Vinteraktiviteter i Lofsdalen

Mod Lofsdalen - flere muligheder

Den hurtigste vej fra Danmark til Lofsdalen er at tage flyet til Stockholm og herfra det lokale fly med selskabet Next Jet til byen Sveg, der er hovedbyen i Härjedalen. Herfra kan man køre i bus eller bil i ca. en time og så er man fremme ved Lofsdalens Fjällby, 620 moh. Ønsker du derimod at have egen bil med helt fra Danmark, skal du regne med at bruge 12-15 køretimer. Men så er du også fremme ved et overraskende dejligt sted - endnu ikke så kendt og overrendt - som f.eks. Idre lidt længere sydpå. Derfor er her også god plads, hvad enten du er til alpint skiløb eller langrend - eller måske en tur ud i vildmarken med snescooter.

Vi satte os for at prøve lidt af hvert på denne ferie og er indkvarteret på Fjällterrassen, hvor lejlighederne er 80 m2 store med fire værelser, køkken til selvhushold, to badeværelser og toiletter samt sauna. Otte personer kan nemt bo her. Og så er der under fem minutters gang til liften, og langrendsløjperne ligger lige uden for huset.

Alpinebakkerne

I den store og velassorterede skiudlejning får vi støvler og ski og et øjeblik efter er vi på vej op med "Lången Ekspress", en 6-stoles lift, der løfter os de første 250 højdemeter op ad fjeldet. Tallerkenliften "Toppen 1" løfter os de sidste ca. 250 meter op på toppen af Hovärken, der er det højeste punkt ved skicentret med sine 1.125 moh. Herfra fører de røde pister os rundt om toppen og ned mod centrum igen. En imponerende faldhøjde på hele 492 meter - den tredje største i Sverige - og med en samlet pistelængde på 27 km.
En lang korridor forbinder området til "Bergsliften", der fra toppen igen er forbundet til centrum. Hele området er dejligt overskueligt og hænger godt sammen med udfordringer til alle både store og små - trænede som nybegyndere. Lofsdalen, der har sæson fra december til april, kan bestemt anbefales som et godt startområde for begynder ud i "den svære kunst" - at stå på ski!

Børneområdet

Naturligvis har børnene også deres helt eget område, hvor de både kan løbe hurtigt og hvor nybegynderne også trives. Små figurer som f.eks. bjørn, pingvin, elefant eller snemand, byder børnene velkommen ned ad bakken. Og så har man noget at dreje uden om - altså hvis man lige har lært det der med vægtfordelingen! Ubs! Op igen! Buer på børnebakken hjælper med til at lære børnene at komme ned i knæene, når de suser ind under dem under opsyn fra en af skilærerne fra skiskolen.
På børnebakken kan børnene være helt sikre på, at der ikke kommer andre susende på tværs. De er godt beskyttede.

Fun Parken

Så går det noget vildere for sig på bakken for de dristige der på snowboard og korte ski kaster sig ud over de forskellige forhindringer - nogle gange med en salto eller en omdrejning undervejs. De fleste er heldigvis godt beskyttet både med rygskjold og naturligvis hjelm. Og så får de lært denne disciplin fra de er ganske unge. Det er en fornøjelse at stå og betragte de yngste der kommer susende ned og frygtløse sætter af og svæver flere meter gennem luften. De bliver skrappe med tiden.

Hyggekroge

Rundt omkring i kanten af pisteområdet er der indrettet borde og bænke samt shelters/læskure, hvor du kan grille og spise din medbragte mad. Og det benytter svenskerne sig i høj grad af. Man fika. Dvs. hygger sig med kaffe og brød i solen, mens børnene er på pisten. Når pølserne er klar, skal de nok være der. Naturligvis er her også varmestuer, hvor du kan gå ind og få en gang suppe o.lign. For enden af bakkerne i centrum ligger den flotte Restaurant Hovärken der har cafeteria med diverse retter. Det er også her der er afterski - ind i mellem også med sang og musikalsk underholdning.

Trappers specialiteter

Ca. 15-20 minutters gang fra skicentrum finder vi Restaurant Trapper - en restaurant i bedste western-stil med saloon og bar, og her spiser vi aftensmad - en specialitet bestående af rensdyr-ragout i flødesauce med kartoffelmos og tyttebær, der serveres på en glohed stegepande. Vi er jo i Härjedalen, hvor de sydligt boende samer holder rensdyr - og tyttebærrene, dem plukker man på fjeldsiden om efteråret. Har man ikke smagt rensdyr før, så er dette sagen.

Snescootersafari

I dag har været ændret sig. Der hænger tunge skyer over Lofsdalen, men sigtbarheden under skyerne er fin. Nede ved Lofssjön finder vi udlejningen af snescooter og efter omklædning til mere varmt overtrækstøj, store støvler, handsker og hjelm, får vi instruktion i at betjene disse kraftige maskiner. Det er instruktørerne Chennet Landström, Jan Lindroth og Pia Sanderhoff, der er med os som guider og én efter én glider vi ned på søen.
Den næsten 20 km. lange Lofssjön er ideel til at lære sin maskine lidt at kende og snart bliver vi mere modige og får speedet op. Vi kører over isen på sydsiden af søen og op i fjeldet mod Häggingåsvallen og gør holdt ved en af jagthytterne ved Långkölen. Her slagter man både elg og rensdyr.
Vi kommer ud i dyb sne, da vi drejer lidt væk fra snescooterleden, men guiden Chennet mestrer på flotteste vis at komme tilbage på sporet. Værre går det med et par af os andre, der har fulgt i hans spor. Pump! Så sidder maskinen fast i den dybe sne. Flere af os må springe af maskinerne og ned i den dybe sne for at få maskinerne hevet op. Jo, det får man varmen af! Det er nok klogest at blive på sporet, som, selv om her ligger masser af ny sne, er kørt til og har en fast bund. Man har i øvrigt pligt til at følge den markerede scooterrute af hensyn til både dyrelivet og andre der færdes på fjeldet.

Frokost i sneen

Turen fortsætter op forbi Västmansvallen, et lille små samfund med blot et par hytter, og op på fjeldet nord for Häggingfjällen. Her kommer vi ind i tæt tåge og kan næsten ikke se den forankørende. Det hele er lidt spøgelsesagtigt i white-out. Ærgerligt, for udsigten heroppefra er enestående. Så drejer vi fra ved fjeldsøen Hågntjärnen, 890 moh. og kører langs Svanhägna 1.176 moh. og ned under skydækket til Rutvallen, hvor vore guider har forberedt frokosten til os. Der er ikke rigtigt plads til os alle inde i den lille hytte, så vi bliver uden for i sneen og spiser gullaschsuppe. Og hundene er der. Spildes der noget, kan vi være sikre på, at det bliver fundet. Hundene er da også glade for os, når vi er færdige med at spise og stiller vore tallerkener ned i sneen. Opvasken bliver klaret af hundene!

Isfiske

Ikke langt fra Rutvallen ligger fjeldsøen Ruttjärnen og jeg er kørt med Chennet for at bore huller i isen til det forestående isfiskeri. Chennet får boret de første huller og så er det min tur. Men helt let er det nu ikke. Isen er vældig tyk. Det skal den også være for at kunne bære alle vore snescootere. Nu kommer de andre. Nogle drøner rundt på søen andre skal se, hvad vi har gang i. Alle får mulighed for at prøvet at isfiske. Og teknikken er let. Maddingen sættes på krogen, der sænkes ned til bunden og trækkes lidt op igen. Så er det bare at vente med små ryk i stangen og håbe på, at en fisk kommer forbi!

Fangst

Yep. Der var en. Op med den. Den spræller i sneen. Nogle lader blot fisken ligge og fryse ihjel. Det synes vi ikke om. Så der gøres kort proces med en dolk. Flere prøver og et par fjeldørred bliver det til. Medens nogle fisker, kan andre varme sig ved bålet. Andre tager med på en lille ekstra udflugt til toppen af fjeldsiden og kan spejde ud over søen ned til os.
Gad vide om det er dem, der har fået en pilgrimsfalk til at lette, for den flyver lige ovre på den anden side af fjeldet?

Vaffelstugan

Nogle er vist blevet lidt kolde, så det er godt, at der er varme i maskinernes håndtag, da vi fortsætter scootersafarien op gennem skoven over fjeldtoppene Rutarne mod Vaffelstugan. Herfra er der en fin udsigt ned over Lofssjön og Hovärken, der rejser sig i skyerne bag ved. Her bydes der byder på varm chokolade og sprøde vafler med hjortron syltetøj og flødeskum.

Stor, stor fangst

Så går det rask ned gennem skoven ved Västvallen og udover søen igen. Under sneen er skjult overfladevand, der sprøjter op, medens vi forsøger at holde maskinerne i gang hele tiden. Vi får sok her, hvis vi stopper! Chennet dirigerer os over til "sit" fiskested, hvor han tidligt i morges satte liner ud og vil nu se efter om der skulle være fangst. Én efter én trækker han linerne op, men uden resultat. Så ser det ud som om, det rykker i en af linerne. Han vil godt have at en af os, der ikke før har prøvet at mærke hvorledes det er at have en stor fisk på krogen føles og rækker linen videre. Jo, der må være noget stort på. - Træk den op, siger Chennet, men han får selv lov til det og langsomt kommer der en flaske Gammel Dansk op af hullet. De svenskere er bestemt ikke uden humor!
Turen op til Hågntjärn og de høje fjelde ved Sömlinghåhna 1.195 moh. kan tages på langrendsski på de præparerede løjper.

Langrendssporene

Fra centrum - Lofsens Fjällby - går der præparerede langrendsspor både mod øst og vest, heraf er Elljussporet en 2,5 km lang lysløjpe. Den løber vi ud ad mod uret og kommer ud på Byspåret, der er en rundløjpe på 10 km. Vi fortsætter vestpå ad Petterssonspåret, også en rundløjpe på ni km, der starter ved Upvallen et par km fra centrum. Overalt er her fin skiltning samt kilometerangivning, så vi kan følge med i hvor langt vi er. Vi arbejder os op ad de fine løjper mod Kvarnåsen i over 820 meters højde og herfra er udsigten ned i dalen og over mod Digervålen og alpinanlægget på Hovärken samt over Lofssjön rigtig fin.

Utallige muligheder for langrand i Lofsdalen

Herfra går det jævnt nedad med en fin hældning i sporet, der gør at alle kan være med. Vi krydser løjpen igen ved Uppvallen og fortsætter hjemad på Byspåret og slutter på Elljusspåret. I området findes flere rundløjper som vi ikke fik prøvet - i alt mere end 70 km. præparerede løjper og 170 km mærkede spor - for ikke at nævne de utallige muligheder der er her, hvis man ønsker at træde sit eget spor og gå efter kort og kompas.