Ferie på eksotiske Zanzibar

Morgenbøn

Fra en skrattende højttaler lyder de mærkeligste forvrængede ord. Ved chokket springer jeg rundt i min seng og er lige ved at flå myggenettet ned. Klokken er 5 og det er bælgravende mørkt.  Jeg famler febrilsk efter lyskontakten. Hvad er det? Larmen fortsætter og et øjeblik efter lyder samme høje råb gennem en anden skrattende højttaler. Jeg kan høre, at den anden lyd kommer længere væk fra. Råbene fortsætter oven i hinanden i ca. 15 minutter og det eneste jeg når at opfatte er "Aahlllaaa". Så bliver der igen ro. Jeg kan trygt sove videre og kommer til at tænke på, at jeg jo befinder mig i et sandt multietnisk samfund. Det var blot imamen, der fra minareten kaldte til muslimsk morgenbøn.

Stone Town - et multietnisk samfund

Efter et dejligt morgenmåltid med friskbagt brød og friskpresset juice på hotellets tagterrasse med udsigt udover byens tage og med et glimt til havet, spadserer vi en tur ud i Stone Town. Vi bevæger os ind i de smalle gyder i den gamle arabiske bydel. Her er allerede gang i de små handelsboder og værksteder. Vi passerer det gamle fort og stopper først, hvor bydelen ender ved Creek Road. Her er der marked med alt fra stoffer over frugt til kød og fisk. Masser af bananer i alle størrelser. En banan på ca. 0,5 meter. Så stor en banan har jeg aldrig før set!
Befolkningen er farvestrålende. Her er arabere, indere, sorte, hvide og sikkert flere andre, alle med deres forskellige religioner som islam, hindu, kristendom, naturtro etc. Men de har tilsyneladende forstået at tilpasse sig og respektere hinandens levevis og trosretninger.

Prison Island

Sent på formiddagen har vi lejet en båd, der sejler os over til Prison Island ca. 30 min. sejlads fra Stone Town. Der er lidt vind på havet og det giver god vind i sejlene på de traditionelle dhow-sejlskibe, som vi ser flere af. Vi skal på en rigtig badetur. Vandet er varmt og helt klart. Vi lægger til på en lille sandstrand og tilpasser vores lejede snorkel og svømmefødder, inden vi sejler lidt ud fra øen til et lille rev. Her snorkler vi og ser nogle af de farvestrålende fisk. 
Efter frokost på øens eneste serveringssted er der tid til at gå rundt og fornemme atmosfæren på øen. De gamle faldefærdige huse, har vistnok engang huset fanger - måske slaver. Fantasien kan her få frit spil. Øen har også en større samling levende landskildpadder, som man mod entré kan komme helt tæt på.

Aftenstemning på Africa House

Sent på eftermiddagen har vi sat hinanden stævne på én af Stone Town’s tagterrasser på toppen af African House. Det er vist et must for alle turister, for her kommer mange mennesker for at nyde en drink og se solnedgangen.

Slavehandlen

I dag skal vi på såkaldt spice-tour med en af de bedst renommerede turarrangører. Som han selv skriver på sit visitkort:
“We don’t Claim that we are the Best
But
Our Customers say that we are better than the rest".
Turen starter ved byens kirke og det gør dybt indtryk på mig, at se hvorledes slaverne blev stuvet sammen og høre den forfærdelige historie om, hvordan familier blev skilt fra hinanden.
Slaverne blev lagt på hyller med så lavt til loftet, at man ikke kunne sidde op. Deres efterladenskaber blev samlet i en skakt midt i rummet og først skyllet ud med tidevandet. Stanken må have været ulidelig. Vi ser kirken, hvor altret er placeret lige der, hvor der tidligere var den pæl, man piskede slaverne ved for at vise, hvor stærke de var. Dem der ikke skreg, blev solgt for en bedre pris!

Krydderitur på Zanzibar

Men det var også krydderierne vi skulle se, så vi bliver kørt ud til forskellige plantager og ser planter, alt medens vi får fortalt om frugterne og smagt på dem. Muskatnødder fra store træer, brødfrugt, bananer, papaya, mango for blot at nævne nogle få. Vidste du, at kanel er barken fra et træ? Turen afsluttes med frokost, hvor der serveres fisk og kylling tilsat lidt af de forskellige krydderier, vi tidligere på dagen har set. Vi har eftermiddagen og aftenen på egen hånd og ser igen en flot solnedgang fra restaurant Mercury.

Badeferie ved Kendwa Rock

I dag flytter vi op til øens nordligste kyst og indlogeres i nogle primitive bungalows ved Kendwa Rock. Husene er kønt placeret i et parklignende område med mange papaya-træer. Vi får hurtigt smidt vores bagage i husene og skiftet til noget lettere tøj og så ned på stranden - ca. 20-30 meter fra husene. Vi går nordpå mod Nungwi, men stranden er spærret af højvande, så vi går tilbage og bader og soler os. Da der kun er koldt vand i hanen og bruseren, har vi sat en spand koldt vand ud i solen. Den er i løbet af dagen blevet dejlig varm, så vi har lunkent vand til at vaske os i om aftenen.
Næste morgen står vi tidligt op og får vores første tur langs stranden før morgenmaden. Det er på denne tid at fiskerne skubber deres både i vandet, medens andre, som har været på natarbejde, er ved at trække bådene op på stranden. Det er blevet ebbe, så der er mange spændende ting at finde i strandkanten. Her er en eremitkrebs. Og her er et stykke koral skyllet i land. Flotte muslingeskaller og snegle.
Efter morgenmaden spadserer vi igen langs kysten til Nungwi. Nord for byen lander fiskerne deres fangst direkte på stranden. Ufatteligt at disse spinkelt byggede både kan holde til at være ude på dette store hav. Et par fiskere deler nattens fangst: Fire fisk til hver. Det er ikke meget, der er fanget, men sikkert nok til at klare dagen.

Frisk kokosnød

Senere da vi bader og soler os i nærheden af vores bungalows, kommer der en gut og spørger, om vi kunne tænke os en frisk kokosnød. Det lyder helt fint og han spæner hen ad stranden, til vi ikke kan se ham mere. 10 min. efter er han tilbage med en kokosnød. Han hugger på nødden med en banankniv. Det ser drabeligt ud og jeg tænker på den lille guts fingre og må se den anden vej, medens han åbner kokosnødden. Men han gør det meget professionelt. Nødden koster 5 sh., men jeg har kun 10. Han har ingen penge med til at veksle, så da han har leveret kokosnødden, spæner han væk med de 10 sh. for at veksle. 10 min. efter står han igen forpustet foran mig og fortæller, at han ingen penge har til at veksle med. Han ser bekymret ud. Jeg laver så en aftale med ham om, at han kan beholde pengene, men at han skal komme igen i morgen med en ny kokosnød. Glad spæner han af sted igen. Mon vi ser ham mere?
Det regner lidt næste formiddag og der bliver tid til at læse en bog. Heldigvis klarer det op efter frokost og vi kan igen indtage stranden i bagende sol. Og præcist på slaget kommer vores ven fra i går med en kokosnød til os. En herlig oplevelse.

En nærgående indfødt

I aften vil vi spise på den nærliggende Bikini Bar. Vi nyder en drink, medens vi betragter solnedgangen, der får et helt særligt skær på himmelen med de sporadiske skyer. Udmærket pizza og senere endnu en drink i de dybe sofaer i baren. Der lyder et skrig fra en af gruppens piger. En indfødt har sneget sig ind bag på hende og kniber hende bagi. Også en måde at komme i kontakt på? Vi må sætte ham tilrette og bede ham om at lade os være i fred. Senere er han mere direkte over for en anden af gruppens piger: - Har du børn? - Kunne du tænke dig at få børn? - Kunne du tænke dig, at dine børns far kunne være sort? Og mere af samme skuffe. Det er vigtigt her, at kunne være afvisende på en pæn - men bestemt måde. Desværre tager han ikke et nej for et nej, for senere på aftenen ser pigerne ham kigge ind ad vinduet til deres bungalow, da de er ved at gå i seng og må kalde på hjælp fra vagt og rejseleder. Idioten forsvandt hurtigt over alle bjerge.

Tilbage i Stone Town

Inden vi igen skal retur til Stone Town, kan vi nå endnu en tur på stranden. Det er meget lavvandet og helt roligt i dag. Flere hundrede kvinder kommer ned til stranden i deres farvestrålende klæder. Nogle har en kurv med sig, andre en spids stav og går direkte ud i vandet med alt tøjet på. Og medens de går længere og længere ud, samler de muslinger, blæksprutter, snegle etc.
Nogle er så langt ude, at vandet når op til brystet. Enkelte er så langt væk, at de kun synes som små prikker ude i havet. De kender selvsagt havet godt og ved hvordan de kommer frem til revlerne længere ude i havet, hvor vandet igen bliver lavt. Aldrig har jeg set noget lignende.
Nu er vi tilbage i byen og skal have gjort de sidste indkøb. Vi beslutter os for at se solnedgangen fra restaurant Blues, der er bygget på pæle ud fra kajen. Medens vi venter, har vi frit udsyn til kajen, hvor de unge mænd ynder at hoppe på hoved i vandet - selvsagt med alt tøjet på. Ingen tvivl om, at de kan lide at boltre sig på kajen og i vandet. Nogle bruger en oppustet plastpose som flyder. Andre har været mere heldige og har en gummiring fra et bildæk. De svømmer hen forbi os og griner og råber til os.

Det berømte gadekøkken i Stone Town

Vi beslutter os for også at spise her, hvor solnedgangen igen har været fantastisk. Vi kunne også have spist på gadekøkkenet lige uden for på kajen. Her serveres grillet fastfood med alt fra havet - fisk, blæksprutter, kæmperejer, hummere o.m.a. til meget rimelige priser. Men så skal man også stå op og spise eller se om man kan finde en ledig plet i græsset, for borde og stole kan man lede længe efter. Men et tilløbsstykke er det.

Udsigt til Kili

Fra lufthavnen på Zanzibar skal vi flyve til Nairobi i Kenya, hvor vi har ca. 12 timers ventetid, inden vi via Amsterdam kan komme til Danmark. På turen til Nairobi sidder jeg i flyets venstre side og får derved et fantastisk flot udsyn til Kilimanjaro og Mt. Meru i det flotte vejr. Men hvad skal vi få tiden til at gå med i Nairobi, før vi kan komme videre?

Besøg på Karen Blixens Farm i Nairobi

Turlederen arrangerer et par taxi og vi kører ud til Karen Blixens Farm. Denne flotte park er bestemt et besøg værd og da jeg går rundt i huset, hvor nogle af hendes gamle møbler fortsat står, går der et historisk sus gennem mig. At tænke sig hvad der har foregået her? Noget af inventaret, der ikke er originalt, har været benyttet under filmatiseringen af Out of Africa.
Eftermiddagen går hurtigt i disse skønne omgivelser i Karen Blixens hus og have, og før vi får set os om, skal vi afsted for at spise aftensmad!

Restautrant Carnivore

Igen en meget speciel oplevelse på den kendte restaurant Carnivore. På kæmpestore grill ligger spyd med kød fra vildt. Vi bliver placeret ved et bord, hvorpå der står et lille flag og vi får forklaret "reglerne". Så længe flaget står på bordet serveres der. Lægges flaget ned, har man kapituleret og serveringen stopper. Der indledes med lidt grillet oksekød, svin og kylling, men lidt efter kommer der vildt på spyd. Først impala, så elan-antilope, senere zebra og derefter krokodille. Dertil fås fem forskellige sovse og salat og brød. Igen og igen kommer tjenerne med deres spyd og "planter" det midt på tallerkenen. Med en stor kniv skæres et stykke kød af som lander på tallerkenen, hvorefter han svinger spyddet over på næste tallerken. Da han havde været der nogle gange, var den værste sult ligesom ved at være væk. Til sidst må vi kapitulere - vi orker ikke mere - og der skal jo også være plads til desserten!
Den aften var jeg mere end mæt - nærmest forspist - så da stewardessen i flyet på vej til Amsterdam forsøger at lokke noget aftensmad i mig, må jeg give op og slumrer i stedet ind i en god søvn.
(Nyt fra mit seneste besøg:
Retterne er ikke længere helt så "vilde" som tidligere. Det kød man før hen fik - zebra, impala, elan antilope etc. - var alt sammen kød leveret fra farme, hvor vildtet blev opdrættet. Myndighederne kunne imidlertid konstatere, at der blev fortæret langt mere kød på Carnivore, end der blev leveret fra opdrætterne og at der således var uoverensstemmelser i regnskaberne.
Kødet måtte derfor komme andetsteds fra - måske reservaterne? Derfor har myndighederne sat en stopper for servering af flere af de spændende retter. Det "vildeste" der serveres nu er struds samt krokodille, hvilket i sig selv er eksotisk nok. Derudover fås forskellige kyllinger, oksesteg, kamel (rimeligt sejt) samt skinke og krydret pølse.)