![2000 Wat Chiang Man Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7221](/media/61119/2000-wat_chiang_man_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7221.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=37&rnd=133663043230000000)
Seværdigheder i Chiang Mai - Templernes By
Denne rundrejse i Thailand slutter i Chiang Mai, der også kaldes "Templernes By", for her findes ca. 300 buddhistiske templer svarende til ca. 10 procent af landets samlede antal templer.
Thailand
Hovedstaden i Thailand er Bangkok.
Befolkningstal: Ca. 69 mio.
Areal: Ca. 513.120 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 8.813 km til Bangkok.
Mest besøgte attraktioner: Badeferie i set sydlige Thailand og byerne i nord med paladser og hellige templer. Thailand har også flere spændende nationalparker.
Mere information:
En morgen i Measa elefantlejr
Vi er igen i dag tidligt ude og har stort set Maesa elefantlejeren for os selv uden andre turister. Ved "staldene" kan vi fodre elefanterne med bananer eller sukkerrør, men pas på, disse dyr er kloge og kan i et ubemærket øjeblik snuppe alle dine godbidder ud af hånden på dig. Når elefantdrengen, der allerede som ung knyttes til en elefantunge, som han lever sammen med hele dens liv, sidder på nakken af elefanten, kan den både tage din hat af, hilse og sætte den på plads igen! Og modtage en seddel derfor er heller ikke noget problem! Det er naturligvis ikke elefanternes naturlige optræden, men elefanterne er pint til at gøre forskellige ting fra de er ganske små.
![1701 Vandloeb I Mea Sa Elefantlejr I Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7108](/media/61088/1701-vandloeb_i_mea_sa_elefantlejr_i_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7108.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042650000000)
![1702 Hilser Paa Dresseret Elefant Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08374](/media/61089/1702-hilser_paa_dresseret_elefant_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08374.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042650000000)
![1703 Et Kaerligt Klem Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08376](/media/61090/1703-et_kaerligt_klem_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08376.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042660000000)
![1704 Elefanterne Faar Lidt At Spise Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08385](/media/61091/1704-elefanterne_faar_lidt_at_spise_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08385.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042670000000)
Elefanterne føres ned til floden, hvor morgenbadningen, fjerner nattens skidt og støv fra de tykhudede. Og de nyder det. Hvem kan ikke lide at blive skrubbet på ryggen med en stålbørste? Eller få børstet tænder? Elefanterne vælter sig rundt i vandet og er så glade, at de efterlader lidt af hvert.
![1710 Elefanterne Ledes Ned Til Floden Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08393](/media/61092/1710-elefanterne_ledes_ned_til_floden_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08393.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042680000000)
![1711 Elefanternes Morgenbad Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08405](/media/61093/1711-elefanternes_morgenbad_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08405.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042680000000)
![1712 Elefanter Nyder Vand Og Tumler Sig I Det Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08402](/media/61094/1712-elefanter_nyder_vand_og_tumler_sig_i_det_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08402.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042690000000)
I gamle dage var elefanten skovens traktor, men i dag er de trænet til meget andet, som vi får at se i et elefantshow, hvor der bl.a. spilles fodbold og males flotte billeder med pensler holdt i snablen, men styret af en elefantdreng. Billederne kan ses i elefanternes galleri - og naturligvis købes.
![1714 Elefant Show Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08419](/media/61095/1714-elefant_show_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08419.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042700000000)
![1715 Fodbold Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08429](/media/61096/1715-fodbold_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08429.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042700000000)
![1716 Elefanten Maler Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08437](/media/61097/1716-elefanten_maler_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08437.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042710000000)
Tur på elefantryg er i dag fortrudt
Efter showet betaler vi for at få en tur ind i skoven på elefantryg. En kurv er placeret på elefantens ryg og via en trappe kan vi kravle op i kurven som sikkerhedsspændes, så vi ikke triller ud under den vuggende gang op og ned ad bakkerne omkring elefantlejren. Turen gennem junglen tager ca. 30 minutter. Efterfølgende er vi blevet klar over, hvorledes elefanter tvinges til at adlyde deres vogtere, og gennem tæsk og ydmygelser bliver frarøvet deres personligheder, hvorfor vi i dag tager afstand fra dette dyreplageri - at ride på elefanter.
![1720 Ridetur Paa Elefantryg Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08454](/media/61098/1720-ridetur_paa_elefantryg_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08454.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042720000000)
![1722 I Dag Tager Vi Afstand Til Dette Dyreplageri Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08467](/media/61099/1722-i_dag_tager_vi_afstand_til_dette_dyreplageri_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08467.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042730000000)
![1724 Torturredskab Som Tryner Elefanterne Fra De Er Ganske Smaa Mea Sa Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7125](/media/61139/1724-torturredskab_som_tryner_elefanterne_fra_de_er_ganske_smaa_mea_sa_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7125.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663053050000000)
Orkidéer og sommerfugle
På Bai Orcide-Butterfly Farm fortælles om orkidéen og ser et utal af disse smukke planter hænge frit i lange rækker i gartneriet. Orkidéer behøver ikke jord, men kan klare sig med den fugtighed som kan optages fra luften - eller som tilføres kunstigt ved vanding. Bagerst på Orkidé-farmen er et stort voliere med flere forskellige sommerfugle - små som store. Den største er større end to sidestillede hænder!
![1801 Orkidéer Ved Bai Orcide Butterfly Farm Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08517](/media/61101/1801-orkidéer_ved_bai_orcide-butterfly_farm_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08517.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042860000000)
![1802 Gul Og Roed Orkidé Bai Orcide Butterfly Farm Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08513](/media/61102/1802-gul_og_roed_orkidé_bai_orcide-butterfly_farm_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08513.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042870000000)
![1804 Orkidésmykker I Glas Bai Orcide Butterfly Farm Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7136](/media/61103/1804-orkidésmykker_i_glas_bai_orcide-butterfly_farm_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7136.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042870000000)
![1806 Sommerfugle I Voliere Bai Orcide Butterfly Farm Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08533](/media/61104/1806-sommerfugle_i_voliere_bai_orcide-butterfly_farm_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08533.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042880000000)
![1808 Mange Forskellige Sommerfugle Bai Orcide Butterfly Farm Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08541](/media/61105/1808-mange_forskellige_sommerfugle_bai_orcide-butterfly_farm_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08541.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042880000000)
![1809 Atlasspinder Er En Mega Stor Sommerfugl Bai Orcide Butterfly Farm Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08544](/media/61106/1809-atlasspinder_er_en_mega_stor_sommerfugl_bai_orcide-butterfly_farm_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08544.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663042890000000)
Wat Phrathat Doi Suthep
Oppe på bjerget Doi Suthep bag Chiang Mai ligger i ca. 1.000 meters højde et af Nordthailands smukkeste og vigtigste buddhistiske tempelkomplekser Wat Phrathat Doi Suthep, der oprindeligt er fra 1300-tallet. Ad snoede bjergveje er vi kommet frem til P-pladsen, men der er endnu et stykke vej op til templet. Vi kan vælge at tage de 306 trappetrin op ad den såkaldte Naga-trappe, hvor to syv-hovedede drager flankerer trappen, eller vi kan vælge den lette løsning at tage kabelbanen det sidste stykke op. Her i den trykkende varme er der ingen tvivl.
Oppe består templet af en ydre ringmur og en central plads bag tempelmurene. Det første vi ser, er tempelindgangen - en viharn - med en meget livagtig munk udført som voksfigur. Vi må lige se efter endnu en gang - så ægte han ser ud. Men vi behøver blot at vende os om for at se en ældre munk, som er i gang med at indsamle dagens offergaver. Vi stiller skoene, men kvinderne i gruppen har shorts på og kommer ikke ind før de har dækket deres knæ med en lejet nederdel.
![1901 Indgang Til Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08583](/media/61107/1901-indgang_til_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08583.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043020000000)
Indenfor er klostervæggene prydet med vægmalerier, som viser hele historien om Buddhas liv. Fra han levede som prins i et palads overbeskyttet af sine velhavende forældre uden at skulle bekymre sig om livet uden for paladset, til sandheden går op ham - at der findes en verden uden for paladset med ældre mennesker, syge og døde. Han flygter fra paladset og rigdommen, og starter sine gode gerninger som ligger til grund for buddhismen.
![1910 Vaegmalerier Beretter Om Buddhas Liv Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7142](/media/61109/1910-vaegmalerier_beretter_om_buddhas_liv_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7142.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043030000000)
![1912 Buddhastatue Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7146](/media/61110/1912-buddhastatue_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7146.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043030000000)
Midt på den centrale plads står en 24 meter høj, forgyldte chedi (pagode) omgivet af forgyldte parasoller. Rundt omkring ses flere rigt dekorerede templer og Buddhaer i forskellige udformninger og stillinger. Her er troende, som får sprøjtet helligt vand på sig af en munk, så de gode ånder kan følge dem. Udenfor er lange rækker med tempelklokker, som klinger, når de besøgende slår på dem. Fra en udsigtsplatform kan vi se langt ud over Chiang Mai, inden vi tager de mange trin ned ad Naga-trappen tilbage til bussen.
![1920 24 Meter Hoej Forgyldte Chedi Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7144](/media/61111/1920-24_meter_hoej_forgyldte_chedi_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7144.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043040000000)
![1922 Forgyldte Parasoller Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7151](/media/61112/1922-forgyldte_parasoller_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7151.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043040000000)
![1924 Buddha Statuer Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7153](/media/61113/1924-buddha-statuer_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7153.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043050000000)
![1925 Fed Buddha Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08582](/media/61114/1925-fed_buddha_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08582.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043060000000)
![1926 Elefantgud Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08579](/media/61115/1926-elefantgud_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08579.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043060000000)
![1927 Klokkeraekke Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08569](/media/61116/1927-klokkeraekke_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08569.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043070000000)
![1928 Udsigtsplatform Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08567](/media/61117/1928-udsigtsplatform_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08567.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043070000000)
![1929 Ned Ad Naga Trappen Wat Phrathat Doi Suthep Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser DSC08585](/media/61118/1929-ned_ad_naga-trappen_wat_phrathat_doi_suthep_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-dsc08585.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043080000000)
Afskedsmiddag
Denne sidste aften på rundrejsen i det nordlige Thailand vil vi spise sammen, da rejsegruppens veje skilles i morgen meget tidligt. Nogen tager på badeferie i Hua Hin i Sydthailand andre drager til Phuket, og selv bliver vi i Chiang Mai det meste af dagen for at opleve lidt mere af byen.
Lige ved siden af Chiang Mai Plaza Hotel ligger en anbefalelsesværdig restaurant The Whole Earth i grønne omgivelser som en oase midt i byen. Her er betjeningen både meget venlig og hurtig - og så er maden helt i top. Er der noget på menukortet som du ikke forstår eller ønsker du maden serveret på anden måde, bliver det klaret uden besvær. God betjening og fornuftige priser.
![2001 Afskedsmiddag Paa Restaurant The Whole Earth Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7163](/media/61120/2001-afskedsmiddag_paa_restaurant_the_whole_earth_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7163.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043230000000)
Chiang Mais natbasar
Det kan anbefales at besøge Chiang Mai’s berømte natmarked på Chang Khlan Road, der ligger lige omkring første hjørne fra Chiang Mai Plaza Hotel - og vi er bestemt ikke alene. Natmarkedet starter ved mørkets frembrud omkring kl. 18 og varer til over midnat og fylder det meste af en gade og de bagvedliggende sidegader og pladser. Hundredvis af små boder badet i et hav af lys og tusindvis af nysgerrige og købelystne mennesker vandrer rundt i trængslen for at finde lige netop den ting, som de ikke kan undvære! Og så er varerne utroligt billige. T-shirts, skjorter samt cowboybukser. Tigerbalsam, creme, lædervarer, legetøj, sko, tekstiler, buddhafigurer, etc. Her kan alt købes for næsten ingen penge og dun kan spadsere rundt hele natten, indtil en blød seng på hotellet kalder på dig.
![2010 Natmarked I Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7166](/media/61121/2010-natmarked_i_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7166.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043240000000)
Chiang Mai’s templer
Dagen er vores egen. Rejsevennerne er taget videre og rejselederen også, så vi er nu uden guide. Men ikke helt, for som altid har vi et par rejsehåndbøger med os, og de kan hjælpe os gennem byen. Disen er næsten forsvundet, da vi tidligt spadserer fra hotellet og ned til Pingfloden. Her er ikke megen trafik, men et par morgenfriske folk gør gymnastik for at få gang i blodomløbet. Langs brinken ligger dekorationer forberedt til den store lysfestival Loy Krathong, som finder sted de næste par dage. Vi følger gaden Royal Princess og passerer flere templer undervejs frem til byens absolutte centrum. Det gamle kongerige Chiang Mai (Den Nye By) blev grundlagt i 1296 ca. en km. fra Pingfloden. En voldgrav og en bymur af mursten blev bygget omkring byen og skulle fungere som forsvar for kongeriget, men også sikre at vand ikke trængte ind, når Pingfloden gik over side bredder. I dag kan voldgraven samt dele af den oprindelige bymur ses flere steder omkring den gamle by.
![2020 Morgen Ved Pingfloden Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7178](/media/61122/2020-morgen_ved_pingfloden_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7178.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043240000000)
![2022 Den Gamle Bymur Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7184](/media/61123/2022-den_gamle_bymur_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7184.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043250000000)
Trætemplet Wat Phan Tao
Inden for murene følger vi gaden Ratchadamnoen, der leder os lige gennem byen. I en sidegade finder vi et gammelt tempel bygget helt i træ Wat Phan Tao. Smukt i sin enkelthed uden glitrende pynt.
![2030 Traetemplet Wat Phan Tao Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7187 (1)](/media/61140/2030-traetemplet_wat_phan_tao_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7187.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663096220000000)
Wat Chedi Luang - et stort tempelkompleks
Lige ved siden af ligger et af de betydeligste templer i Chaing Mai, Wat Chedi Luang, nok mest kendt for sin sammenstyrtede chedi (pagode), der er Thailands største. Denne gravplads var oprindelig 90 meter høj, men blev ødelagt ved et jordskælv i 1545. Man har forsøgt at genopbygge chedien, så den nu er 45 meter høj, men ingen ved præcis, hvorledes den har set ud. Men flot har det været prydet med hvide elefanter hele vejen rundt på næstøverste afsats. Gå rundt om chedien og se nogle af de smukke templer bagved. Her ses bl.a. en liggende Buddha.
![2040 Tempel Ved Wat Chedi Luang Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7190](/media/61125/2040-tempel_ved_wat_chedi_luang_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7190.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043260000000)
![2041 Chedi Ved Wat Chedi Luang Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7202](/media/61126/2041-chedi_ved_wat_chedi_luang_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7202.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043270000000)
![2042 Elefant Dekoration Wat Chedi Luang Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7205](/media/61127/2042-elefant_dekoration_wat_chedi_luang_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7205.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043270000000)
![2043 Der Findes Flere Templer Ved Wat Chedi Luang Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7206](/media/61128/2043-der_findes_flere_templer_ved_wat_chedi_luang_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7206.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043280000000)
![2044 Liggende Buddha Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7207](/media/61129/2044-liggende_buddha_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7207.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043280000000)
Wat Chiang Man
I den nordlige del af byen ligger Chiang Mais ældste tempelkompleks Wat Chiang Man, hvor flere af bygningerne er opført i træ dekoreret med skinnede, kulørte glasstykker og fint malede søjler og guldbelagte gavle. Det hele ligger i en smuk anlagt park og også her ses hvide buddhaer, en guldbelagt chedi båret af hvide elefanter og meget mere.
![2050 Buddha Ved Wat Chiang Man Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7211](/media/61130/2050-buddha_ved_wat_chiang_man_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7211.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043280000000)
![2051 Hvid Chedi Wat Chiang Man Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7216](/media/61131/2051-hvid_chedi_wat_chiang_man_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7216.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043290000000)
Wat Phra Sing
For enden af Ratchadamnoen ses den gamle bydels største tempelkompleks Wat Phra Sing, hvor en siddende Buddha tager imod uden for templerne. Ved siden af det største tempel ligger munkeklosteret og bagved en smuk hvid chedi og flere mindre templer. Vi giver os tid til at spadsere rundt om det hele - her er masser at se på.
![2060 Tempelomraadet Wat Phra Sing Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7244](/media/61132/2060-tempelomraadet_wat_phra_sing_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7244.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043290000000)
![2062 Tempel Wat Phra Sing Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7230](/media/61133/2062-tempel_wat_phra_sing_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7230.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043300000000)
Chinatown
Vi følger bymuren til det nordøstlige hjørne, hvor vi får det bedste indtryk af den gamle bymur. Så forsvinder vi ind i et virvar af mindre gader og bevæger os frem til Chiang Mais chinatown. Det er her, byens kinesiske befolkning har deres forretninger. Vi besøger Waroros marked, der simpelthen bugner af friske råvarer, blomster, kød, fisk og krydderier fordelt på utallige boder. I underetagen findes spisestederne, som godt nok ligner ét stort køkken. Men vi ved, hvor vi vil spise frokosten i dag og efter nogle timers vandring rundt i byen havner vi - ja, naturligvis på restaurant The Whole Earth og kan efterfølgende hvile ud ved Chiang Mai Plaza Hotels svømmepøl, før turen sent på eftermiddagen går til lufthavnen og hjemover mod Danmark gennem natten.
![2070 Forberedelse Til Lysfest Ved Den Gamle Bymur Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7257](/media/61134/2070-forberedelse_til_lysfest_ved_den_gamle_bymur_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7257.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043300000000)
![2071 Bymur Ved Volden Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7255](/media/61135/2071-bymur_ved_volden_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7255.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043310000000)
![2074 Chinatown Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7263](/media/61136/2074-chinatown_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7263.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043320000000)
![2075 Waroros Marked I Chinatown Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7267](/media/61137/2075-waroros_marked_i_chinatown_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7267.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043320000000)
![2076 Blomstermarked Chinatown Chiang Mai Thailand Anne Vibeke Rejser IMG 7269](/media/61138/2076-blomstermarked_-chinatown_chiang_mai_thailand_anne-vibeke_rejser-img_7269.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133663043330000000)
![](https://www.annevibekerejser.dk/media/24636/31-10-20_aalbaek_d2_lowres_2020_foto_rasmus_schoenning-14.jpg)
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser