Teheran - et glimt af Irans hovedstad

Ayatollah Khomeinis Mausoleum

I horisonten ses den sneklædte Alborz-bjergkæde rejse sig bag Teheran grå bymasse. Det er i denne bjergkæde mod Det Kaspiske Hav at Irans højeste bjerg Damavand rejser sig 5.671 moh. I Teheran skal vi bl.a. besøge paladskomplekset Golestan samt Nationalmuseet, men først besøges Ayatollah Khomeinis Mausoleum. Hele dette kompleks - tæt på Teherans nyere store offentlige begravelsesplads, hvor en del martyrer fra 1979-revolutionen og Iran-Irak-krigen ligger begravet - ses en stor samling af forskellige bygninger med bl.a. moske og mausoleum med gylden løgformet kuppel og fire gyldne minareter. For at betræde Ayatollah Khomenis Mausoleet skal du gennem sikkerhedskontrol, hvor tasker er bandlyste og hvor det kun er tilladt at have et enkelt lille kamera med. Det er militærfolk fra Revolutionsgarden som manuelt undersøger dig - og hvad der er med - og kvinder kommer for sig og mænd for sig. Kvinder iføres heldækkende beklædning.

Overalt på gulvet ligger skønne iranske tæpper og lofterne i det imponerende flerkuplede mausoleum er besat med mosaikglas som skinner i alle retninger fra lyset af prismekronerne over det glasgrønne gravsted midt i rummet. Her hviler ayatollah Khomeini (1902-1989), der var manden bag den iranske revolution i 1979 som væltede den sidste Shah Reza Pahlavi. Ved siden af Khomeini hviler hans yngste søn Ahmad Khomeini, der havde betydelige poster under revolutionen. Flere familiemedlemmer ligger begravet i mausoleet.

Gennem Teherans tætte trafik

Bussen fortsætter ad motorvejen ind i Teheran, og den voldsomme trafik bliver tættere og tættere i byens gader. Overalt er der et spraglet misk-mask af bygninger og industri, og Teheran har da heller ikke så mange klassiske attraktioner fra fortiden, da den kun har været hovedstad siden 1795 og har sidenhen udviklet sig voldsommere og voldsommere. I dag bor her om natten omkring 10 mio. mennesker og om dagen kommer yderligere fem mio. mennesker for at arbejde i byen!

Midt i det trafikale virvar holder bussen ved det 45 meter høje Frihedsmonument - Azadi - der blev opført i 1971 midt i en stor rundkørsel, og ses i dag som et udtryk for den sidste shahs ekstravagance. Frihedsmonumentet er ringe vedligeholdt og byens forurening nedbryder langsomt det umiskendelige bygningsværk. Fra bussen ses også det 435 meter høje Milad-tårn fra 2007, der er byens højeste bygning, inden bussen kommer til Parisan Enghelab Hotel. 

Det er blevet hen på eftermiddagen og du kan lige nå at spadsere en tur forbi universitetet og rundt i Tulipanparken - Park-e Laleh - inden mørket sænker sig over byen. Lysene tændes og moskéerne illumineres.

Golestan Paladset

Teheran er mest kendt for sine enestående museer og kunstgallerier, men har også et bygningsværk - Golestan Paladset - som besøgers denne formiddag. Hele komplekset består af flere bygninger oprindeligt opført af Zand-dynastiet i midten af 1700-årene, men revet ned og bygget om af det efterfølgende dynasti Qajar-dynastiet i slutningen af 1800-årene. Man var så nederdrægtige at flytte liget af Karim Khan Zand (som blev henrettet i hamamen i haven Bagh-e Fin i Kashan) hertil og begrave hans knogler under trapperne til en af tronsalene, så alle kunne træde på ham!

I paladsets store parkanlæg trives forskellige fugle bl.a. de smukke, grønne alexanderparakitter som skriger fra træerne, mens vi iagttager den store audienssal med marmortronstolen og vægge med glasmosaik. Alle bygningerne er imponerende flot dekorerede med kakler i forskellige motiver - ofte med blomster i blå, grønne, gule og røde farver. Her er naturligvis vandbassiner foran de fleste bygninger.

En imponerende trappe dekoreret med glasmosaik leder op til receptionssalen, hvor du ser eksempler på de gaver, som alverdens lande har givet til dynastiet. For enden står en voksfigur af Shahen på en af sine tronstole og med en beundringsværdig glasmosaikvæg bag sig. Her er også en imponerende spejlsal i den dobbelttårnede pavillon, hvor de sidste shaher blev kronet.

 Irans Nationalmuseum

Næste besøg er i Irans Nationalmuseum, hvor hovedindgangen er en karakteristisk murstenopbygget, stor arkade fra 1936. Her ses ældgamle fund fra før vores tidsregning bestående af bl.a. lerkrukker, skåle og vaser samt våben fra bronzealderen. I lokalet er også flere effekter fra Persepolis (som tidligere er besøgt på denne rundrejse i Iran), bl.a. et stort relief, der viser Kong Darius den Store modtage gaver. Her ses tyre og statuer fra før den islamistiske tid. 

Farahzäd - en bydel på kanten af Alborz-bjergene

Det var meningen, at vi skulle være kørt op i bjergene, men regnen og den medfølgende kulde gør, at programmet ændres. I stedet ses en af byens forstæder - Farahzäd - der ligger lidt oppe på en bjergskråning. Det mest interessante i denne snavsede og roede bydel, ser vi, da vi kommer væk fra gaden og ind i baghusene, hvor der er helt anderledes rent og pænt. 

Samme aften nyder vi rundrejsens sidste fælles måltid, før vi i morgen atter sætter kursen mod Danmark.