500 Schloss Glücksburg Slesvig Holsten Tyskland Anne Vibeke Rejser IMG 1901

Glücksburg Slot og et kig til Flensborg

Google Map...
Tyskland

Hovedstaden i Tyskland er Berlin. 

Befolkningstal: Ca. 83 mio.

Areal: Ca. 357.376 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 356 km. til Berlin, ca. 842 km. til München 

Mest besøgte attraktion: Metropolerne Berlin og Hamborg men også mange andre byer - kejserbyerne og middelalderbyer med bindingsværk m.v. Tyskland byder på rigtigt meget inden for kultur - og husk de hyggelige julemarkeder.

Mere information:

Rejsebureau: NordvestTours

Turistinformation: Tyskland

Glücksburg Slot (Lyksborg Slot)

Et af renæssance-arkitekturens hovedværker i Nordeuropa er vandslottet Schloss Glücksburg, som blev opført mellem 1582 og 1587. Oprindeligt lå der ved slotssøen et cistercienserkloster, som munkene lod opføre i 1209-10. Men efter reformationen i 1500-årene gik Rudekloster (Ryd kloster) i opløsning og materiale fra klostret blev benyttet til opførelsen af Glücksburg Slot. I modsætning til mange andre slottet bygget i en sø, står Glücksburg Slot ikke på træpæle med er bygget på en 2,5 meter høj granitsokkel. Så snart du stiger ud af bussen ser du det hvide vandslot med sine ottekantede tårne spejle sig i søen omgivet af skov.

Slottets bygherre

Det var hertug Johann der Jüngere af Slesvig-Holsten-Sønderborg (1545-1622) - også kaldt Hans den Yngre - der var slottets bygherre. Johann var en flittig mand som fik 23 børn med sine to koner Elisabeth af Braunschweig (1550-1586) og Agnes Hedvig af Anhalt (1573-1616) - 28 år yngre end ægtemanden, hvilket ikke var unormalt på den tid.

På en rundvisning med en dansktalende lokalguide kommer du ind i slottets forhal med hvælvet loft, hvor du bl.a. ser rustninger og har adgang til det lavereliggende slotskapel.

Festsalen

En vindeltrappe i et af de ottekantede slotstårne leder dig op til den 300 m2 store festsal på 1. sal. Det hvælvede loft er her pyntet med ansigter bl.a. af børn (Johann fik jo mange børn), og på salens vægge ser du portrætter af bl.a. bygherren Johann samt af hans far kong Christian den 3. I sidelokalerne findes soveværelse, udstillede kjoler samt værelser med forskelligt møblement og værdifulde kunstskatte.

En ny kongeslægt

En særlig samling portrætbilleder viser hertug Vilhelm af Glücksburgs familie med en af sine sønner nederst til højre i billedsamlingen. Kong Frederik den 7. kom ofte på Glücksburg Slot og det var også her han døde i 1863 et år for den skæbnesvanger krig i 1864. Frederik den 7. var den sidste regent i den oldenborgske kongeslægt og havde ingen børn, derfor blev denne dreng senere valgt som Christian den 9. der siden blev kendt som ”Europas Svigerfar” og som har lagt navn til den glücksburgske slægt, som det danske kongehus i dag er en del af.

Dyrebare gobeliner i koncertsalen

Yderligere en etage op kommer du til koncertsalen prydet med eminente belgiske gobeliner fra 1740. I tilstødende lokaler ses bl.a. musikværelse og en opstilling af en gallamiddag.

Tjenestefolkenes bolig

På øverste etage får du et indblik i hvorledes hertugens tjenerskab boede.

Rosenhaven Rosarium

Har du tids til overs, kan du evt. besøge den nærliggende rosenhave Rosarium Glücksburg bag slotsparken.

560 Den Naerliggende Rosenhave Rosarium Glücksburg Slot Slesvig Holsten Tyskland Anne Vibeke Rejser IMG 1908
Den nærliggende rosenhave Rosarium

Et kig til Flensburg (Flensborg)

Flensborg ligger smukt i bunden af Flensborg Fjord, hvor byen rejser sig på begge sider af fjorden.

Efter frokost på bryghuset Hansens Braurei han du følge havnefronten og besøge Flensborg Museumswerft, hvor du finder flere gamle træskibe.

Parallelt med kystvejen løber gågaden Nordrestrasse, så det er let at finde rundt. Gågaden vrimler med folk som besøger specialforretninger eller sidder på fortovsrestauranterne og nyder forårssolen. Det er værd at lægge mærke til de mange forskellige arkitektoniske byggestile, som du finder i Flensborg. Ved gågaden ser du bl.a. St. Marien Kirche, de gamle buegange ved Nytorv der også har en Neptubrønd.

Og snyd ikke dig selv for at gå op og ned i sidegaderne, hvor der endnu findes idylliske bindingsværkshuse og gamle købmandsgårde.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser