Samarkand - de blå moskéers by

Ankomst til Samarkand

Indkvarteringen sker på det lille og meget hyggelige, centralt beliggende City Hotel få meter fra den skyggefulde Universitets Boulevard. For enden af denne boulevard står en statue af landsfaderen Timur Lenk (1336-1405). Han sidder magtfuld på sin trone og spejder ud over sin by i retning mod Registantorvet - datidens absolutte centrum. Det var her han havde sit hovedkvarter og det var her Silkevejene mødtes. Timur Lenk kommanderede de dygtigste arkitekter, kunstnere og håndværkere til at bygge madrasaer (muslimske skoler), moskéer med minareter, mausoleer og meget mere. Fra øst kom handelskaravanerne fra Kina, og mod vest gik Silkevejen videre over Bukhara, Khiva og Nukus til Persien (Iran)-Damaskus-Middelhavet-Konstantinobel (Istanbul) og Rom. Men ruterne gik også mod syd til Indien og mod nord for at ramme Volga-floden. Enorme rigdomme strømme ind fra alle retninger - og dem kunne Timur Lenk og hans arvtagere bygge for.

Registpladsen

Et af Samarkands altoverskyggende arkitektoniske højdepunkter er Registanpladsen der er medtaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Her lå Timur Lenks hovedkvarter og stedet var magtens officielle centrum, men det meste fra middelalderen er for længst forsvundet. Hans barnebarn Ulugh Beg (1394-1449) - der udover at være en fantastisk astronom og matematiker tillige var en fremsynet mand der også tillod kvinder at modtage undervisning - byggede mellem 1417 og 1420 en meget smuk muslimskole med plads til mere end 100 elever. Ulugh Bek Madrasa har en 35 meter høj portal, der i dag dækker den vestlige side af Registanpladsen.

Hele tre madrasaer

De endnu større og meget smukke bygninger på torvets vest- og nordside, skyldes en guvernør ved navn Yalangtush, der et par hundrede år senere, i perioden 1619-1636 lod den elegante Shir-Dor Madrasa opføre på vestsiden af torvet efterfulgt af Tilly Kara Madrasa opført 1646-1660 på nordsiden. Mod syd er pladsen åben. Registantorvet er et sted med masser af liv og netop i dag er man ved at fjerne tribuner og siddepladser fra en netop overstået musikfestival. Alligevel får vi et fint indblik i stedets enestående arkitektur, hvor alt er opført i farvestrålende mosaikker og kakler.

Besøg i muslimskoler og moské

I dag er mange af muslimskolerne indrettet til forskellige forretninger med kunsthåndværk. Også den meget smukke moské i tilknytning til Tilly Kara Madrasa betager med stedets overdådige skønhed med farvede mosaikarbejder overalt på vægge, loft og kupler.

Gur Emir - Timur Lenks Mausoleum

Timur Lenks gravmæle fra 1404 udskiller sig fra andet vi har set ved sin ribbede kuppel. Mausoleet blev oprindeligt opført af Timur Lenk til hans yndlings barnebarn ved navn Mohammed Sultan, der var udset som arving til tronen, men som pludselig døde i 1403. Blot et år senere skulle det så blive Timur Lenks gravsted og det var hans efterfølgere som gjorde mausoleet færdigt.

Papirfremstilling hos Koni Ghil Meros

I udkanten af byen ligger Meros papirfremstilling, hvor man på gammel, traditionel vis fremstiller papir af morbærtræets bark. Efter at barken er skrællet af grenene, lægges det i blød. Senere bankes fibrene til en masse, som til sidst blandes med vand og filtreres i en ramme og tørres. Det var denne type papir man brugte til at skrive og male de første koraner på. I dag holdes traditionen ved lige og er siden 1998 beskyttet af UNESCO. Papiret benyttes nu til malerier.

Ulugh Begs observatorium

På en af byens høje ligger Ulugh Begs observatorium fra begyndelsen af 1400-tallet og blev udgravet af russiske arkæologer i 1908. I en af bygningerne har en lang, buet slidske, som blev benyttet til beregning af planeter, solen og stjernernes samt måners baner. Bl.a. beregnede han Jordens hældningsgrad til 23,52 - et mere nøjagtigt resultat end Tycho Brahe kom frem til mere end 100 år senere. I det tilhørende lille astronomiske museum med forståelige engelske tekster ved montrerne ses instrumenter, tegninger m.v. Her er bl.a. Tycho Brahe omtalt, selv om han er fra en senere tidsperiode.

Afrosiab arkæologiske museum

Også byens arkæologiske museum er et besøg værd, mest fordi man her har genetableret en række to meter høje vægmalerier fra oldtiden, som blev fundet i "Den Gamle By" lige i nærheden, da man anlagde vejene gennem byen. Også her hjælper engelske tekster med at få godt udbytte af besøget, hvor fotografering ikke er tilladt.

Gravkomplekset Shah-i-Zinda

Det unikke begravelsesområde Shah-i-Zinda findes ikke magen til nogets steds i Verden. Langs en lang trappe op ad en skråning ligger flere mausoleer som er opført fra slutningen af 1300 og helt frem til 1800-tallet. Gennem en smal korridor kommer vi ud til en større og mere åben begravelsesplads, og på toppen af skråningen findes den moderne begravelsesplads. Indgangsportalen blev bygget af Ulugh Beg i 1434-35 og allerede her får vi et forvarsel om disse overdådige bygningsværker. De mere end 30 bygninger, som gravmonumenterne ved Shah-i-Zinda udgør, er alle forskellige i udsmykning og størrelse. Det ene smukkere end det andet både udvendigt og indvendigt.

Bibi-Khanum moské

Timur Lenk ønskede at bygge en moské så stor og smuk, at der ikke skulle findes en lige. Bibi-Khanum moské er da også et enormt bygningsværk med en hovedbygning flankeret af to mindre moskéer i en kvadratisk gård på hele 167 x 109 meter. Alene minareterne er 50 meter høje. Hovedbygningen er desværre endnu ikke restaureret indvendigt, så den kan vi p.t. ikke komme ind i, men kan alligevel forestille os stedets storhed. Midt i den marmorbelagte gård står en piedestal i sten med en bogstøtte til en kæmpemæssig Koran.

Siyob basaren

Vi slutter rundturen i de blå moskéers by med et besøg i den nærliggende Siyob basar. Denne orientalske basar har gennem de seneste 500 år været et levende sted fra tidlig morgen til sen aften med handelsfolk som råber og tilbyder deres varer. Her er alt i søde sager, tørret frugt samt grøntsager - ikke mindst et hav af fuldmodne meloner. Her blander duften af eksotiske krydderier sig med osen fra stegt fårekød, og her er muligheden for at smage saltede abrikossten bagt i aske! Men her sælges også tøj - ja, man kan købe hvad-som-helst, også det usbekiske brød - puffy - med gylden skorpe, som er uundværligt ved et hvert måltid.

Nationalretten Plov - og mere underholdning

Denne aften spiser vi hos en privat familie, som driver et spisested inde i deres private hus. I en åben gård er her dækket op under et halvtag og her får vi forklaret, hvorledes den lokale ret "Plov" tilberedes med ris og grøntsager med kød på toppen. 
I morgen kører vi tilbage mod Tasjkent og rundrejsen i Usbekistan slutter, hvor vi begyndte. At Samarkand gennem tiderne har fået betegnelser som "Verdens Spejl, Sjælens Have, Islams Juvel, Østens Perle og Universets Centrum" - er ikke skudt helt ved siden af.