Tag på kano- og dræsinetur i Dalsland

Gennem sluser i Dalslandskanalen

Foran os tømmes tusindvis liter vand ud i kanalen nedenfor og suget er så kraftigt, at vores kano trækkes fremad. Fra hulrummene bag slusens sten strømmer kaskader af vand ud. Vi er midt i Dalslandskanalens vidtrækkende søsystem med ren luft, frisk vand og en rig natur. Der går ikke meget mere end fem min. så er vandet i slusen ude og sluseporten åbner sig langsomt foran os, således at vi kan fortsæt videre ned ad kanalsystemet. Det er en smuk gravet kanal, der leder os frem til næste sluse, hvor vi lægger ind til bredden og venter. 
Der er endnu ikke fyldt vand i dette slusekammer og slusevagten ser ikke ud til at ville fylde det lige nu. Så ser vi hvorfor. 

En turbåd passerer

Et af skibene, der sejler på Dalslands kanal-systemet, er netop ved at ankomme – på vej opad. Med en fantastisk balance får skipperen manøvreret sit fartøj gennem svinget og ind i den smalle sluse. Her skal man have tungen lige i munden, for der er ikke meget mere end nogle få centimeter fra slusekajen til skibet. Porten lukkes bag skibet og vandet fosser ind i slusen. På ganske få minutter er slusekammeret fyldt og skibet kan sejle videre, således at vi kan komme ind i slusen. Ind til højre side og fat i en af de snore, der er fastgjort på kajen. De øvrige kanoer lægger sig på vor side og alle holder forsigtigt fast i kanten af kanoerne.
Så lukkes sluseporten igen bag os. Slusevagten drejer på de store håndsving, der åbner lemmene under vandet, så det kan fosse videre ud i systemet og lidt senere er vi igen ude i en af de smukke søer, der indgår i hele Dalslandskanal-systemet.

På tur med Silverlake

Vi er taget til Silverlake Camp i Bengtsfors - kendt af mange danskere ikke mindst af børn på lejrskole. Her kan vi telte og benytte Silverlake Camp som base for dagsture eller vi kan leje kano eller kajak og tage på flerdages tur rundt på søer og gennem kanalerne i Dalsland.

Bævere i søen

I dag padler vi på en lille strækning både over søer og gennem kanaler. Ude på søen holder vi os nær bredden, for vi har hørt, at der er bævere i området. Og vi ser da også en "bæverbolig" inde på bredden. Store mængder træ filtret sammen udgør bæverens bolig, som har indgang under vandet. Men bæveren ser vi ikke her ved højlys dag.

På tur med cykeldræsine

Tidligere på dagen trampede vi 15 km. fra Silverlake til Bengtsfors på de gamle togskinner i den smukkeste natur. Det er en noget speciel oplevelse at begive sig af sted med dræsine direkte ud i vildmarken, hvor vi på lange strækninger er langt fra veje og biltrafik. Elge, rådyr hare og alle mulige fugle kan vi få at se undervejs og udsigten til søerne er fantastisk på hele strækningen mellem Bengtsfors og Årjäng, der er 52 km. lang.
Cykeldræsinen blev opfundet i 1840’ene af tyskeren Karl Drais og blev brugt af banevogterne på deres daglige inspektioner på linien. De gamle dræsiner er skrottet og dem vi benytter i dag er alle nyere og en mere kraftig og sikker model end de gamle.
Vi får udleveret trafik- og sikkerhedsregler, som man skal skrive under på, så alle er sikre på, at det er forstået. Blandt de vigtigste regler er at holde afstand til forankørende og ikke køre for stærkt. Derudover har man vigepligt for dem der kommer fra syd (Bengtsfors) og vigepligten betyder at man stopper og løfter sin dræsine af sporet, medens den nordkørende cykler forbi.

Ud i vildmarken

Vi er to på dræsinen og skiftes til at træde. Er man flere, der vil være sammen kan man få en tandemdræsine, hvor der er to til at træde.  I begyndelsen går det jævnt gennem skoven, men vi kommer ikke langt før vi har den første flotte udsigt ud over søen Västra Silden, som strækker sig helt til Årjäng. Lidt efter passeres en overgang og har vigepligt for biler, så jeg må op at stå på bremsen og se mig godt for, inden jeg cykler videre. Omkring os blomstrer lupinerne. Der trampes videre, mens jeg hviler ud i solskinnet på den lille bænk på dræsinen. 
Efter et par km opad vi bytter igen. Tro endelig ikke at en jernbanelinie ligger vandret - hele tiden!
Nu møder vi modkørende. En større gruppe er samlet ved et af de smukke udsigtspunkter og de har madkurven med.
- Vent lidt, råber de efter os, der kommer flere. Vi står af, parate til at løfte dræsinen af sporet for at de andre kan komme forbi, men de skal også hvile, så det bliver i stedet dem, der løfter deres dræsinecykel af sporet.
Oppe ved Hagtjärn går det ca. to km. nedad mod Bengtsfors og dræsinen får mere og mere fart på - uden at der trædes i pedalerne. Tværtom, jeg står nærmest på bremsen. Vi skal jo også passe på overgangene og de dyr, der eventuelt passerer skinnen foran os. 
- Jeg er bange for at hjulet falder af, råber min medpassager og det ser da også ud som om hjulet på sidevognen rager et stykke ud over skinnen den hviler på. Men det skal den åbenbart!
Fremme i Bengtsfors møder vi to stopskilte og her slutter turen. Dræsinen skal vendes. Vi tager fat og løfter, medens vi går rundt. Den er godt nok tung - men det går og vi skubber den på plads på skiftesporet.

Villa Sjötorp - et hus ved havet

På vores tur til og fra Dalsland lægger vi vejen forbi et par af de gode madsteder, som er med i Västsvensk Mersmag. En hel række velrenommerede kroer og restauranter samt råvareproducenter har udviklet et samarbejde, der beriger os tilrejsende med en stor madoplevelse i skønne omgivelser. Her finder vi lækkerier fra havet, skoven, jorden og søen serveret med omtanke og tradition - men også med fornyelse. Alle de certificerede kroer har en blåkantet tallerken med Västsvensk Mersmag som kvalitetsmærke. 
Lidt langt nord for Göteborg, drejer vi fra mod Ljungskile og efter ca. en km er vi fremme ved Villa Sjötorp i den gamle badeby Lyckorna.
Denne charmerende villa blev i forrige århundrede bygget som privat sommerbolig, men er nu indrettet med kro og pension. Huset har 10 værelser i varieret størrelse med plads til i alt ca. 25 overnattende gæster. Alle værelser er indrettet efter dagens krav til komfort, selv om det meste er originalt, så man kan fornemme de svundne tider.
Mens jeg nyder maden kan jeg fra restauranten se ud over havet med øen Orust, som rager op bag ved. Haven går direkte ned til vandet.

Salt og Sill ude i skærgården

På hjemturen vælger vi at køre lidt længere ud i den Vestsvenske skærgård - faktisk så langt vi kan komme. En god halv time fra motorvejen helt ude i havet på en af de små øer ligger restaurant Salt og Sill. Her på "sildeøen" Klädesholmen i Bohusläns ydre skærgård har jeg havet som nærmeste tilskuer til de lækkerier jeg spiser. Jeg sidder midt i restauranten på en overdækket mole af træ bygget på pæle ude i vandet og her giver de store ruder et fantastisk lys fra himmel og hav. Salt og Sill er bl.a. kendt for deres hjemmelavede sild, som vi smager et udvalg af. Herefter serveres havkat efter alle madkunstens regler. En vidunderlig madoplevelse, der er værd at køre efter.