![670 Kystpromenaden Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2385](/media/27632/670-kystpromenaden-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2385.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=37&rnd=132862159920000000)
Thessaloniki - højdepunkter i Grækenlands næststørste by
Thessaloniki, der altid har været civilisationernes mødested - hvor øst og vest mødtes - er en storby som rummer en masse historiske seværdigheder, hvoraf flere er på UNESCO’s verdensarvsliste, og byen summer af middelhavsstemning med sin skønhed og venlige atmosfære.
Grækenland
Hovedstaden i Grækenland er Athen.
Befolkningstal: Ca. 10,8 mio.
Areal: Ca. 131.940 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 2.140 km til Athen
Mest besøgte attraktion: Athen med bl.a. Akropolis, men også det græske ø-hav er velbesøgt
Mere information:
Thessaloniki - guidet tur og på egen hånd
Hotel Park ligger dejligt centralt og i gåafstand til byens højdepunkter. Det er da også næsten umuligt at komme frem i bil i denne millionby, hvor det ikke er usædvanligt at se biler parkeret i to lag fra fortovet. Thessaloniki blev grundlagt i 315 f.Kr. af kong Kassandro af Makedonien - en af Alexander den Stores tidligere generaler - og han navngav byen efter sin hustru Thessalonika, der var datter af Filip den 2. af Makedonien og Alexander den Stores halvsøster. Efter en guidet rundvisning til byens væsentligste højdepunkter har vi resten af dagen på egen hånd, som benyttes til en egentlig byvandring i Thessaloniki.
![606 Bymuren På Akropolis Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2368](/media/27602/606-bymuren-paa-akropolis-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2368.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159240000000)
Langs bymuren til Akropolis
Det kan anbefales at begynde turen ved den nederste del af den gamle bymur og følge den op mod den gamle bydel og Akropolis. Her er en del trapper op langs den imponerende bymur til vi når Trigoniou-tårnet, der var en del af forsvarsanlægget på Akropolis. Bymurens ældste dele kan spores tilbage til romertiden og blev udbygget senere under den kristne periode i 400-500-tallet og igen under Det Byzantinske Styre i midten af 1300-årene. Et kors på bymuren vidner herom, ligesom der ses inskriptioner i en af portåbningerne. Fra tårnets platform er et helt enestående vy ud over hele Thessaloniki som ligger for vores fødder med Ægæerhavet i horisonten.
![600 Nederste Del Af Bymuren I Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2353](/media/27597/600-nederste-del-af-bymuren-i-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2353.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159080000000)
![601 Langs Bymuren Op Mod Akropolis Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2354](/media/27598/601-langs-bymuren-op-mod-akropolis-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2354.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159130000000)
![602 Den Massive Bymur I Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2355](/media/27599/602-den-massive-bymur-i-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2355.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159160000000)
![604 Trigoniou Tårnet I Akropolis Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2360](/media/27600/604-trigoniou-taarnet-i-akropolis-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2360.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159190000000)
![608 Kors I Bymuren Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2313](/media/27603/608-kors-i-bymuren-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2313.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159260000000)
![604 Udsigt Over Et Diset Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2363](/media/27601/604-udsigt-over-et-diset-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2363.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159210000000)
En af byens moskéer
Atter nede fra bjerget følges den trafikerede gade Kassandro (opkaldt efter byens grundlægger) til vi ser moskéen Altza Imaret klemt inde bag beboelsesejendomme. Gå en tur omkring den og se buerne ved indgangspartiet.
![609 Gaden Kassandrou Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2369](/media/27604/609-gaden-kassandrou-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2369.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159280000000)
![610 Gavlmaleri I Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2371](/media/27605/610-gavlmaleri-i-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2371.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159290000000)
![611 Alatza Imaret Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2370](/media/27606/611-alatza-imaret-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2370.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159320000000)
Agios Dimitrios - Grækenlands største kirke
Et par karréer længere fremme på venstre hånd ligger Grækenlands største kirke Agios Dimitrios viet til byens skytshelgen. Den oprindelige kirke blev bygget i 400-årene oven på et romersk bad, og er flere gange blevet ødelagt af brande, men blev rekonstrueret i 629-634. I 1430 under Det Osmanniske Rige blev kirken omdannet til moské, men i 1917 blev kirken igen ødelagt under byens storbrand. Op gennem 1940’erne blev kirken genopbygget og genindviet i 1949. Det store kirkerum har søjler med fresker og som i ortodokse kirker en overdådig ikonostas. Heldigvis forblev fornemme mosaikker fra der 5. årh. uskadte. I krypten ses det romerske bad, hvor den Sankt Dimitrios led martyrdøden i 303, henrettet af romerne under den kristne forfølgelse. Agios Dimitrios kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1988.
![620 Facade På Kirken Agios Dimitrios Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2374](/media/27607/620-facade-paa-kirken-agios-dimitrios-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2374.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159340000000)
![621 Agios Dimitrios Grækenlands Største Kirke Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2316](/media/27608/621-agios-dimitrios-graekenlands-stoerste-kirke-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2316.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159360000000)
![622 Helgenbilleder Ved Indgangen Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2319](/media/27609/622-helgenbilleder-ved-indgangen-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2319.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159390000000)
![623 Det Enorme Kirkerum Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2318](/media/27610/623-det-enorme-kirkerum-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2318.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159410000000)
![624 Ikonostasen Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2328](/media/27611/624-ikonostasen-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2328.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159420000000)
![625 Fresker På Søjle Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2327](/media/27612/625-fresker-paa-soejle-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2327.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159440000000)
![628 Mosaikker Fra 500 Årene Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2322](/media/27615/628-mosaikker-fra-500-aarene-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2322.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159510000000)
![630 Bad I Krypten Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2324](/media/27616/630-bad-i-krypten-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2324.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159540000000)
![631 Museum I Krypten Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2325](/media/27617/631-museum-i-krypten-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2325.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159560000000)
![626 Stole Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2321](/media/27613/626-stole-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2321.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159460000000)
![627 Helgenbillede Af Sct. Dimitrios Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2329](/media/27614/627-helgenbillede-af-sct-dimitrios-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2329.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159490000000)
Forum Romanum
Fortsættes mod havet passeres det romerske Forum Romanum, der fortsat er under arkæologisk udgravning. Udover søjler ved handelshusene ses rester af et romersk bad samt et odeon (mindre teater). I det store parkanlæg syd herfor passeres et tyrkisk bad Bey Hamam og vi er ude på den lange gade der går tværs gennem byen - Egnatia.
![640 Forum Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2377](/media/27618/640-forum-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2377.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159580000000)
![641 Ruiner I Forum Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2378](/media/27619/641-ruiner-i-forum-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2378.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159610000000)
![642 Odeon I Forum Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2376](/media/27620/642-odeon-i-forum-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2376.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159640000000)
![643 Bad Ved Forum Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2332](/media/27621/643-bad-ved-forum-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2332.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159670000000)
![650 Bey Hamam Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2380](/media/27622/650-bey-hamam-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2380.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159700000000)
Agia Sophia kirken
Ved gaden Agia Sophia drejes til højre og i det lille parkanlæg har vi kirken af samme navn liggende foran os. Det er en af byens ældste kirker der med sin nuværende konstruktion fra slutningen af det 7. århundrede blev bygget oven på en tidligere kollapset kirke efter et jordskælv i 620. Efter genopbygningen blev den Thessalonikis katedral, men under det osmanniske styre blev katedralen i 1524 omdannet til en moské, hvilket varede til Thessalonikis befrielse i 1912. Kirken, der kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1988, er overdådigt dekoreret bl.a. med enestående mosaikker fra slutningen af 700-årene. I kuplen, der blev renoveret i 1980, ses fresker af Jesus omgivet af helgener.
![660 Agia Sophia Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2338](/media/27623/660-agia-sophia-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2338.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159730000000)
![661 Kirkerummet I Agia Sophia Kirken Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2340](/media/27624/661-kirkerummet-i-agia-sophia-kirken-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2340.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159750000000)
![662 Ikonostasen Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2342](/media/27625/662-ikonostasen-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2342.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159770000000)
![663 Kuplen Med Jesus Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2341](/media/27626/663-kuplen-med-jesus-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2341.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159780000000)
![664 Ikon Med Jesus Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2343](/media/27627/664-ikon-med-jesus-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2343.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159800000000)
Omkring Galerius triumfbue
Tilbage på Egnatia passeres Galerius’ triumfbue. Den romerske kejser Galerius (ca. 250-311) ønskede i 303 at rejse et mindesmærke for sin sejr over perserne. Det blev til en tre etagers høj triumfbue med tre buer og med en masse fine relieffer i marmor fra hans gerninger. Oppe i sidegaden ses Rotonda, også en bygning fra Galerius’ tid, som har været et tempel, en kristen basilika, en muslimsk moské, hvor minareten endnu er bevaret, og igen en kristen kirke. Overfor triumfbuen ligger den ortodokse kirke Panagia Dexia.
![665 Galerius Bue Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2347](/media/27628/665-galerius-bue-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2347.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159820000000)
![666 Relieffer På Galerius Bue Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2348](/media/27629/666-relieffer-paa-galerius-bue-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2348.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159850000000)
![667 Rotonda Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2352](/media/27630/667-rotonda-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2352.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159870000000)
![668 Panagia Dexia Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2349](/media/27631/668-panagia-dexia-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2349.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159900000000)
Kystpromenaden med Det Hvide Tårn
Nede ved kysten følges havnepromenaden, der bliver livligt benyttet af spadserende, løbende og cyklende motionister. Med de mange fortovscaféer og restauranter er her en vidunderlig afslappet middelhavsstemning. Ved havnefronten ses et af Thessalonikis vartegn Det Hvide Tårn. Det næsten 34 meter høje tårn blev opført som et hjørnetårn i byens forsvarsanlæg i slutningen af 1400-årene og blev af tyrkerne brugt som fængsel og henrettelses sted, hvorfor det blev kaldt ”blodtårnet”. I 1890 blev en jødisk fange lovet frihed, hvis han kunne male tårnet hvidt - og det gjorde han. I dag er tårnet dog mere gråt en hvidt, men navnet hænger ved - og her findes et museum.
![670 Kystpromenaden Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2385](/media/27632/670-kystpromenaden-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2385.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159920000000)
![671 Det Hvide Tårn Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2388](/media/27633/671-det-hvide-taarn-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2388.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159940000000)
Alexander den Store og museumsområdet
Et stenkast fra Det Hvide Tårn ses en statue af Alexander den Store på sin elskede hest Bukephalos. Men i virkeligheden kom Alexander aldrig til Thessaloniki der blev grundlagt efter hans død. Et flot relief viser Alexanders sejr over Perserriget. I de nærliggende parkområder ligger Det Arkæologiske Museum omgivet af mange romerske gravsten og på den anden side af gaden ligger Det Byzantinske Museum.
![672 Statue Af Alexander Den Store På Sin Hest Bukephalos. Han Kom Aldrig Til Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2391](/media/27634/672-statue-af-alexander-den-store-paa-sin-hest-bukephalos-han-kom-aldrig-til-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2391.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159960000000)
![673 Relief Med Alexander Den Store I Krig Mod Perserne Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2304](/media/27635/673-relief-med-alexander-den-store-i-krig-mod-perserne-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2304.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862159990000000)
![674 Firkantet Globus Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2808](/media/27636/674-firkantet-globus-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2808.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160010000000)
![675 Gravsten Ved Det Arkæologiske Museum I Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2809](/media/27637/675-gravsten-ved-det-arkaeologiske-museum-i-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2809.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160030000000)
![676 Dert Byzantinske Museum I Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2811](/media/27638/676-dert-byzantinske-museum-i-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2811.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160050000000)
Thessalonikis labyrintiske gader og markedet
Tilbage ad kystpromenaden og op i det historiske centrum finder vi flere udendørs markeder bl.a. Kapani Markedet, hvor man kan købe ”alting” og med mulighed for at smage og købe traditionelle græske produkter.
![680 Huse Langs Adriaterhavet Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2390](/media/27639/680-huse-langs-adriaterhavet-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2390.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160060000000)
![681 Mitropoli Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2396](/media/27640/681-mitropoli-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2396.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160080000000)
![682 Søjlegang Ved Aristotelous Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2384](/media/27641/682-soejlegang-ved-aristotelous-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2384.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160090000000)
![683 Aristotelous Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2381](/media/27642/683-aristotelous-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2381.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160110000000)
![683 Markedspladsen Agora Kapani Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2397](/media/27643/683-markedspladsen-agora-kapani-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2397.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160130000000)
Militærparade
For grækerne er den 28. oktober en helligdag, hvor dagen fejres med en stor militærparade. Den 28. oktober 1940 ville den italienske diktator Mussolini tvinge Grækenland med i en alliance mod de allierede, men grækerne afslog og italienerne, der allerede havde besat Albanien, angreb derfor Grækenland. Men grækerne svarede igen med et modangreb og besatte store dele f Albanien. Folk strømmer til den store militærparade der passerer kystpromenaden med militære køretøjer, kampvogne og tanks m.v. I luftrummet over os ses grupper af helikoptere og jagere, hvoraf et par viser halsbrækkende manøvre ved at flyve i stor fart tæt på byen og udføre loops og vendinger ude over havet. Det er en oplevelse at tage med.
![690 Militærparade Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2814](/media/27644/690-militaerparade-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2814.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160150000000)
![691 Folk Venter Påmiliotærparade Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2818](/media/27645/691-folk-venter-paamiliotaerparade-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2818.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160160000000)
![692 Tanks Og Andet Militærudstyr Ruller Forbi Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2825](/media/27646/692-tanks-og-andet-militaerudstyr-ruller-forbi-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2825.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160190000000)
![693 Flyopvisning Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2829](/media/27647/693-flyopvisning-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2829.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160200000000)
![694 Tilskuere Spejder Efter Fly Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2833](/media/27648/694-tilskuere-spejder-efter-fly-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2833.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160220000000)
![695 Helikopterparade Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2837](/media/27649/695-helikopterparade-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2837.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160220000000)
![696 Soldater Marcherer Thessaloniki Anne Vibeke Rejser IMG 2843](/media/27650/696-soldater-marcherer-thessaloniki-anne-vibeke-rejser-img_2843.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=132862160230000000)
Det er det også, da vi besøger den gamle Makedonske hovedstad Pella og kongegravene i Vergina.
![](https://www.annevibekerejser.dk/media/24636/31-10-20_aalbaek_d2_lowres_2020_foto_rasmus_schoenning-14.jpg)
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser