret kort med angivelse af shelters/overnatningssteder og bålpladser, bæresteder o.m.a. Så iført redningsveste tager vi ud på søen.

På søerne

Med mig har jeg Margarethe og Loris. Da Loris også har sin hund med, er det bedst at vi benytter to kanoer. Tre personer plus hund i samme kano - det går ikke!
Turen går tværs over Östersjön - mod sydvest og der går ikke lang tid før vi støder på de første fugle. Her er rugende måger på flere af klippeskærene i søen og gæs ses hele tiden svømme tæt på kanoerne. Vi padler gennem et smalt farvand og kommer nu ud i Blekinges største sø Halen, som dækker 3,5 km2. Søens længde er 6,5 km. og største bedde er 1,5 km. Søen ligger 68,4 moh. og har det dybeste sted - på 22 meter - lige nord for Ferön.
Vi skal være særligt opmærksomme på de mange undersøiske skær, som findes lige under vandoverfladen. Flere steder opdager vi først skæret i sidste øjeblik - men det går - uden kollision.
Søen er et herligt område for os, der elsker friluftslivet. Omkring søen rejser skoven sig, dels med løvskov, men også med blandet bevoksning og åbne markarealer. Ind i mellem skimtes de små bysamfund - ofte blot et par nærliggende gårde.
Vi padler syd om St. Norrön og finder en "øde" ø, hvor jeg ene mand strander med to kvinder og en hund! Hvad gør jeg nu? Jo, får serveret kaffe og brød - så vi "fika" rigtigt.
Vejret skifter lidt og det begynder at blæse en smule op. Loris beslutter derfor, at det er bedst hun vender om, da hun er alene om at ro kanoen og ikke vil føres væk af strømmen.

Baggaboda

Margarethe og jeg padler på tværs af Halen og nordpå langs vestsiden af søen. Ved den lille ø Ferön midt i søen ser vi en ørn lande i toppen af et træ. Måske har den rede her? Vi forsøger at komme nærmere, men da vi er få meter fra øen letter ørnen og med sit store vingefang svinger den sig op over os og forsvinder i skoven foran.
Oppe ved Baggeboda - der ligger aldeles idyllisk helt ned til søbredden - er en masse gæs samlet. Her går vi i land.
Gården er en af de ældste i området og har været ejet af samme slægt siden 1600-tallet. Vi går op mellem de smukke gamle bygninger, men i dag er her ingen folk, så vi går tilbage til kanoen og fortsætter sydpå mod Alltidhult.

Landingsstedet ved Alltidhult

Med lidt forsigtighed får jeg manøvreret kanoen ind mellem klippestenene i vandet ved landgangsstedet. Kanoen trækkes godt op, så vi er sikre på at den også er her, når vi kommer tilbage. Her er vi på et af de (kun) tre landtransportsteder mellem søerne - det længste på ca. 700 meter. Skulle vi have haft kanoen med over i næste sø - Raslången - skulle vi have haft kanohjul med. Det er alt for langt et stræk at slæbe kano og udstyr. På stedet findes et shelter med bålplads samt toilet. Her har et par danske familier slået lejr. De er på deres årlige vandretur i Blekinge og vil raste i læskuret i nat. Der er allerede godt gang i bålet - og om lidt er kaffen klar!

Raslången må vente

Vi går et lille stykke op gennem skoven og kommer ud på landevejen. Umiddelbart efter krydser vi kanalen, der løber mellem søerne. Denne kanal er umulig at padle på, da der er mange sten og et lille vandfald. Tidligere lå her en mølle, der blev drevet af vandstrømmen mellem søerne. Fra landevejen viser skiltningen vej nordpå langs kanalen mod Raslången. På den lille sti er det let at køre kanoen. Alltidhult er centrum for et rigt friluftsliv med rideskole og fritidsgård, hvor det er muligt at hente frisk drikkevand.
Havde jeg blot mulighed for at fortsætte min tur på søen - Raslången ligger meget fristende.

Vi går tilbage til kanoen og nu er det blæst godt op - så meget at Halen viser hvide skumtoppe på bølgerne. Vi forsøger at holde kanoen lige op mod vinden, men strømmen er stærk, så vi må begge tage hårdt fat. Så pludseligt vejret kan skifte. Selv om det fortsat er fint solskin, har vi nu kraftig modvind. Vi kæmper os over Halen - over bag af en af de større øer og kan straks mærke, at vi kommer i læ. Det sidste stykke op gennem det smalle farvand og over Östersjön går meget lettere.
Efter en dejlig - men alt for kort - tur kan vi aflevere kanoen og fortsætte på nye eventyr i Sveriges sydligste vildmark.