Rigolettos by Mantova, Lombardiet

Operaen Rigoletto

Men lad os starte med Giuseppe Verdis opera Rigoletto, der udspilles her i byen i 1500-tallet. Operaen Rigoletto er ren fiktion frit efter Victor Hugo, men tager udgangspunkt i hertugen af Mantova’s hyppige erobringer af det modsatte køn, hvilket den pukkelryggede hofnar Rigoletto bifalder - ja, endog tilskynder. Lige indtil hans egen datter Gilda, går i hertugens "fælde". Han kan intet gøre ved det og er ulykkelig. Gilda er dødeligt forelsket i hertugen og da hun opdager, at han har andre kvinder, træffer hun sin beslutning. Rigoletto har kontaktet lejemorderen Sparafucile, som han køber til at myrde hertugen. I en sæk afleveres den døde krop, der kan kastes i floden, og Rigoletto triumferer over sin hævn, indtil han opdager, at det er hans egen datter, der har ofret sig for sin kærlighed - og Rigoletto bryder sammen i fortvivlelse.

Højdepunkter i Mantova

Når du kommer mod Mantova over en af dæmningerne der blev etableret i 1200-tallet, ser du Mantovas smukke profil. Lige ved dæmningens start - lidt uden for den gamle bydel - ligger Sparafuciles kro. Denne fiktive figur har naturligvis ikke boet her, men huset - lige som flere andre bygninger i Mantova - indgår i operafilmen Rigoletto, som blev optaget her. 
De tre dæmninger over floden Mincio, der løber fra Gardasøen i nord og fortsætter ud i floden Po, får området til at ligne søer på de tre sider af byen, der også kaldes "Lille Venedig". Dæmninger adskiller søerne Lago Inferiore, Lago Di Mezzo og Lago Superiore og ser du godt efter, kan du se vandforskellen mellem "søerne". En fjerde sø Lago Paiolo, der fuldendte vandene omkring middelalderbyen, blev tørlagt i midten af 1700-tallet. En af dæmningerne Via Legnago fører frem til hertugens borg og slot - Castello de San Giorgio og Palazzo Ducale. Herfra kan du spadsere vi rundt om borgen og passere "Rigolettos Hus" - et murstenshus med en smuk trappe, der fører op over en buegang, som også indgår i filmen. I den lille have ses en nyere statue af narren.

Piazza Sordello

Mantova har været beboet længe før romerne kom. Etruskerne havde allerede bosat sig i 600-tallet f.v.t. og handlede med grækerne, hvor de benyttede floderne til at sejle frem og tilbage mod Adriaterhavet. Dengang var hele Po-sletten et stort sumpområde med beboede "øer" rundt omkring. Så kom romerne og udbyggede byen med en garnison. Senere kom de krigeriske lombarder fra nord og belejrede byen der i år 602 måtte overgive sig og underlægge sig lombarderne som store dele af det øvrige Norditalien. Op gennem middelalderen blev gader, pladser, huse og paladser skabt, så Mantova i dag fremstår blandt Italiens bedst bevarede eksempler på renæssancens byplanlægning med arkitektur og kunst primært genereret af hertugfamilien 
Gonzaga som genopbyggede byen i det 15. og 16. århundrede. I 2008 kom Mantova på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Du når frem til den store åbne plads Piazza Sordello, der med sine 150x60 meter helt er dækket med små toppede sten. Pladsen er indrammet af pragtfulde huse og paladser samt en katedral.

Katedralen Sant Pietro

Katedralen Sant Pietro blev grundlagt tilbage i 1400-tallet og fremstår i dag som et miks af stilarter med en barok facade fra 1756, da byen var under Østrigs herredømme og hvor den østrigske kejserinde Maria Theresa gjorde sin indflydelse gældende - også i Mantova. Til venstre for katedralen ses bispepaladset Palazzo Vescovile også fra det 18. århundrede.  De ældste middelalderbygninger følger herefter Palazzo Bonacolsi og Palazzo Acerbi med det 55 meter høje klokketårn Torre della Gabbia. Overfor dominerer Palazzo Ducale i hele pladsens længde.

I middelalderbyen

Du passerer pladsen - byens ældste centrum - og spadserer gennem en af de tidligere byporte og ud i middelalderbyen, op ad gader med buegange hvorunder helt moderne forretninger tilbyder alt fra modetøj til fødevarespecialiteter. På en af de gamle middelalderbygninger ses en skulptur af byens skytshelgen poeten Virgil der blev født i år 70 f.v.t. lidt uden for Mantova og blev romertidens største digter.

Piazza Erbe

En gang under huset fører dig frem til endnu en plads Piazza Erbe med Palazzo delle Ragione med klokketårn og San Lorenzo rundkirke lige ved siden af. Denne rundkirke blev bygget mellem 1046 og 1115 efter ordre fra Matilda af Toscana og er en af de ældste religiøse bygninger i Mantova. Kirken minder om Gravkirken i Jerusalem og er et sjældent eksempel på romansk kirke i rundbuestil bygget i røde mursten. En trappe fører ned til indgangen, der i dag ligger ca. 1,5 meter under gadeniveau, idet gaderne har hævet sig gennem århundreder. I det store runde kirkelokale findes buegange i to etager med skulpturer, et galleri for kvinder og rester af fresker fra 11. til 13. århundrede.

Kanalen Rio

Bag San Lorenzo passeres den gamle smukke børsbygning med søjler og buer og du når ad smalle gader frem til kanalen. Dette kunstigt skabte vandløb, kaldet Rio, forbinder floden på begge side af byen og dannede i middelalderen grænsen mod syd. Her kunne man fragte varer frem til byen.

Piazza Mantegna

Gå tilbage til hjørnet af Piazza Erbe og Piazza Mantegna, hvor byens smukkeste købmandshus i veneziansk stil ligger. Et hus som gennem sin detaljerigdom afspejler den overflod som har hersket her - i hvert fald hos dygtige købmænd.

Sant Andrea’s Basilika

Pladsen er domineret af basilikaen der er blandt de største monumenter af Italiens renæssance-arkitektur. Det var arkitekten Alberti som tegnede basilikaen, der blev påbegyndt bygget i 1472 oven på en tidligere kirke. Netop på det sted, hvor legenden fortæller, at Longino - den romerske soldat, der stak sit spyd i siden på Jesus, da han hang døende på korset, og senere blev kristen martyr - havde opbevaret et kar med Jesus blod. Basilikaens kuppel blev dog først opsat i 1700-tallet. Indvendigt ses kunst i form af skulpturer, fresker og malerier udført af lokale kunstnere som Lorenzo Costa, Andrea Mantegna og sønnen Francisco Montegna samt Romana m.fl.

Palazzo Ducale

Spadser nu tilbage til Piazza Sordello for at besøge hertugens palads Palazzo Ducale. Ved indgangen bliver du bedt om at aflevere rygsæk og taske og påmindet om, at al fotografering er forbudt - også uden blitz. Dette majestætiske palads var hertugfamilien Gonzaga’s residens fra 1328 til 1707 og er et enormt kompleks med en samling af bygninger som omfatter paladser, kirker, 15 haver og pladser samt fæstningen San Giorgio. Dette var den første gamle bykerne i Mantova - og er i dag en helt lille by i byen. Dengang var det Europas største palads og her findes mere end 500 forskellige værelser det ene udsmykket flottere end det næste med tilsammen mere end 2.000 freskoer, malerier og gobeliner fra 1400- og 1500-tallet udført af kunstnere som Pisanello, Andrea Mantegna, Giulio Romano, Rafel, Rubens, Fetti, Viani og Bazzani m.fl. 
I mere end 100 år har her været museum, som også omfatter græske og romerske skulpturer og andre fund fra antikken.

Palazzo Te

Efter en frokost f.eks. i restaurant La Porta Accanto bestående af typiske retter fra området, kan du tage lidt uden for byens gamle centrum til Palazzo Te - som i virkeligheden blot skulle hedde Villa Te, da det var hertugfamiliens "lille" sommerresidens - et sted hvor hertug Frederico II Gonzaga kunne trække sig tilbage og nyde livet med kvinder, vin og sine kunstinteresserede venner.
Palazzo Te er et unikt eksempel på en renæssancebygning skabt af kunstneren Giulio Romano. Det tog ham 10 år (1525-1535) sammen med sit hold på ca. 10-15 andre malere at skabe de vidunderlige scenerier som pryder de mange sale og værelser, som bl.a. omfatter Vindenes sal, der ikke er bange for at afsløre noget og hvor hertugen kunne overraske sine gæster - Giganternes sal, hvor kæmper i forskruede stillinger ses midt i jordens undergang - Amor og Psykes sal, kærlighed og lyst - Hestenes sal, bl.a. med en hest i loftet, der ser direkte på dig, uanset hvor du står i lokalet - ren illusion. 
Flere steder er illusionen gennemført, der bliver set på én, der bliver peget på én, når man betragter billederne uanset vinkel. Overalt ses salamanderen - symbolet på det koldblodige dyr - i modsætning til al den kærlighed blandt mennesker, som tilskueren kan se i disse prægtige sale. Her er også en omfattende museumsudstilling af antikke ting.
Bag bygningerne og de omkransende mure ligger en have med en lille voldgrav foran paladset og bagerst i haven endnu en bebyggelse i bebyggelsen - Grotten - med en yndig have, hvor Federico II Gonzaga kunne være i enerum. Måske med en ung pige som Rigolettos Gilda?