Med hundeslæde i vinterdækkede Røros

Mødet med hundene

Hundene springer os i møde, da de ser os, men stoppes af deres halskæder som er fæstet til hundehusene. Nu ved de, at der snart skal ske noget og glammeriet vil ingen ende tage. Vi er taget ca. 20 km. fra Røros for at køre med slædehundene hos Alaskan Husky Tours og går op mod hovedhuset for at møde stedets ejere. Men de er ikke til stede, for netop i disse dage i februar afvikles Nordeuropas største hundeslædeløb - Femundløbet - der strækker sig over flere dage og hvor de deltager med nogle af deres stærkeste slædehunde. Mens de er væk, er der andre som tager sig af hundene og vi bliver taget godt imod af engelsktalende guider.

Dejlige dyr

Inden vi skal på tur, benytter vi lejligheden til at hilse på hundene, hvoraf langt de fleste er alaskan husky og kun nogle få er siberian husky - måske den flotteste hunderace overhovedet. 
Man skal ikke lade sig skræmme af det lidt ulveagtige udseende. Hundene - stort set dem alle sammen - er vant til fremmede mennesker og nyder, at vi giver os tid til at kæle lidt med dem.

Hundene og slæden

Vi får tilbudt kedeldragter til at tage uden på vores tøj, for under kørslen med slædehundene ved man aldrig, om der kommer andet end luft fra hundene, når de fræser afsted! Guiden demonstrer hvorledes selen lægges på hunden og her er det vigtigt, at hunden kommer mellem ens ben - så bliver den rolig. Andre hunde, som ikke er vant til at man stiller sig "oven på den", kan blive nervøse og nappe, så forsøg det ikke på hunde, som ikke er vant til dette. Det er ikke lige let at få både sele og hund til at passe sammen lige med det første, men efter lidt "kamp" er alle hundene i sele og kan sættes til linen på slæden. Hver hund har sin faste plads ved siden af sin makker. Får man sat hunden forkert i geleddet, kan der opstå spektakler. Her er der også en vis hakkeorden! Men det hele bliver tjekket, før vi skal afsted. Også slæden, der er fremstillet i træ og derfor kan give efter i sneens kurver, bliver præsenteret. Den vigtigste del er bremsen, som man skal stille sig på, når der stoppes. Herefter sneankeret, som sættes fast i sneen, når slæden forlades, ellers løber hundene med slæden!

Afsted i skoven

Vi bliver fordelt således, at én sidder i slæden på varme rensdyrskind halvdelen af turen, mens én anden står bag på slæden og "styrer". Ordet styrer er måske så meget sagt, for hundene kender ruten og guiden fra Alaskan Husky Tours kører forrest og de efterfølgende løber så med. I alt starter fire slæder ad gangen på denne tur der varer en lille times tid.
Alaskan Husky Tours har flere ture på programmet; ture af et par timers varighed, dagsture og rigtige vildmarksture over flere dage, hvor der overnattes i hytter eller lavvuer - samiske telte - undervejs. Med sig har man proviant og egne soveposer m.v. samt foder til hundene, så der er ikke plads til passager på slæden og alle styrer eget hundespand.
Alle slæderne har fået spændt hundene for, nogle med fem hunde andre med seks hunde, passageren er placeret, slædeføreren står spændt på bremsen og hundene gør i en uendelighed.
- Lets go… lyder det fra vores guide, som sætter sin hundeslæde i retning mod skoven. De andre følger efter og med et trylleslag bliver her totalt stille. Ingen hunde gør længere. Nu skal der arbejdes. Og hundene nyder det.

Over is og sne 

I den snepakkede åbne skov med spredte birketræer, hvor sneen tynger grenene så de bøjer mod jorden, glider slæden over små bakker og rundt i bløde kurver. Sporet har været opkørt tidligere, men nysneen gør det tungt for den forreste slæde at komme gennem. Men det er stærke hunde og trække vil de gerne. Hvor det går stærkest, er det som at sidde i en rutschebane, men alligevel skal vi kunne holde balancen og ikke komme ud i den alt for dybe sne, der omgiver sporet.  I et sving går det imidlertid galt for en af de efterfølgende slæder. Den er kommet lidt for langt ud i en halv meter blød sne i et sving og kørt uhjælpeligt fast. Hundene kan ikke selv trække slæden fri. Vi stopper og sætter sneankeret i så godt som muligt, mens guiden må tilbage og give en hjælpende hånd. Så går det atter over stok og sten - nej, sne og is - og efter ca. 30 minutter i vildmarken stopper vi og bytter plads, så den der før sad på slæden nu bliver "chauffør".

Styrmand og passager

Det er sjovt både at være passager og stå på slæden, hvor man med let bøjede ben flytter sin vægt fra mede til mede i svingene, mens man hele tiden skal være parat til at kunne bremse, når det går for hurtigt ned ad bakke og på is. Opad kan man hjælpe hundene ved at løbe mellem mederne eller sætte af med den ene fod. Hundene drejer rundt i et sving og pludselig er vi tilbage ved udgangspunktet – bare alt for hurtigt! Er der virkelig gået en time? Tiden med slædehundene ude på løjpen er bare fløjet afsted.

Kogekaffe i Lavvu

Lidt inde i skoven har Alaskan Husky Tours rejst et par samiske telte - lavvuer - hvor der er tændt et bål i det ene og hvor vi kan spise vores medbragte frokost omkring den sydende ild. Øverst i teltet er en åbning, så røgen fra bålet kan slippe ud. Alt mens vi stiller spørgsmål til guiden, hænger den sortsværtede kedel over ilden og koger kaffen.
NB! Det var netop med Alaskan Husky Tours jeg havde min allerførste hundeslædetur for år siden i Idre Fjäll lige ovre i Sverige.