Ngorongorokrateret - et paradis for vilde dyr

Mødet med masaierne

Ved indgangen til masailandsbyen, der er omkranset af tornede akaciekviste for at holde rovdyr ude, mødes vi af masaihøvdingens søn, som fortæller hvad ser vil ske og at vi kan stille alle de spørgsmål vi vil. Vi får ikke lov til selv at spadsere rundt, men følges af en masaikriger. På spørgsmålet om hvor mange koner han har, svarer han, at han kun har en, for han er endnu ung - men hans far - høvdingen - har 14 koner!

Masaikvinderne i deres farvestrålende kjoler stiller sig foran landsbyens indgang. Alle er de smukt udsmykkede med halskraver og smykker i ørene og på armene. Mændene i deres røde- og blåternede klæder står i en gruppe for sig selv og mens en af dem blæser i et kohorn, begynder de at danse rundt i en cirkel. Alle bærer de sandaler fremstillet af gummi fra gamle bildæk. Herefter stiller mændene sig i en halvkreds og udfører de traditionelle høje hop med samlede ben.

En af masaikrigerne leder os til sin hytte, som vi får lov til at komme ind i. Midt i hytten brænder et lille bål under en gryde med en mælkegrød. Det er mørkt, her er ingen lys, men øjnene vænner sig hurtigt til mørket. Røgen fra bålet svier i øjnene, for eneste udluftning er et lille hul i siden af den lerklinede hytte. Egentlig skorsten har hytterne ikke. I hytten er der sovepladser til børn og voksne hver for sig. Hytterne holder i ca. to år hvorefter hele landsbyen flytter til et andet sted, hvor nye hytter bygges. Masaierne lever stort set af mælk, blod og kød fra deres husdyr. Grøntsager spiser de ikke. Midt i landsbyen ses endnu en kreds af tørre tornede kviste i hvis midte kvæg og geder står godt beskyttet for rovdyr om natten. Uden for denne cirkel er opstillet boder, hvor det er muligt at købe håndlavet souvenir.

I en træhytte lige uden for landsbyen besøger vi skolen, hvor landsbyens børn i deres lasede tøj og med løbende næser synger for os. Her kan man naturligvis donere et par dollars til skolen. Den fine måde masaierne er klædt på og at de åbner deres landsbyer og agerer over for turister, er en af måderne at tjene penge på.

Ngorongoro Conservation Area

Vi er herefter på vej op til toppen af kraterkanten på Ngorongoro, der engang var en kæmpevulkan, som skønnes at have været meget større end Kilimanjaro. For millioner af år siden er vulkanen sprunget og lavakammeret faldet sammen i det som i dag regnes for verdens største caldera. Kraterbunden er ca. 18-20 km i diameter og den næsten cirkelrunde kraterbund dækker 260 km2. Fra Seneto Gate på kraterkanten 2.400 moh. er der en flot udsigt ud over Ngorongorokrateret og herfra kører vi 600 meter ned til dette ekstraordinære naturfænomen.  Tidligere var det tilladt for masaierne at lade deres kvæg græsse her, men det er nu forbudt i dette naturbeskyttede paradis.

Usædvanligt mange dyr

Her er koncentrationen af vilde dyr overvældende. Stort set alle arter af afrikanske savannedyr lever her – blot ikke giraffer, der med deres lange ben ikke kan komme op og ned ad de stejle kraterskråninger. Det siges, at her lever mere end 25.000 pattedyr i Ngorongoro – og det er muligt at opleve ”De fem store” som er elefant, bøffel, løve, næsehorn og leopard. Det er bøflerne som vi først møder, allerede inden vi er helt nede i kraterbunden. Nede ved den store saltsø valser strudse rundt mellem flokke af gnuer og zebraer, mens en enlig hyæne lusker bort. Her er en meget varieret natur med åben græssavanne, sump og søer, ligesom her er skov og flere bakketoppe med udsigtspunkter, så man forstår, at Ngorongorokrateret er et populært sted at tage på safari og komme tæt på vilde dyr.

Det sorte næsehorn

Så meldes det over radioen, at der er set et af de 20 sorte næsehorn, som findes i området. Vi sætter kurs mod stedet – som slet ikke er svært at finde, for her holder allerede mere end et halvhundrede safaribiler i et virvar af trængsel i begge retninger på det smalle hjulspor. Et sort næsehorn lunter frem mod bilerne og ser ud som om det vil passere vejen. Men bilerne danner en kompakt mur, så næsehornet bliver forvirret. Den forsøger at løbe den ene vej, men vender om og løber på langs med bilerne i den anden retning. Trængslen af biler forstyrrer naturligvis dyrelivet, hvilket er en af ulemperne, når så mange gerne vil opleve det meget populære Ngorongoros rige dyreliv.

Picnic ved sø med flodheste

Sammen med flere af de andre besøgende spiser vi vores medbraget frokost i picnicområdet ved en sø, hvor der både svømmer pelikaner og er flodheste i vandet. Vi kan frit spadsere rundt i området – ingen af de større dyr kommer her – så længe her er mennesker. Men vi skal tage os i agt for de aggressive småfugle, der er nogle små tyveknægte, som gerne stjæler vores mad, hvis vi ikke passer på.

Mange vilde pattedyr og fugle

Vi skal ikke køre længe før der atter spotter vilde dyr. Zebraer, sjakaler, løver, samt krontraner, sekretærfugl og trappe. Ved Hippo Pool er der frit udsyn til mange flodheste som klumper sig sammen midt i søen. Fra et højdepunkt er der vid udsigt ud over dette naturvidunder og vi kan næsten se hele kraterkanten rundt. Udsigten bliver endnu mere imponerende, da vi kører op gennem skoven, hvor vi også møder elefanterne, og fortsætter mod udgangen på toppen af den østlige side af dette - dyrenes paradis. Man forstår godt, at Ngorongoro kom på UNESCO’s verdensarvsliste allerede i 1979.

Country Lodge i Karatu

Der er blot nogle få kilometer ned ad den frodige østlige kraterkant til landsbyen Karatu, hvor vi indlogeres på Country Lodge. Lodgen er omgivet af en høj mur og inden for murene ligger de dobbelte bungalower omkring en svømmepool i en skøn have. Bungalowerne har store værelser – endda med kamin man kan tænde op i, hvis det er for koldt. Fra en lille terrasse foran hvert værelse, kan man nyde havens blomster. I hovedbygninger findes reception og restaurant, hvor der denne aften serveres buffet ved bordet. Det betyder, at tjenerne serverer valgfri retter direkte ved bordene.

Frokost på Gribb’s Farm

Det er sidste dag på denne safari i Tanzania og hen ad formiddagen kører vi til Gribb’s Farm, der ligger smukt midt i en kaffeplantage på Ngorongoros skråning. Vi er næsten i en botanisk have med mange forskellige planter, hvor eksotiske fugle som f.eks. solfuglen med det lange krumme næb suger nektar. Overalt på lodgen ses kunst på væggene - både malerier og eksklusive stammemasker fra forskellige afrikanske lande. På denne hyggelige lodge serveres en udsøgt frokost med varme og kolde retter – og igen med en enestående god betjening. En rigtig fin måde at afslutte denne rejse på, inden vi kører til Kilimanjaro lufthavn for at begynde hjemrejsen mod Danmark.