Campingferie sammen med kænguruer

De fleste besøger de velkendte nationalparker i nærheden af de store byer. Vi fandt en mindre park 300 km. syd for Sydney, hvor det påstås at kænguruerne kunne body-surfe.

På med 4-hjulstræk

Første del af vejen består af udmærket grusvej, men efter ca. en times kørsel bliver vejen både smallere og mere ufremkommelig. Det hjælper os ikke meget, at det også begynder at regne en smule. Træerne rejser sig 20-30 meter over os og skoven er tæt. Det virker som om det er aften. Vi sætter 4-hjulstræk på bilen og mærker straks forskellen. Den kører stort set uden problemer gennem de store huller og det til tider dybe mudder. Der sker et eller andet i bilen, jo mere vi bliver kastet rundt og det river i rattet, jo sjovere er det. Det er suverænt at mærke bilen arbejde sig gennem det uvejsomme terræn. Humøret er højt i kabinen.

En lille campingplads

Vi ankommer til en lille campingplads, hvor vi kan parkere bilen og overnatte. Vi har alt med og er fuldstændig uafhængige. Så hvis det skulle tage flere dage at få en stund sammen med kænguruerne, tager vi os tid til det. Vi pakker rygsækken med mad, vand og et tæppe og begiver os ned på stranden for forhåbentlig at få et øjeblik med Australiens så velkendte dyr. Det er sidst på eftermiddagen, men det er også på det tidspunkt kænguruerne begynder at komme. Det er perfekt timing.

Surfende kænguruer

Vi kører i Murramarrang Nationalpark og er på vej ud til Pebbly Beach. Området er ud over sin fantastiske natur kendt for sin strand, hvor vilde kænguruer hver aften kommer ned til stranden for at græsse. Og det er dette syn af kænguruer i vandkanten, der har startet rygtet om de surfende dyr. Stranden er som så mange steder i Australien helt fantastisk, men at have den helt for sig selv sammen med ca. 15 kænguruer er ubeskrivelig. Vi sidder mange timer og studerer de fascinerende og anderledes dyr.

Aftens højdepunkt

Efter flere timer på stranden er kænguruerne ved at vende sig til de to besøgende. Det er som om de begynder at acceptere os som en del af denne aftens selskab. De nærmer sig, men langsom. Endelig en modig han der tillader sig at lade min hånd klappe den forsigtigt, inden den hopper lidt væk igen. Efterhånden som tilliden bliver bedre og dyrene bliver mere trygge nærmer flere sig og aften slutter faktisk af med at vi sidder midt mellem græssende kænguruer og nyder en flot solnedgang. 
En ganske enkel uforglemmelig oplevelse. Der er en særlig belønning i at se vilde dyr. Oplevelsen af at vente og vente uden at vide sig sikker på, om man nu får det givende øjeblik med dyrene. Når det så lykkedes at få det øjebliks privilegium, er det alle anstrengelserne værd.