100 Verdens Ældste Rutsjebane Bakken Dyrehavsbakken Klampenborg Nordsjaelland Anne Vibeke Rejser IMG 8453

Der er noget om snakken ... der ER sjovere på Bakken

Bakkens historie

Lige siden slutningen af 1500-årene har forlystelses etablissamentet Dyrehavsbakken været et fristed for legesyge københavnere, der havde brug for et frirum til at slappe af og more sig. Gennem årene har Bakken forstået af forny sig og alligevel fastholde sin folkelighed. Verdens ældste forlystelsespark Bakken, også kaldet Dyrehavsbakken, ligger blot 15 kilometer nord for København i Jægersborg Dyrehave. Her finder man flere kørende forlystelser end i nogen anden forlystelsespark i Norden.
Det hele begyndte med at en from kvinde ved navn Kirsten Piil for vild i Kongens Dyrehave og fandt en - efter sigende - helbredende kilde i 1583. Da folk hørte om dette, valfartede både syge og raske til kilden for at drikke af det helbredende vand. Efterhånden opstod der en markedsplads med forskellige teltholdere som tilbød noget at spise og drikke - og der kom gøglere til som kunne underholde og tjene en skilling.
Selv efter af der i 1756 blevet givet helt fri adgang til Kongens Dyrehave - og lægevidenskaben var blevet bedre - valfartede folk fortsat ud til de hellige kilder. Men det var nu mere for at få en fornøjelig aften end for at blive helbredt af vandet - og nu har Bakken været et yndet udflugtssted for københavnere i flere hundrede år. I 1885 blev Teltholderforeningen stiftet, men allerede i begyndelsen af 1900-årene blev faste træskure etableret og teltene forsvandt. I dag er der kun et enkelt telt tilbage - Cirkusrevyen på Bakken - der har eksisteret siden 1935.
Kirsten Piils Kilde findes fortsat og folk søger stadig til Bakken, men i dag er det de færreste, der besøger kilden. Nu er det Bakkens mange forlystelser og beværtninger, der trækker.

102 Kirsten Piils Kilde Bakken Dyrehavsbakken Klampenborg Nordsjaelland Anne Vibeke Rejser IMG 8409
Kirsten Piils Kilde

Gennem Jægersborg Dyrehave

Kommer du med tog fra København, står du af på Klampenborg station og har ca. 10 minutters gang gennem skoven til du når Bakken. Du kan naturligvis også tage med Dyrehavens Kapervogne og eventuelt fortsætte i den hestetrukne drosje rundt mellem kronvildtet i skoven. Kommer du i egen bil findes en stor parkeringsplads lige op ad indgangen til Bakken.

104 Hestedrosje Gennem Dyrehavsbakken Bakken Dyrehavsbakken Klampenborg Nordsjaelland Anne Vibeke Rejser
Hestedrosje gennem Dyrehaven

Pjerrot - for de mindste

En af Bakkens faste traditioner er Pjerrot, der i 1800 kom hertil med den engelske artistfamilie Price. De mindste sidder på bænke foran Pjerrots lille hus og råber "Pjerrot, Pjerrot kom nu frem" … og så dukker den helt kridthvide mand op - og tryller - og spiser ild - og får sommerfugle til at flyve ud mellem børnene. Pjerrot er og bliver et af Bakkens varemærker, og ingen kan i dag forestille sig Bakken uden denne traditionsrige figur.

106 Pjerrot Underholder De Mindste På Bakken Dyrehavsbakken Klampenborg Nordsjaelland Anne Vibeke Rejser IMG 4168
Pjerrot underholder de mindste

Korsbæk på Bakken

Bakken er kendt for sine traditioner, men her er også plads til fornyelser - og en af de helt store satsninger var, da man åbnede Korsbæk på Bakken den 30. april 2015. Her kan man opleve hele universet omkring Lise Nørgaards og Erik Ballings populære tv-serie Matador der udspiller sig omkring en provinsby fra 1929 til 1940'erne. På en guidet rundvisning besøges bl.a. Lauras køkken i kælderen under familien Varnæs' hus, hvorefter man kommer op i familiens stuer. Overalt er mindste detalje skabt efter det originale manuskript. Det ses også i Skjern's Magasin og på gården ude hos Katrine Larsen og grisehandler Oluf Larsen. Men her er meget mere - både Jernbanerestauranten, hvor tjener Boldt, serverer udmærket smørrebrød, og i Restaurant Postgården hvor et enkelt stykke smørrebrød fylder hele tallerkenen! Det gode køkken serverer også a la carte - f.eks. supermøre svinekæber. Det kan anbefales.
Og mens man spiser og møder nye mennesker, dukker de kendte figurer fra Matador frem og underholder med deres kendte karakterer.

Rundt på Bakken

En af de klassiske fornøjelser er en tur i Bakkens Rutsjebane, der er verdens ældste og fortsat er konstrueret af træ. Vognene trækkes op til toppen hvorfra der er en yndig udsigt ud over skoven og Bakken - og så går det nedad under vilde hyl. Det må bare prøves. 

Femkamp på Bakken

Her er mange forlystelser og en god måde at få dem at se og prøvet på, er at indgå i en fem-kamp. Er I en gruppe kan I så vælge fem forskellige discipliner mellem de mange aktiviteter der tilbydes og få points undervejs. Ved sidste aktivitet gøres regnskabet op og så er der både førstepræmie til vinderen og trøstepræmie til taberen.

126 Tørstig Efter Fem Kamp Bakken Dyrehavsbakken Klampenborg Nordsjaelland Anne Vibeke Rejser IMG 8480
Tørstig efter femkamp?

Bakkens Hvile - for voksne

Hen under aftenen kan de voksne møde syngepigerne i Bakkens Hvile. Syngepigerne i denne sangerindepavillon har leveret vovede viser siden 1866 til stor morskab for tilhørerne.

126 Sangerindepavillonen Bakkens Hvile Hvor Pigerne Leverer Vovede Sange Bakken Dyrehavsbakken Klampenborg Nordsjaelland Anne Vibeke Rejser
Sangerindepavillonen Bakkens Hvile hvor pigerne synger vovede sange

Cirkusrevyen på Bakken

Lige så megen morskab finder du i Cirkusrevyen, der er af mange betragtes som Danmarks største og bedste revy. Og er der noget bedre end at slutte en dejlig sommerdag og en festlig aften på Bakken med et smil på læben.

130 Mød Elsdyret På Bakken Bakken Dyrehavsbakken Klampenborg Nordsjaelland Anne Vibeke Rejser IMG 8475
Mød elsdyret på Bakken

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser