![3300 Hellig Ibis Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02223](/media/53145/3300-hellig_ibis_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02223.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=37&rnd=133493550670000000)
Afslapning ved Zambezi-floden
På denne rundrejse i det sydlige Afrika er vi kommet til Zambia, hvor vi slapper af på hotellet inden en flodsejlads på Zambezi-floden.
Zambia
Hovedstaden i Zambia er Lusaka.
Befolkningstal: ca. 17 mio.
Areal: ca. 752.618 km²
Afstand fra Danmark: ca. 7.794 km
Mest besøgte attraktioner: Victoria Falls, Lake Kariba samt South Luangwa National Park
Mere information:
The Zambezi Waterfront
Lastbilerne holder i kilometerlange køer og må ofte vente i fire til fem dage på at blive færget fra Botswana over Zambezifloden til Zambia. Vi er noget mere heldigt stillet for, vore busser fra Karibu Safari kører uden om alle busserne og direkte ned til færgelejet og kan efter kort tid køre ombord på den lille færge, som kun tager to til tre biler ad gangen. Er vi frække eller er der betalt noget under bordet, så vi kan springe alle andre over? Vi ved det ikke, men korruption er ikke et ukendt fænomen i disse egne af verden. Turen over Zambezifloden tager kun ti minutter, men noget længere tid med grænseproceduren, hvor vi skal betale for indrejsevisum, der også gælder for dagens senere ud/indrejse til Zimbabwe, hvor vi også skal besøge Victoria Falls National Park.
![3101 Med Faerge Over Zambezifloden Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6447](/media/53126/3101-med_faerge_over_zambezifloden_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6447.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550310000000)
Men først kører vi direkte til campingpladsen ved The Zambezi Waterfront ca. tre km. uden for byen Livingstone. Lodge og campingplads ligger helt ned til Zambezi-floden, og da vi i dag spiser frokost og middag for egen regning, er det dejligt, at stedets restaurant ligger højt ved vandet med udsigt til vandsøjlerne fra Viktoria Falls ca. fire km væk. Og så er både mad og drikkevarer meget billigt og serveret med et bredt afrikansk smil.
![3110 Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6459](/media/53127/3110-zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6459.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550320000000)
![3111 Rundt I Parken Ved Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6535](/media/53128/3111-rundt_i_parken_ved_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6535.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550330000000)
![3112 Gekko Et Helt Harmloest Krybdyr Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6537](/media/53129/3112-gekko_et_helt_harmloest_krybdyr_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6537.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550330000000)
![3113 Blandt De Mange Fugle Ses Roedhalet Palmedrossel Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02152](/media/53130/3113-blandt_de_mange_fugle_ses_roedhalet_palmedrossel_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02152.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550330000000)
![3114 Hoejlandsdrosselsanger Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02123](/media/53131/3114-hoejlandsdrosselsanger_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02123.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550340000000)
![3115 Alarmfugl (Go Away Bird) Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02134](/media/53132/3115-alarmfugl_-go-away-bird-_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02134.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550340000000)
![3119 Frokost Med Udsigt Til Vandsky Ved Victoria Falls Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02140](/media/53133/3119-frokost_med_udsigt_til_vandsky_ved_victoria_falls_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02140.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550340000000)
Frække - men søde marekatte
Også pladsen og faciliteterne ved The Zambezi Waterfronter er helt i orden. Midt i den store park findes en svømmepøl, men du skal passe på dine sager, når du bader, for marekattene er her og der og alle vegne, og passer du ikke på, er ur, solbriller etc. hurtigt væk. Nogle af rejsefællerne havde ikke fået lukket teltet ordentligt med det resultat, at aberne havde været inde og rode teltet igennem. Frække er de – men også søde at iagttage, så sociale de er mod hinanden.
![3120 Marekatte Er Nysgerrige Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02145](/media/53134/3120-marekatte_er_nysgerrige_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02145.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550350000000)
![3122 Som Alle Andre Aber Er Marekatte Sociale Dyr Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02146](/media/53135/3122-som_alle_andre_aber_er_marekatte_sociale_dyr_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02146.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550350000000)
![3124 En Forfriskende Tur I Poolen Zambezi Waterfront Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6469](/media/53136/3124-en_forfriskende_tur_i_poolen_zambezi_waterfront_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6469.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550360000000)
Besøg i Livingstone
Nogle har i dag valgt at prøve Microlight Flips - dvs. to personers minifly - over Victoria Falls og få den fantastiske udsigt oppefra. Vi er et par stykker som i stedet beslutter os for at spadsere de få kilometer ind til Livingstone. Vi stoppes imidlertid ved portvagten, som advarer os mod af vandre derind. The Zambezi Waterfront ligger i nationalparken Mose-ao-Tunya, hvor det hænder, at både elefanter, næsehorn eller bøfler krydser vejen. Men det er ikke den eneste grund til, at vi advares mod at gå. Her er sket flere røveriske overfald langs vejen, får vi forklaret, så det anbefales at bestille en taxa og blive kørt derind. Og det gør vi. Det tager 15 minutter at køre til byen, hvor vi ser markedet for kunsthåndværk med træskærerarbejde, kurve og masker etc.
![3200 Der Handles Vandmelon Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6530](/media/53137/3200-der_handles_vandmelon_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6530.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550480000000)
![3202 Frugtmarked Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6527](/media/53138/3202-frugtmarked_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6527.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550490000000)
![3204 Forskellige Boder Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6529](/media/53139/3204-forskellige_boder_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6529.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550490000000)
![3206 Haandarbejdsmarkedet Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6509](/media/53140/3206-haandarbejdsmarkedet_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6509.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550500000000)
![3208 Hovedgade I Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6523](/media/53141/3208-hovedgade_i_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6523.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550500000000)
Herefter besøger vi The Livingstone Museum fra 1950, der har flere interessante afsnit - etnografisk afdeling og naturhistorisk afdeling m.v. samt et Livingstone galleri med nogle hans møbler og rekvisitter - og ikke mindst hans originale dagbøger. Vi slutter byturen på det farvestrålende marked, hvor der handles med stort set alt fra tøj, blyanter og drikkevarer til frugt og grønt.
![3210 Livingstone Museum Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6516](/media/53142/3210-livingstone_museum_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6516.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550500000000)
![3211 Etnografisk Samling Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6517](/media/53143/3211-etnografisk_samling_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6517.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550520000000)
![3212 Landsbymodel Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6518](/media/53144/3212-landsbymodel_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6518.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493550530000000)
Med African Queen på Zambezi-floden
På naboejendommen har aktivitetsfirmaet Livingstones Adventure afgang med skibet African Queen denne eftermiddag og de fleste af os har købt dette to timers flodcruise på Zambezi-floden.
Prisen er måske i overkanten, men så er der i turen inkluderet frie drinks, snaks samt kanapéer - og ikke mindst udsigten til dyrene på flodbredden og i vandet. African Queen sejler opstrøms oven for Victoria Falls og undervejs ses en del fugle - specielt den farvestrålende europæiske biæder, som graver sin rede i flodens brink. Her er også flodheste, men de dykker ofte, når båden nærmere sig. En enkelt krokodille glider forbi. I skumringen kommer den hellige ibis flyvende i store flokke og sætter sig til hvile for natten i de store træer. Da solen er ved at gå ned spreder den sit røde skær ud over Zambezi-floden og vi er tilbage ved udgangspunktet.
Mens vi bor i Livingstone besøger vi verdens største vandfald - og måske et af de allersmukkeste - så hen på eftermiddagen køres vi til grænseovergangen til Zimbabwe (se nedenfor).
![3301 Flodsafari Med African Queen Paa Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6538](/media/53147/3301-flodsafari_med_african_queen_paa_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6538.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551290000000)
![3302 Ege Ved Brinken Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02160](/media/53148/3302-ege_ved_brinken_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02160.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551290000000)
![3304 Europaeisk Biaeder Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02191](/media/53149/3304-europaeisk_biaeder_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02191.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551300000000)
![3305 Et Godt Motiv I Sigte Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6545](/media/53150/3305-et_godt_motiv_i_sigte_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6545.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551300000000)
![3306 Flodheste Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02204](/media/53151/3306-flodheste_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02204.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551310000000)
![3307 Traek Af Hellig Ibis Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02211](/media/53152/3307-traek_af_hellig_ibis_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02211.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551310000000)
![3308 Ibis Slaar Sig Ned For Natten Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02226](/media/53153/3308-ibis_slaar_sig_ned_for_natten_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02226.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551320000000)
![3309 Aftenstemning Paa Zambezifloden Livingstone Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6554](/media/53154/3309-aftenstemning_paa_zambezifloden_livingstone_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6554.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551320000000)
Et afrikansk marked
I dag skal vi atter flytte os og under morgenmaden regner det kraftigt. Campboys og chauffører arbejder hurtigt og professionelt med at pakke lejren sammen i regnvejret, og snart er vi på vej mod Zambias hovedstad Lusaka. Dagens første stop er igen et sted, hvor der kan fyldes benzin på busserne og hvor vi kan købe nye forsyninger. Flere har efterlyst at se et rigtigt afrikansk grønsagsmarked, så næste stop er i en landsby, hvor vi får set et rigtigt farverigt afrikansk marked - og ikke mindst betragte de mange mennesker som handler her.
![3402 Paa Marked Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02245](/media/53155/3402-paa_marked_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02245.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551440000000)
![3404 Handlende Kvinder I Farvestraalende Kjoler Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02255](/media/53156/3404-handlende_kvinder_i_farvestraalende_kjoler_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02255.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551450000000)
![3406 Mor Med Barn Paa Marked Zambia Anne Vibeke Rejser DSC02249](/media/53157/3406-mor_med_barn_paa_marked_zambia_anne-vibeke_rejser-dsc02249.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551450000000)
Hovedstaden Lusaka
Det er tidskrævende at køre gennem den meget tætte trafik i hovedstaden Lusaka, hvor Karibu Safari har valgt, at handle i et af den indre bys supermarkeder. Mens nogle ser supermarkedet, spadserer andre en tur på den brede hovedgade Cairo Road for at mærke bare lidt af byens travle puls. Men noget specielt ser vi ikke, og som den danske rejseleder senere bekræfter: "Der er intet at komme efter i Lusaka".
![3410 Jernbanen Ved Lusaka Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6571](/media/53158/3410-jernbanen_ved_lusaka_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6571.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551460000000)
![3412 Bymidte I Lusaka Lusaka Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6572](/media/53159/3412-bymidte_i_lusaka_lusaka_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6572.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551460000000)
![3433 Skyskraberen Findeco House Lusaka Zambia Anne Vibeke Rejser IMG 6573](/media/53160/3433-skyskraberen_findeco_house_lusaka_zambia_anne-vibeke_rejser-img_6573.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133493551460000000)
Med 100 km. i timen mod Chipata
Sent på aftenen er vi fremme ved Pioneer Campsite & Chalets, hvor vi overnatter denne nat. Hele natten har det igen regnet og tordnet kraftigt. De som ikke fik lukket teltet, har fået vand på gulvet og det er også gået ud over rejsetasker og tøj. Så er det praktisk at have det hele pakket i plastikposer.
Tid til tørring af udstyr
Vi skal atter på farten. Udover toiletbesøg og frokost byder dagen ikke på mange stop. Vi følger i hast hovedvejen, da vi skal tilbagelægge flere hundrede kilometer i dag. Den store Luangwa-flod passeres og så foregår resten af dagens program med 100 km. i timen gennem det smukke landskab i Zambia mod de vestlige provinser.
På landevej gennem Zambia
Mama Rula's Bed and Breakfast
Hen under aftenen når vi frem til Mama Rula's Bed and Breakfast en simpel plads to km. fra landsbyen, hvor vi igen slår teltene op i buldrende mørke. Og mens vi hænger det våde tøj op under taget og håber på, at det kan tørre lidt i løbet af natten, forbereder guiden aftens måltid, som vi indtager i læ for regnen under stedets stråtækte halvtag.
Mama Rula's Bed and Breakfast
I morgen fortsætter rundrejsen i det sydlige Afrika til Malawi.
![](https://www.annevibekerejser.dk/media/24636/31-10-20_aalbaek_d2_lowres_2020_foto_rasmus_schoenning-14.jpg)
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser