Ferie med børnebørnene på Ristinge Klint på Langeland

På stranden

Efter afsked med forældrene tager vi på vandretur langs klinten med vores børnebørn på fire år og snart to år. Den mindste er imidlertid for lille til selv at gå så lang en tur, så hende sætter vi i bærestolen på ryggen af farfar efter at vi er kørt til P-pladsen lige ved klinten. Vi går ned på den stenede strand, hvor forskellige blomster vokser gevaldigt flot, bl.a. strandkål, og følger den stejle sydvendte skråning langs vandet og giver os tid til at se på smukke strandsten og lader drengen finde "ting og sager".

En muslingeskal

Engang han var på tur med sin mor og far, fandt han en blåmuslingeskal og var betaget af det, der skinnede inden i skallen. - Det er perlemor, blev det forklaret. Et øjeblik efter har den kvikke dreng fundet en anden muslingeskal, der passede med den første. - Se, nu har jeg fundet perlefar! Disse små anekdoter er værd at samle på.
Der går ikke lang tid før vi får øje på skarverne ude på bundgarnspælene. De sidder og tørre deres vinger og da vi nærmere os, kan vi høre hvordan "de snakker sammen". Ved nogle sten længere fremme svømmer en gråand med hele 12 ællinger ud fra kysten mellem tangen og bringer sine unger i sikker afstand fra os. - Vi gør dem ikke noget, vel?

Skabt af isen

Den 30 meter høje klint bag os er også spændende at iagttage med de mange lag af forskellige jordarter. Det er istiden, der har skabt denne skrænt. Engang var der is over det hele og isen skubbede jorden op foran sig. Ordet "is" tænder et lys i knægten, som vist bliver lækkersulten! Vi har lidt proviant og drikkevare med i bærestolen og vi får lidt, inden vi skal op ad trappen, der fører til toppen af klinten.
For de små ben er dette nok turens største udfordring. Men der er jo ingen der forhindrer én i at kravle på alle fire - og så går det. Men der er mange trin op og stejlt er det. Men med børnene skal man give sig god tid, så de ikke mister humøret. Trapper kan være en udfordring

På trampesti

Oppe følger vi trampestien langs den høje klint med ungerne i hånden. Hele tiden passer vi på ikke at komme for tæt på kanten til den næsten lodrette skrænt. Udsigten er imponerende. Oppefra kan vi se langt ned i det klare vand under os. Og bag ved havet ligger et andet land, der ikke er Langeland! Vi følger kystlinien rundt til vi kan se ud på Ristinge Hale, der som en tange snor sig ud i Ø-havet. Ude på tangen holder mange fugle til. Der er fredeligt og der kommer ikke mange mennesker og forstyrre.

Trætte børn

Nu er de små ben ved at være trætte. Den ældste gider ikke mere og i bærestolen er den lille lige ved at falde i søvn og hænger med hovedet. Og vi er her naturligvis på børnenes præmisser, så vi spadserer tilbage ad grusvejen midt på halvøen.

Ved et skyggefuldt træ venter farmor med børnene, medens farfar "løber" videre frem forbi den smukke Ristingedysse tilbage på P-pladsen og henter bilen.
Hvor var det godt at komme ud at køre igen!