Mellem planter og dyr i Ranomafana National Park

En slange i paradis

Det er bælgmørkt, da bussen triller ind foran Cristo Hotel i Ranomafana. Er hotellet lukket? Den danske guide løber ind i receptionen og et øjeblik efter blafrer et par levende lys inde i bygningen. Strømmen er midlertidigt afbrudt. I skæret fra stearinlysene og vores lygter får vi tildelt hytter og porterne hjælper os med kufferterne gennem den mørke park. Heldigvis går porteren foran os og stopper med et sæt, da han er kommet mellem to af hytterne vi skal bo i. Midt på stien ligger en 75 cm. lang slange, som vi sagtens kunne have trådt på! Det viser sig at være en lille udgave af en boa-kvælerslange som ikke er giftig. Fuldt udvokset kan den blive tre meter lang og ca. 10 cm tyk. Først ligger den sammenkrøbet klar til at forsvare sig. Senere lægger den sig ind langs hyttens mur - det kunne jo være, at der kom en mus eller en frø forbi.
I hytten fungerer lyset fint og en hurtig undersøgelse bekræfter os i, at der indendørs ikke er nogen slanger - blot en lille nyttig gekko, som tager eventuelle insekter. Tilbage i hovedhuset er det elektriske lys vendt tilbage og vi kan spise middag, før vi på egen hånd går en lille nattevandring for at lede efter flere nataktive dyr.

Morgen på Cristo Hotel

Lodgen ligger i udkanten af Ranomafana National Park og denne morgen er vi meget tidligt oppe i håb om at se solen stå op over den tætte regnskov. Men skyerne hænger tungt ned over skoven, så vi spadserer en tur på lodgen, der ligger højt over floden Namorana. Vi lytter til fuglene og studerer de eksotiske blomster - heraf flere forskellige orkidéer. Først ved 7-tiden har solen brændt så meget af tågen væk, at det bliver helt lyst og klart.

På tur i Ranomafana National Park

Solen står højt på himmelen, da vi kører til indgangen ved Ranomafama National Park, som er blandt de populæreste i Madagaskar. Her er flere små grupper på tur i dag og vores hold deles også i to mindre grupper med hver sin lokale guide. Det går ned i regnskoven ad en række trapper og på en hængebro over en flod med strømfald, inden vi er inde i selve nationalparken. Vi ser eksotiske jungleplanter og forskellige fugle og følger på det første stykke en udmærket sti. Den lokale guide har fået oplyst, hvor de sjældne bambus-lemurer opholder sig i dag og snart er vi ledt ind på stejle, smattede og næsten ufremkommelige stier. Det går både op og ned ad bakkerne, over små vandløb som stengås og efter en god times vandring er vi fremme i et tæt buskads, på en glat skråning, hvor vi oppe mellem træernes tætte kroner kan skimte en klump brune "vattotter". Her er trængsel og de forreste har svært ved at flytte sig, så de efterfølgende kan komme frem og se. Det lykkes dog for alle at få snoet sig frem mellem træerne til "spottet", inden det går samme besværlige vej tilbage. Turen er bestemt kun for de som har konditionen i orden - men alle klarer denne anstrengende tur fint.

Hul i jorden

Dagens frokost indtages på en restauration i landsbyen Ranomafana ca. tre km. fra nationalparken og undervejs kører vi forbi et jordskred, som har taget en del af landevejen med sig. Her er det værd at nævne den fortræffelige chaufførs evne til at undgå de værste huller i vejen. Hovedvejen RN7 syd for Antirabe, der ikke er særligt befærdet, bliver ikke vedligeholdt helt så godt som RN2 nord for Tana, som vi kørte ad forleden. Og jo længere vi kommer sydover, des dårligere bliver vejene. Men chaufføren har kørt denne rute mange gange og ved, hvor hullerne er.

Girafbillen vi måtte se

På et sted mod næste udflugtsmål stopper vi ved udsigtspunktet mod vandfaldet i floden Namorana. Her falder vandet ca. 20 meter ned over stenene. Ikke langt herfra møder vi en ny lokalguide som leder os ind i en anden del af regnskoven. Igen er skoven tæt, men denne gang spadserer vi ad gode brede stier og uden de helt store stigninger. Men denne lokalguide har ikke rigtig føling med gruppen og farer afsted. Han stopper og fortæller de forreste noget og inden de bagerste når frem, er han stukket af igen.
- Jeg vil se om jeg kan finde en girafbille, siger han og lader os vente, mens han løber rundt for at finde netop den plante, hvor disse mærkværdige biller opholder sig. Sceneriet gentager sig et par gange og vi nænner ikke at fortælle ham, at vi faktisk allerede har stiftet bekendtskab med girafbillen, da han stolt kommer med et flot eksemplar og viser os det.

Rejsen fortsætter

For at spare køretid i morgen, ændres planen med at bo to nætter på Cristo Hotel, således at vi i dag fortsætter et par timer mod storbyen Finarantsoa. Her indkvarteres vi midt i byen på Hotel Cotsoyannis, der udefra ikke ligner noget særligt, men som indvendigt har en skøn gårdhave med fuglesang i de høje træer. Og denne aften er der bestilt forskellige pizzaer i lange baner til os - langt mere end vi kan spise. Så med tunge maver går vi til ro, inden vi i morgen atter skal på farten og se kunsthåndværk samt besøge zebu-markedet i byen Ambalavao. Men også endnu en naturpark venter.