Safari i Kruger National Park

Sydafrikas hovedattraktion

Vi er stået meget tidligt op og efter at have passerer "Balule Highway" kører vi de ca. 13 km. til Orpen Gate - en af indgangene til Sydafrikas største turistattraktioner Kruger National Park.
Nationalparken er en af verdens mest kendte og ligger i det nordøstlige Sydafrika med grænse op til Zimbabwe mod nord og Mozambique mod øst. Hele parken dækker et område på størrelse med Jylland og er Sydafrikas stolthed. Nationalparken blev grundlagt i 1926 ved at flere mindre reservater blev slået sammen og nationalparken besøges nu hvert år af mere end 600.000 mennesker.
Initiativet til parken blev taget af præsidenten og storvildtjægeren Paul Krüger for at beskytte det enestående dyreliv. Parken består af en statsejet del, der kun er åben for publikum om dagen. Dertil kommer et stigende antal private reservater langs den vestlige grænse. Her har farmerne ladet dele af deres jordbesiddelser "vende tilbage til naturen" og skabt pragtfulde områder med optimal mulighed for at studere vildtet. Great Kruger National Park er betegnelsen for det samlede areal af såvel den statsejede del af parken som de tilstødende private reservater, hvor man er i gang med at nedlæg de officielle hegn i forsøget på at genskabe dyrenes naturlige vandringsmønster. Her er velanlagte veje, som skal følges i lukkede eller specialbyggede køretøjer.

Åbne grænser for dyrene

I samarbejde med de tilstødende naturreservater i Mozambique og Zimbabwe er der åbnet grænser med fri bevægelighed for vildtet. Dette giver dyrene langt bedre overlevelsesbetingelser.
Med sine 20.000 km2 er reservatet et af Afrikas største og rigeste hvad angår antallet af dyrearter. Her findes 147 forskellige pattedyr og over 500 fuglearter har hjemsted i det kuperede terræn og på de store åbne savanner. Nationalparkerne og reservaterne i Afrika er ikke zoologiske haver. Du skal være forsigtig og altid lytte til den erfarne ranger. Følg sikkerhedsreglerne, tag ikke unødvendige risici og respekter dyrene og deres verden.

De første dyr - impalaer og zebraer

Vi er dårligt kommet ind i parken før vi ser de første impalaer - eller som de spøgefuldt bliver kaldt "McDonald-antiloper" pga. deres karakteristiske M i bagdelen. Stille græsser de og altid på vagt. Der kunne ligge et rovdyr bag næste busk. Men her er også Zebra, der bliver forvirrede over, at nogen kører lige på tværs af den retning flokken har valgt at følge. Vores ranger tager fint hensyn til dyrene og overholder den kultur der siger, at den bil, der spotter dyret, har fortrinsret til at observere. Det betyder, at andre biler respekterer dette og ikke bør køre ind foran for at komme tættere på eller få bedre syn. Ofte vil det blot medføre, at de der spottede dyret ingenting ser og at dyret skræmmes bort.       

Elefanter - sociale dyr

Under et træs skyggefulde blade er en lille gruppe elefanter samlet. Det er skægt at iagttage, hvorledes de byder en netop tilkommet elefant velkommen med snablerne og giver den plads mellem sig i skyggen.

Næsehornene vi aldrig så

I området Satara møder vi en anden dansk gruppe som er kørt ind i parken ca. 15 minutter før os. De fortæller, at de har set to næsehorn lige efter at de var kommet ind ved Orpen Gate. Dem kunne vi lige så godt have mødt. Men sådan er det at være på safari. Man ved ikke, hvad man får at se. Nogle gange er dyrene der, andre gange er de der ikke.

Dyr langs vejen

Hvorfor ser vi dyrene gå og græsse her langs vejen, der er jo meget mere fredeligt længere væk fra trafikken. Vi får svaret af rangeren: Jo, ser du, når det regner, hvilket nu er lang tid siden - glider vandet ned ad den asfalterede vej og lægger sig i vejkanten. Prøv at se, den første meter langs vejkanten er faktisk grønnere end længere inde i bushen. Under et træ stopper vi for at betragte et par sovende hyæner. De sover nu ikke så tungt, men løfter lige hovedet for at se, hvem vi er. Men da vi kommer for tæt på, flygter de ned i deres hule under vejen.

Olifants Camp

Midt på broen over floden Olifants River gør vi holdt og kan igen forlade bilerne. Broerne er nogle af de få steder uden for rastepladserne, hvor det er tilladt at strække benene, men det er ikke tilladt at gå uden for den gule linie - man risikerer ikke at vende tilbage! Nede i vandet ligger krokodiller og venter på bytte. Her er en underlig hørm og det viser sig, at der under broen hænger flagermus. Det er dem der stinker.
Vi kommer til en anden stor rasteplads, Olifants, hvorfra vi har et enestående overblik ud over floden. Her kan vi se flere dyr, men kikkerten er uundværlig. Langt væk går der giraffer og i den anden ende er der flodheste, der boltrer sig i vandet.

På det sidste stykke mod Letaba møder vi igen flere dyr. Men hvor er rovdyrene? Løven, geparden og leoparden! Vi har ikke tilladelse til at køre ind på mange af de mindre grusveje, men skal holde os til hovedvejene. Parkens rangere derimod kører derinde. Måske findes rovdyrene der. 

Letaba er den sidste rasteplads vi besøger. Her er der tid til at besøge elefantmuseet, hvor vi kan få alt at vide om elefanter fra undfangelse til død. Vidste du, at elefanter faktisk går på tæer?
Her er god udsigt over floden Letaba, der løber ud i Olifants River. Under nogle skyggefulde pølsetræer kommer picnicen frem og straks er vi omgivet af egern og de smukke farvestrålende glansstære. Efter frokost sættes kursen mod gaten ved Phalaborwa, der ligger godt 50 km. forude.

Elefant følger på vej

Midt på vejen går en enlig elefant. Langsomt nærmer vi os den - og den ved, at vi er der. Den er heldigvis ikke aggressiv, men trækker stille og roligt væk fra vejen og ind i bushen, da vi kører op på siden af det enorme dyr.

De sidste dyr vi møder er bøflerne. Vi standser bilen og giver os tid til at betragte disse flotte, men farlige dyr. Det var ikke mange rovdyr vi så, så det må vi have til gode til en anden gang. 

Måske ser vi flere vilde dyr når vi i morgen sejler på Olifants River.