![1000 Gevirportal Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejse IMG 9529](/media/54514/1000-gevirportal_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejse-img_9529.jpg?center=0.61777777777777776,0.5&mode=crop&width=45&height=37&rnd=133515375650000000)
Et bjerg, et hul samt et tempel i USA
Efter at have forlade Yellowstone National Park ad den sydlige rute køres der ind på John D. Rockefeller Jr. Memorial Parkway i den nordligste del af Jackson Valley og følger floden Snake River forbi Grand Teton mod Jackson Hole.
USA
Hovedstaden i USA er Washington D.C. og største by er New York.
Befolkningstal: Ca. 325 mio.
Areal: Ca. 9.833.520 km²
Afstand fra Danmark: Til New York City: 6.197 km. Til San Francisco: 8.797 km.
Mest besøgte attraktioner: Storbyer og nationalparker
Mere information:
Rockefeller Jr. Memorial Parkway
Rockefeller Jr. (1864-1960), der var mangemillionær efter sin fars olieeventyr, besøgte Jackson Valley i 1926 og blev så begejstret for den storslåede natur, at han opkøbte land og senere donerede det til staten, så området kunne sikres for fremtidige generationer som fredede områder og nationalparker. Han donerede flere store landområder til oprettelse af andre nationalparker i USA.
![1002 Grand Teton National Park Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1716](/media/54515/1002-grand_teton_national_park_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1716.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350430000000)
![1003 Langs Snak River I Jackson Valley Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1715](/media/54516/1003-langs_snak_river_i_jackson_valley_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1715.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350440000000)
Grand Teton National Park
For at forstå hvorledes den enestående natur blev skabt omkring bjergene i Grand Teton og Jackson Valley, skal du vide, at der for mere end 10 mio. år siden skete en forskydning af jordlagene. Mod vest rejste landet sig til bjerge, mens landet mod øst sank ned som en dal. Senere kom istiden og dækkede hele området med flere km. tyk is. Isen skurede gennem dalen og sleb bjergene, og da isen trak sig tilbage, gjorde de tilbageværende gletsjere resten, så der i dag er et uvejsomt terræn med spidse bjergtinder, gletsjere og blågrønne gletsjersøer, samt en smuk bred dal, hvori Snake River snor sig. Nationalparken blev oprettet i 1972 og er hjemsted for bjørne, elk (hjorte), moose (elge), bison og mange andre vilde dyr.
Ved den store sø Jackson Lake midt i dalen nydes udsigten mod dette gigantiske bjergmassiv med høje, spidse tinder, hvor Wyomings højeste bjerg Grand Teton rager hele 4.197 meter op over havet.
![1010 Udsigt Over Jackson Lake Mod Grand Teton National Park Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1715](/media/54517/1010-udsigt_over_jackson_lake_mod_grand_teton_national_park_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1715.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350440000000)
![1012 Grand Teton Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1717](/media/54518/1012-grand_teton_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1717.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350440000000)
Jackson Hole - en moderne westernby
Jackson Valley var i begyndelsen af 1800-tallet kun beboet af indianere og nogle få pelsjægere som satte fælder op for bævere. Flere jægere kom til og et lille bysamfund opstod omkring pelshandelen. I 1829 blev bosætningen navngivet efter pelsjægeren David E. Jackson. Dalen blev blandt pelsjæger og cowboys kaldt "hullet" og dette satte sig fast, så både byen og dalen i dag kaldes Jackson Hole. Efterhånden kom kvægavlere og cowboys, men også lovløse kvægtyve til og Jackson blev en rigtig, klassisk westernby.
![1020 Velkommen Til Westernbyen Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1717](/media/54519/1020-velkommen_til_westernbyen_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1717.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350450000000)
![1022 Gadekryds I Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1722](/media/54520/1022-gadekryds_i_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1722.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350450000000)
Interessant besøgscenter med vildtreservat
I den nordlige del af Jackson Hole, der fik bystatus i 1894, kan det anbefales at besøger Jackson Hole & Greater Yellowstone Visitor Center, som udenfor prydes af bronzeskulpturer af elk og grizzlybjørn. Inde i centret ses en flok udstoppede hjorte og rundt omkring er væggene prydet med billedkunst fra National Museum of Wildlife Art. Udover almindelig turistinformation er her også en souvenirbutik samt en udsigtsplatform. Lige uden for døren fører gangbroer ud over Flat Creek - en biflod til Snake River - og videre ud til et større fristed for hjorte National Elk Refuge. Her kan flokke af elk, specielt om vinteren, trækker hen for at få foder nok.
![1030 Grizzley Foran Greater Yellowstone Visitor Center Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1718](/media/54521/1030-grizzley_foran_greater_yellowstone_visitor_center_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1718.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350450000000)
![1032 Udstillede Malerier Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1719](/media/54522/1032-udstillede_malerier_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1719.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350450000000)
![1034 Bjoern Over Snepas Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1719](/media/54523/1034-bjoern_over_snepas_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1719.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350460000000)
![1038 Flat Creek Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1720](/media/54525/1038-flat_creek_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1720.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350460000000)
![1036 Udsigt Over National Elk Refuge Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1720](/media/54524/1036-udsigt_over_national_elk_refuge_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1720.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350460000000)
Stadig er her westernstemning
Inde i byen modtages du af en cowboy med bredskygget hat og hånden parat ved revolveren. Men han er ganske fredelig, for han er skabt af bronze, ligesom andre statuer du møder rundt omkring i Jackson Hole. F.eks. general George Washington, landets første præsident, eller Mark Twain, der fortæller historien om Huckleberry Finn til nogle børn. Den måske mest sigende statue finder du på byens centrale torv - Town Square - en cowboy på en utæmmet hest. Et fingerpeg om tidligere tider, men også en påmindelse om byens populære rodeoshow. Indgangen til torvet sker gennem portaler skabt af hundredevis af elk-gevirer.
![1040 Cowboy I Bronze Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1717](/media/54526/1040-cowboy_i_bronze_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1717.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350470000000)
![1041 George Washington Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1721](/media/54527/1041-george_washington_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1721.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350470000000)
![1042 Mark Twain Med Boern Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1720](/media/54528/1042-mark_twain_med_boern_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1720.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350470000000)
![1043 Howdy Stranger Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1721](/media/54529/1043-howdy_stranger_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1721.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350480000000)
![1044 Moose Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 9569](/media/54530/1044-moose_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_9569.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350480000000)
![1046 Portal Af Elk Gevirer Ved Town Square Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1721](/media/54531/1046-portal_af_elk-gevirer_ved_town_square_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1721.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350490000000)
![1047 Cowboy Paa Vild Hest Paa Town Square Jackson Hole Wyoming USA Anne Vibeke Rejser IMG 1722](/media/54532/1047-cowboy_paa_vild_hest_paa_town_square_jackson_hole_wyoming_usa_anne-vibeke_rejser-img_1722.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515350490000000)
Salt Lake City
Efter besøget fortsættes gennem staten Idaho ind i staten Utah mod Salt Lake City. Undervejs er her endeløse rækker af majsmarker og først på eftermiddagen nås mormonernes højborg Salt Lake City.
![1100 Salt Lake City Mormonernes Hoejborg Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1725](/media/54533/1100-salt_lake_city_mormonernes_hoejborg_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1725.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365140000000)
Mormonerne - med Joseph Smith og Brigham Young i spidsen
Det var prædikanten Joseph Smith der i 1827 fik en åbenbaring ved at tyde nogle mystiske guldplader og startede mormonsekten. Men yderliggående religiøse sekter er vist ikke populære nogen steder i verden, og heller ikke mormonerne kunne dyrke deres religion i fred - også på grund af polygami (flerkoneri) - som man dog forsøgte at dyrke i skjul. Mormonerne måtte konstant flygte, indtil sekten i 1847 anført af Brigham Young kom til den store saltsø Great Salt Lake. Young havde selv 55 hustruer som fødte ham 54 børn - som skulle ud i verden og prædike mormonernes trosretning. Mormonerne lever ellers meget asketisk med faste og rører ikke tobak, alkohol, te eller kaffe.
I dag er flerkoneriet forbudt i USA, så officielt er man kun gift med én hustru - men hvad man har ved siden af taler man ikke højt om. Mormonerne betaler en tiendedel af deres indkomst til kirken, hvilket har gjort mormonsekten særdeles rig. Det ses når du spadserer rundt i byen.
![1110 Statue Af Joseph Smith Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1726](/media/54534/1110-statue_af_joseph_smith_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1726.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365150000000)
Temple Square
Det absolutte centrum i Salt Lake City er Temple Square - mormonernes højborg - som både har et visitor center samt et sekstårnet tempel - Salt Lake Temple. Bag den fire meter høj mur gemmer sig et smukt parkanlæg med statuer af Kristus - en kopi af Thorvaldsens værk, som du kender fra Vor Frue kirke i København. Også statuer af mormonernes grundlæggere Joseph Smith og Brigham Young i velsignelse af Kristus. Den velholdte park prydes af et bassin med smukke planter rundt omkring.
![1120 Salt Lake Temple Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1725](/media/54535/1120-salt_lake_temple_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1725.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365150000000)
![1122 Joseph Smith Og Brigham Young Velsignes Af Kristus Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1726](/media/54536/1122-joseph_smith_og_brigham_young_velsignes_af_kristus_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1726.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365150000000)
![1124 Flere Hellige Statuer Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1727](/media/54537/1124-flere_hellige_statuer_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1727.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365150000000)
Salt Lake City - en velhavende by
På vejen op til byens højeste punkt, hvor Capitol ligger, ser du hvor velhavende byen er bygget med det ene prægtige hus eller palads efter det andet.
![1130 Praegtige Boliger Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1730](/media/54538/1130-praegtige_boliger_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1730.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365160000000)
Utah State Capitol
Statens regeringsbygning er også meget flot - måske flottere end Capitol i Washington D.C. fordi bygningen står mere frit. Fra højen er der en fin udsigt over byen og til de omkringliggende bjerge. Ligesom i Washington D.C. finder du neden for bakken mindeparken Vietnam Veteran Memorial for ofrene i Vietnamkrigen.
![1140 Utah State Capitol Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1730](/media/54539/1140-utah_state_capitol_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1730.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365160000000)
![1141 Side Paa Utah State Capitol Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1731](/media/54544/1141-side_paa_utah_state_capitol_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1731.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515371280000000)
![1142 Utah State Capitol Har Mange Fine Detaljer Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1732](/media/54541/1142-utah_state_capitol_har_mange_fine_detaljer_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1732.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365160000000)
![1144 Udsigt Mod Byen Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1733](/media/54542/1144-udsigt_mod_byen_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1733.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515365160000000)
![1146 Vietnam Veteran Memorial I Salt Lake City Utah USA Anne Vibeke Rejser IMG 1733](/media/54545/1146-vietnam_veteran_memorial_i_salt_lake_city_utah_usa_anne-vibeke_rejser-img_1733.png?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133515373310000000)
Ingen øl eller kaffe
Indkvarteringen er sket på hotel Plaza som ligger helt centralt i Salt Lake City, og middagen kan nydes på den tilstødende restaurant JB’s familierestaurant - naturligvis uden øl eller vin, kaffe eller te.
I morgen fortsætter rejsen på tværs af USA mod Westens røde bjerge i Bryce Canyon.
![](https://www.annevibekerejser.dk/media/24636/31-10-20_aalbaek_d2_lowres_2020_foto_rasmus_schoenning-14.jpg)
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser