Verdens højeste bjerg - Mount Everest

Ikke uden risiko

Omkring 7.000 personer har klaret prøven og desværre er mere end 330 personer omkommet i forsøget. De er styrtet ned, omkommet af forfrysninger, af ilttab eller af de alvorlige følger efter højdesyge. Mange flere har fået varige skader fra forfrysninger, siden Tenzing Norgay og Edmund Hillery nåede målet som de første i 1953.

Turen op ad Mount Everest er alt andet end en vandretur for turister. Allerede i den såkaldte Base Camp i 5.300 meters højde er luften så tynd, at hvilepulsen er dobbelt så høj som normalt. Her er risikoen stor for at mærke de første symptomer på højdesyge: Svimmelhed, hovedpine, hyperventilation, diarré, madlede, dårlig søvn samt en tør hoste, der kan blive så voldsom, at du kan brække dine ribben af den. Den tynde luft kan svække dine sanser i en sådan grad, at du - uden selv at være klar over det - risikerer at gå ind i en tilstand mellem bevidsthed og koma, der kan medføre alvorlige hjerneskader, hukommelsestab og død. Selv svenskeren Göran Kropp - der i 1996 cyklede fra Stockholm til Himalaya, besteg Mount Everest uden ilt og cyklede hjem igen - udtalte, at han på vej ned ad bjerget var ligeglad med om han overlevede eller døde!

Det er uhyre vigtigt at akklimatisere sig og vænne sig til højden. Derfor er det vigtigt ikke at stige for hurtigt op, men bruge den nødvendige tid med at gå et stykke op og ned igen flere gange. Jo flere røde blodlegemer du har i blodet, når du er oppe, jo nemmere bliver du ét med højden og jo bedre optager du ilten i blodet.

Glimt af bjergets historie

Sir George Everest noterer i 1841 placeringen af bjerget. Deraf navnet: Mount Everest. De første kendte ofre for bjerget er syv shapa-bjergbestigere der i 1922 dør i en lavine. Det lykkedes for Tenzing Norgay fra Nepal og Sir Edmund Percival Hillery fra New Zealand, som de første at stå på toppen i 1953. I 1978 når de første toppen uden brug af kunstig ilt. Det er østrigeren Peter Habeler og italieneren Reinhold Messner. 

Den første dansker som når toppen er Michael Knakkergaard Jørgensen. Det sker i 1995. Fire år senere dør han, da han styrter 500 meter ned fra en anden 8.000-meter tinde i Himalaya, Mount Makalu.

1996 er det hidtil værste år på Everest med 15 dødsfald. Danske Lene Gammelgaard bliver den første skandinaviske kvinde på på toppen, men på vej ned bliver hun sammen med dusinvis af andre klatrere fanget i en isnende snestorm. Hun overlever med nød og næppe, mens andre bjergbestigere dør i nattens løb af iltmangel og kulde på skrænterne af verdens højeste bjerg. Hele forløbet er fantastisk godt beskrevet af Jon Krakauer i den hårrejsende Everest-bestseller "Op i det blå".

I 1999 blev Babu den første til at overnatte på toppen. Han tilbringer 21 timer i 8.848 meters højde.