Fortidsminder i Frejlev Skov, Lolland

Mod Guldborgsund Bredning

Ved den næsten snorlige skovvej, der går ret gennem Frejlev Skov fra Enghavevej og ud til Guldborgsund Bredning, finder du en mindre P-plads og derfra begynder vandringen ind til fortidsminderne. Selv om skiltning undervejs viser vej til fortidsminderne ad andre skovstier, så fortsæt helt frem til Guldborgsund Bredning og nyd udsigten ud over vandet. Her for enden af vejen finder du flere bronzealderhøje – nogle med bautasten (dvs. sten som er placeret på højkant). Flere høje er omkranset med randsten og udgravninger i 1933 viste, at her var to grave med brændte knogler fra tiden omkring 500 år f.Kr.

Gennem tiderne har mange fortidsminder været benyttet som stenbrud, hvor bønder m.fl. har taget store sten til f.eks. husfundamenter og stengærde mellem markerne, ligesom man har knust sten for at få materiale til at anlægge veje. Årsagen til at der her i skoven findes så mange fortidsminder er, at her aldrig har været dyrket mark, men altid været skov. Nu er fortidsminderne fredede og det ses ved at der ved højene er sat en firkantet sten med kongelig markering FM (Fortids Minde).

Langdysse med skibssætning

Gå samme vej tilbage og drej til højre (mod vest) ad første skovsti. En markering viser vej. I det tidlige forår er skoven endnu ikke så tæt, at det grønne løv spærre for udsynet og mens solsorten synger og andre småfugle myldrer omkring i buskadset, kan du et par hundrede meter inde på din venstre hånd se en langdysse fra yngre bronzealder omkranset af en skibssætning. Her er stenene sirligt placeret så de minder om en båd, der skulle sejle den døde til dødsriget. Gravhøjene var ikke kun gravsteder, men var også kultsteder, som samlede landsbyens folk og hvor man ofrede f.eks. lerkar med mad.

Kong Grøns Høj - langdysse fra bondestenalderen

Gå tilbage til skovstien og yderligere ca. 100 meter frem. Her kommer du til Kong Grøns Høj, der betegnes som Lollands flotteste langdysse. Graven, der er fra bondestenalderen fra 5.600 – 5.200 år siden, har 30 store randsten der strækker sig 20 meter i længden og 10 meter i bredden. Gravkammeret er delvist dækket af to store dæksten. Selv om man havde kendt højen længe før udgravningerne i 1942, fandt arkæologerne alligevel flinteøkser, flinteflækker samt dele af lerkar, som man mener var gravgaver. Der er nem adgang til selve gravkammeret som er delvist åbent. Det rektangulære gravkammer er opbygget af store bæresten, der danner væggene og som bærer dækstenene. Fugerne mellem bærestenene er fyldt med flade stenfliser lagt vandret og helt tæt uden bindemiddel - såkaldte tørmure.

Sidenius Jættestue fra bondestenalderen

Gå nu tilbage til hovedstien og mod P-pladsen til du møder næste skovvej på din venstre hånd og drej mod øst. En markering viser vej, ellers følger du blot den gule stimarkering. Efter få hundrede meter kommer du til Sidenius Jættestue, der er en rundhøj omgivet med randsten. Gravkammeret er seks meter langt og bygget af 13 bæresten med den flade side vendende indad. Oprindeligt var her fire dæksten, men nu er kun to tilbage.

Det var amatørarkæologen købmand Vilhelm Sidenius, der lod sine børn grave i kæmpehøjen, men da de stødte på store sten, tog han selv over og udgravede jættestuen i 1923. Her fandt han knogler samt redskaber af flint som økser og mejsler, men også keramik. Sidenius har selv beskrevet fundene: ”Der laa eller rettere sad en gammel Kone, som havde faaet sine Syremedier – Naale og Pren af Ben – med på den lange rejse.”

Senere kom Nationalmuseet til og overtog udgravningen og resturerede jættestuen, så den i dag kan besøges af publikum uden at nogen kommer til skade.

Endnu en flot runddysse

Det næste du støder på er en meget flot runddysse – dvs. den ligger i en rund jordhøj. Graven er også fra bondestensalderen og har 20 meget store og kraftige randsten, der står i en kreds omkring gravhøjen. Midt i højen ligger gravkammeret som har syv bæresten og en stor dæksten. En af skovens flotteste gravhøje.

En fuld dækket gravhøj med jættestue

Et stenkast længere mod øst finder du en fuld dækket gravhøj. Går du rundt om den, finder du den smalle indgang til jættestuen. Selv om pladsen er trang, kan du kravle derind, men husk lommelygte. Gravkammeret er en meter højt og dækstenene – gravkammerets vægge - bærer seks store dæksten. Nationalmuseet udgravede stedet i 1923 og fandt samtidig en stenalderboplads lige i nærheden.

Nu har du set nogle af de vigtigste gravhøje i skoven og kan gå samme vej tilbage til P-pladsen.

Knækkerygstenen

Når du er færdig i Frejlev Skov, kan du køre videre ad Enghavevej mod øst til du når P-pladsen, hvor en marksti fører frem til Knækkerygstenen. Gå forbi det ensomt liggende hus og følg det levende hegn et par hundrede meter ned mod Guldborgsund Bredning. Lidt inde på engen står en spids sten - Knækkerygstenen - men ellers er her ikke meget at se. Historien er derimod ganske spændende:

”En upopulær ridefoged fra Ålholm Slot (red. ved Nysted) kom i klammeri med egnens bønder og ridefogeden blev dræbt. At begivenheden virkelig fandt sted, vinder en herredagsdom af 17. juni 1533 om. Knap så sandsynlig er historien om, at landsbysmeden løftede fogeden op og lod ham falde ned på den spidse sten, hvorved kan brækkede (knækkede) ryggen. For at ingen kunne sige sig fri for ansvaret for drabet, gav alle bønderne ridefogeden et slag. Ridefogeden skulle så døende have slæbt sig hen til det sted, hvor Skalkekorset senere blev rejst til minde om begivenheden.”

Skalkekorset ligger godt fire km. fra stenen. Det siges, at Knækkerygstenen har rester af fogedens blod! Fra islandske sagaer kender man til, at sådanne offersten blev brugt til at knække ofrenes rygge ned over.

Nysted

Der er blot syv-otte km. til Nysted, som er en ganske hyggelig by og hvor du ved havnen finder flere caféer og ishuse. Her kan du sidde og nyde udsigten ud over havnen og over til Ålholm Slot, der blev grundlagt omkring år 1200, og nævnes første gang i 1329, men er ombygget flere gange siden. Slottet er i dag i privat eje.