Hanoi og Halongbugten - to uforglemmelige oplevelser

Et bybillede

Smoggen fra biler og motorcykler blander sig med de lavt hængende skyer, da vi er på vej i bus fra lufthavnen og ind mod centrum af Vietnams hovedstad Hanoi. Den Røde Flod krydses og foran bussen ses et sandt trafikkaos, hvor alle forsøger at komme frem og først over den smalle bro. Hanois ca. seks millioner indbyggere har tilsammen ca. fire millioner motorcykler (som her dækker knallerter, scootere og motorcykler m.v.) og alle gør sit for at komme frem i trafikken. Her er ikke noget som heder vigepligt eller holde for rødt. Alle skal bare frem. Indførte man vestlige færdselsregler ville samfundet højest sandsynligt gå i stå! For blot få år siden var det cykler som dominerede billedet, men efter at Vietnams kommunistiske parti i 1990’erne gav økonomien fri - akkurat som Kina havde gjort det - er det private initiativ vokset og dermed velstanden i befolkningen. Nu kunne man dyrke sin jord, tage på marked og sælge sine afgrøder. Som den lokale guide siger, var det ikke sjældent, at han som barn ikke fik aftensmad. I dag er der ingen vietnamesere som behøver at gå sultne i seng. 

Historisk resume

Vietnams historie fortaber sig i fortiden og hvor man ikke har historiske facts, er det legenderne som tager over. I årtusinder var det vietnamesiske folk underlagt kejseren af Kina og først i 938 e.v.t. lykkedes det en general at etablere det første selvstændige vietnamesiske kongerige ved at besejre en kinesiske flåde i Bach Dang floden. Det var dog et senere dynasti under Ly Thai To (974-1028), der i 1010 etablerede sin hovedstad Thang Long - det nuværende Hanoi. Det er bemærkelsesværdigt, at det lykkedes vietnameserne at bekæmpe den mongolske leder Kublai Khans hærskarer i 1288, så man undgik mongolsk undertrykkelse. De første europæere der kom til Vietnam, var portugiserne som på deres sejladser mellem Kina og Europa lagde til her og i 1545 etableredes de første europæiske krydderifabrikker i landet. Senere blev hollænderne og franskmændene de ledende handelsnationer og i 1600-årene kom der tillige kristne missionærer til Vietnam, som det lykkedes at kristne tusinder af vietnamesere. Den franske involvering blev større og større og i 1865 blev hele Indokina (Vietnam, Cambodja og Laos) erklæret for fransk koloni.

I de efterfølgende næsten 100 år kæmpede vietnameserne for deres frihed. I slutningen af 2. verdenskrig var landet besat af Japan indtil krigens afslutning. Efter at de allierede havde besejret Tyskland, var den franske præsident Charles de Gaulle og andre militære officerer indstillet på at generhverve magten i Indokina. Franskmændene indsatte tropper og den første indokinesiske krig brød ud i 1946, indtil kommunisterne besejrede franskmændene i 1954. Nu var Vietnam blevet delt i et kommunistisk Nordvietnam med hovedstaden Hanoi og i et antikommunistisk Sydvietnam med hovedstaden Saigon, der var allieret med USA. Nordvietnam var allieret med Kina og Sovjetunionen og frygten for at kommunismen skulle brede sig til Sydvietnam gjorde, at amerikanerne i 1960 indsatte tropper og den 15 år lange vietnamkrig var brudt ud. De nordvietnamesiske frihedskæmpere - Viet Cong - under ledelse af landsfaderen Ho Chi Minh (1890-1969) indså, at traditionel krigsførelse mod stormagten USA ikke ville lykkes og at guerillakrig var måden at slå amerikanerne på. Og det lykkedes. I 1975 trak amerikanerne sig ud af Sydvietnam og landet blev forenet i den Socialistiske Republik Vietnam.  

Det er sen eftermiddag, da vi når det centralt beliggende Hotel Santa Barbara i Hanoi og dagen slutter med, at vi spiser en fælles middag på en nærliggende restaurant- Wild Rice. Og man må sige, at det vietnamesiske køkken kan lidt af hvert, med indflydelse af kinesisk  og fransk madkultur. 10-12 forskellige retter serveres lidt efter lidt - et herligt måltid.

Mod Halongbugten

Det tager omkring fire timer at køre ad den trafikerede landevej mod Halongbugten. Undervejs kan vi iagttage den tætte bebyggelse, hvor husenes gavle er ganske smalle ud mod gadeniveau. Ofte blot et par meter bredde. Her betaler man ejendomsskatter efter facadens størrelse. Til gengæld er husene meget lange og ofte i to eller tre etager. Hvor der ikke er huse, er jorden udnyttet fuldt ud til forskellige afgrøder og efterhånden som bygningerne bliver færre og færre og vi kommer længere ud på landet, åbner rismarkerne sig for os. Mange ligger brak eller står under vand, mens andre er tilsået og står irgrønne med friske planter, mens bønderne iført deres karakteristiske, kegleformede hatte arbejder i rismarkerne. Her ved Den Røde Flods frugtbare delta kan man høste ris to gange om året. I det sydlige Vietnam - i det tropiske bælte - kan man høste ris tre gange om året.

Håndarbejdscentre

Vi stopper ved et håndarbejdscenter, hvor vi ser nærmere på syning af billeder, lakarbejder, ædelstene og silkeklæder. Er man til slik og snacks er muligheder så godt som uudtømmelige. Her er naturligvis café og mulighed for at veksle penge. Og for blot 100$ bliver du pludselig millionær i vietnamesiske dong.

Inden vi når skibet der skal sejle os ud i Halongbugten, stopper vi ved endnu et center, hvor det er kunstperler som er i centrum. Her ses hvorledes ganske små fremmedlegemer (plastperler) indopereres i forskellige typer østers, som så udsættes i østersbanker for efterhånden at danne marmor omkring fremmedlegemet, så det til sidst bliver en kunstperle. Her benyttes tre forskellige typer østers, som producerer forskelligt farvede perler - hvide, gule og sorte. Vi følger hele processen, hvor perlen fjernes fra østersen til den sidder i en ring eller halskæde. Her kan naturligvis handles.

Halongbugtens enestående klippeøer

En lang dæmning fører ud til øen Tuan Chan, hvor udgangspunktet for sejlads med udflugtsbådene i Halongbugten ligger. Og mens vi sejler ud af havnen, serveres en glimrende frokost. Snart er vi sammen med mange andre udflugtsbåde ude i dette enestående naturområde, som består af omkring 2.000 eroderede kalkstensklipper, der rejser sig direkte op af havbunden. De fleste er ganske små og ubeboede, mens andre er større, og her findes et utal af drypstenshuler. Iflg. legenden var det en gigantisk drage som svømmede ind i Tonkinbugten og slog med halen og derved skabte disse myriader af klippeøer. Mere sandsynligt er det dog, at fænomenet skyldes fortidige landhævninger efterfulgt af millioner af års erosion. Skibet sejler rundt mellem de farverige og ejendommeligt formede klippeøer, som i 2000 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og i 2011 blev udnævnt til et af Verdens syv nye naturvidundere.

Drypstenshulen Dong Thien Cung

Ved øen Dau Go spadserer vi en tur til en af områdets største drypstenshuler og belaver os på adskillige trappetrin for at komme ca. 20 meter op til drypstenshulens indgang. Men ellers er turen let gået. Dong Thien Cung er blandt de største drypstenshuler i området og dækker 3.000 m2. Den blev først opdaget i 1994, men er skabt over flere tusinde år og er rigt dekoreret med farvestrålende stalaktitter og stalagmitter. 

Keramikværksted på tilbage vejen mod Hanoi

Den lange køretur tilbage mod Hanoi afbrydes med at stop ved et keramikværksted Dong Thanh og en dejlig frokost, så vi er tilbage i Hanoi tids nok til selv at gå en tur i byen.

Hanoi – på egen hånd

Lad det være sagt med det samme. Hanoi er ikke for gående - i hvert fald ikke for folk som er bange for den voldsomme trafik. Det er stort set udelukket at benytte fortovene, da vietnameserne sidder på deres små skamler og spiser ved små gadekøkkener mellem tusinder af parkerede motorcykler. Vi er således tvunget til at spadsere på kørebanen mellem biler og motorcykler.

I et nærliggende parkanlæg ses monumenter fra krigen og den brede boulevard er prydet med store skyggefulde træer plantet i franskmændenes tid. Snart er vi inde i Hanois gamle bydel med både nyere og gamle franske kolonibygninger. Det vrimler med trafik og da vi skal over gaden er det ”bare” at kaste sig ud i det. Ingen holder tilbage og den gyldne regel er at fortsætte stille og roligt, så skal trafikken nok dreje uden om. Stop ikke op og gå aldrig et skrift tilbage. Her er fodgængerovergange, men regn ikke med at trafikanterne respekterer dette og stopper for rødt lys!

I den gamle bydel ligger den franske, katolske St. Joseph Katedral, der med to massive klokketårne er Hanois mest imponerende kirke. Den blev indviet i 1886 og minder mest om en kirke i en hvilken-som-helst fransk landsby. Vi er midt i det gamle franske kvarter, hvilket tydeligt ses på de mange skønne kolonitidsbygninger. Undervejs ses flere cyklende gadehandlere og vi undrer os over, hvor meget der faktisk kan læsses på en cykel!

Ikke langt herfra ligger Hoan Kiem søens vestlige bred. Søen er et af Hanois populære åndehuller og fra nordsiden af søen bevæger vi os ind på markedsgaden frem mod Dong Xuan markedet. Her fylder de handlende så meget, at det næsten er er umuligt at komme frem for handlende, motorcykler og turister. Man kan købe stort set alt fra kulørte papirlamper til smukt sammensatte blomsterbuketter. Det er både en spændende og på sin helt egen måde en fascinerende oplevelse at spadsere gennem Hanois virvar af travle mennesker og trafik.

Vanddukketeater

Allerede i 1100-årene fandt risbønderne på at lege med trædukker i de overrislede rismarker, søer og floder. Denne autentiske kulturarv ses i dag bedst i Thang Long Water Puppet Theatre, hvor der vises et traditionelt vanddukke-show. Teatersalen har et stort vandfyldt bassin som scene og på to forhøjninger på begge sider af bassinet sidder musikere med klassiske vietnamesiske instrumenter og sangere/fortællere. Forestillingen begynder med den klassiske vietnamesiske musik - som man lige skal vænne sig til - hvorefter der sendes røg ud over vandspejlet og pludselig dukker to gyldne drager frem af tågerne i en elegant dragedans. Dukkeførerne, som står skjult bag et forhæng, styrer dukkerne med lange bambusstave, der førers under vandet og dermed ikke kan ses. Der vises flere scener fra bøndernes dagligliv som f.eks. en dreng med fløjte ridende på en okse eller hvorledes bønderne arbejder i rismarkerne - gerne med at drille hinanden med lidt vandsprøjt. Undervejs synges/fortælles handlingerne på vietnamesisk, men grundideerne er til at forstå. Her vises naturligvis også kongelige udflugter på Hoan Kiem søen og legenden om den gyldne skildpadde og det mystiske svær fortælles (se nedenfor). Denne flotte forestilling, som du ikke bør snyde dig selv for når du er i Hanoi, slutter med at dukkeførerne, der står i vand til livet, kommer frem foran forhænget og modtager publikums velfortjente applaus.

Fælles bytur i Hanoi

Denne dag begynder med en fælles bytur med cykeltaxa (cyclotur) gennem det franske bykvarter og vi kommer bl.a. forbi det meget smukke franske operahus fra 1911. Operaen forfaldt i årene efter indokinakrigen og vietnamkrigen, men blev heldigvis renoveret i årene efter 1994 for 14 mio. $ og fremstår i dag som en af Vietnams fineste kolonitidsbygninger og benyttes til både koncerter og operaer.

Omkring Hoan Kiem søen og Solstrålebroen

Efter cykelturen spadserer vi forbi det store bronze monumentet for kong Ly Thai To - som grundlagde Thang Long det nuværende Hanoi - og kommer ned til Hoan Kiem søens østlige bred. Ude i søen ses det såkaldte Skildpaddetårn fra midten af 1800-årene. Legenden fortæller, at en general med navnet Le Loi i begyndelsen af 1400-årene sejlede på søen og at en guddommelig, gylden skildpadde dukkede op med et magisk sværd. Ved hjælp at dette sværd kunne generalen slå kineserne tilbage fra byen og udråbte sig selv til kejser Le Thai To. Senere dukkede skildpadden atter op til søens overflade og krævede sværdet tilbage. Siden da er søen kendt som ”Søen for det tilbageleverede sværd”.

I Hoan Kiem søens nordlige ende står den røde og meget pittoreske Solstrålebro, der spejler sig smukt i søens grønne vand. Træbroen fører over til en lille ø, hvor et af byens smukkeste templer ligger - Jadebjergstemplet. Vi besøger dog ikke templet på denne tur, da bussen i stedet bringer os til et af Hanois andre smukke templer - Litteraturtemplet.

Litteraturtemplet

Litteraturtemplet er det ældste og et af de fineste arkitektoniske tempelkomplekser i Hanoi og blev grundlagt i 1070 til ære for den kinesiske filosof Konfucius (ca. 551-479 f.v.t.) Stedet tjente i mere end 700 år som højere læreanstalt og her blev bl.a. mandarinerne - embedsmænd for konger og kejsere - uddannet. Komplekset består af fem gårdhaver med bl.a. lotusdamme og er adskilt af udsmykkede stenmure og gennemgange. En central linje gennem hele komplekset deler det i to symmetriske dele. Da vi passerer den meget smukt dekorerede port Khue Van Cac fra 1805 der ligger midt i centerlinien, kommer vi ind i en af de centrale gårdhaver. Denne port er gengivet på 100.000 dongsedlen. Foran os har vi den firkantede dam for Himmelsk Renhed og i bygningerne i templets sider ses 82 ud af oprindeligt 112 skildpaddesteler fra 1500-årene med navne og tekster på de som har studeret her.

Centralt ligger ceremonihuset med alteret for filosoffen Konfucius (ca. 551-479 f.v.t), der er flankeret af to traner som står på skildpadder. Her ofrede kongen og hans mandariner til Konfucius. Det bagvedliggende Konfucius-tempel er indvendigt forgyldt og har en statue af den store filosof og fire af hans disciple. Overalt er her pyntet med blomster og andre offergaver.

Ho Chi Minhs Mausoleum og bolig

På folkets store plads Ba Dihn, hvor Ho Chi Minhs Mausoleum - en bastant grå bygning omgivet af forskellige smukke blomsterbede - rejser sig på pladsens ene side. På den anden side af pladsen ses det kommunistiske parlament. Ho Chi Minh (1890-1969) var den store vietnamesiske politiker, der stod i spidsen for kampen for uafhængighed og døde inden vietnamkrigen var afsluttet. Denne veluddannede mand som talte flere sprog og som var meget beskeden – næsten asketisk - havde ønsket at blive kremeret og asken spredt ud over både Nord- og Sydvietnam. Imidlertid ville lederne af det vietnamesiske politbureau det anderledes og med russisk hjælp blev han balsameret og hans legeme har siden 1975 ligget i en glaskiste i mausoleets gravkammer.

Vi besøger ikke mausoleet, men kigger forbi det tidligere franske præsidentpalads, hvis gule bygning står midt i en vidunderlig park med høje træer. Ho Chi Minh havde intet ønske om at bo i denne pragtbygning. I parken ses de tidligere gule regeringsbygninger ved søen. Her holdt Ho Chi Minh møder med sine rådgivere og i en af bygningerne ses hans biler. Selv boede Ho Chi Minh meget primitivt på den anden side af søen i et stoplehus, hvor vi på første salen kan se, hvor beskedent denne store mand havde indrettet sig.

Ensøjlepagoden

Dagens udflugt slutter ved et af Hanois mest ikoniske bygningsværker - Ensøjlepagoden. Denne træpagode blev opført i 1049 af kong Ly Thai Tong og placeret i et lille lotusbassin og skal symbolisere en lotusblomst. Legenden fortæller, at den barnløse konge havde en drøm, hvor Gudinden for Bamhjertelighed sad på en lotusblomst og præsenterede ham for en lille søn. Snart efter blev kongen gift med en ny ung dronning som fødte ham en søn. For at vise sin taknemmelighed opførte kongen denne Ensøjlepagode. Gennem flere hundrede år er Ensøjlepagoden blevet ødelagt og genopbygget og i dag er søjlen af sten. Det tilhørende tempel er for Gudinden for Bamhjertelighed, der siddende på en lotusblomst i tempelgården.

Lækker mad

Samme aften spiser vi igen på den gode restaurant Wild Rice.

Rundrejsen i Vietnam fortsætter i morgen mod den idylliske Hoi An og kejserbyen Hué.