Axum og Dronningen af Sabas Palads

Gennem bibelske landskaber

Efter en god times kørsel kommer lyset og vi opdager hvor vidunderligt - men også dramatisk - et landskab vi bevæger os i. Et sted må chauffør, lokalguide og rejseleder ud foran bussen for at fjerne store sten, som er rutsjet fra bjergsiden og ned på vejen. Vi møder ikke mange biler på strækningen, der er den eneste vej mellem Gonder og Axum. Kun nogle få lokale overfyldte busser og nogle 4-hjulstrækkere med turister. Og hver gang skal bussens vinduer lukkes for det ophvirvlede støv, der alligevel kommer ind alle vegne. Heldigvis har vi masser af indkøbt vand, så vi kan få skyllet halsen ren.

I byen Mai Tsebri holder vi for at få en kop formiddagskaffe på byens bedste hotel, men efter en stund finder man ud af, at kaffemaskinen er itu! Vi er i Afrika og uden kaffe … fortsætter rejsen gennem de flotte naturscenerier. Fra højlandet går det ned i dybet, hvor vi krydser Tekeze-floden og her er jordbundsbetingelserne så gunstige, at bl.a. baobab-træer kan vokse. Men vi skal atter op i højlandet.

Consolar Hotel i Axum

Sent er vi fremme i Axum, hvor vi indkvarteres på Consolar Hotel. Hotellet åbnede i efteråret 2010, men virker noget slidt, selv om her er rent og pænt. Etiopierne har simpelthen ikke de vestlige kvalifikationer til at kunne bygge kvalitetsmæssigt. Og hvor er det synd, at bruge så mange penge på et hotelbyggeri, der allerede fra starten har diverse skavanker. Simple trappetrin mellem etagerne har forskellig højde! Vandhanerne sidder løse, så man står med håndtaget i hånden, når man lukker op, og vandet fosser ud i lokalet og ned mellem etagerne! Fliser er knækkede og huller boret forkert! Skævt gulv, så badevandet ikke løber ud! Vinduer, der ikke kan lukkes! Ikke færdiggjorte vægge med indkik til naboen! Etc., etc. Men vi skal huske på, at vi er i et af Afrikas fattigste lande - og at der sidste år måske slet ikke var en overnatningsmulighed i denne kaliber. Til gengæld kan vi glæde os over, at en øl serveret i hotellets bar kun koster tre,- danske kroner!

Axum, det kristne centrum

Axum (eller Aksum) er et af Afrikas rigeste og vigtigste arkæologiske områder. Her findes beviser på Etiopiens vigtige rolle i historien, hvor landet gennem næsten 1.000 år dominerede kulturudvekslingen i Rødehavsområdet gennem handel mellem Afrika og Asien. Denne højkultur har efterladt sig monumenter, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ifølge legenden var Axum hovedstad for Dronningen af Saba i det 10. årh. f.v.t. og i de første århundreder e.v.t. blev Axum det politiske og kulturelle centrum med ambassadører i både Athen og Rom. Senere blev Axum midtpunkt for den kristne civilisations udbredelse i landet. Den dag i dag er Axum den religiøse hovedstad for Etiopiens koptiske kristne befolkning, som tror, at her huses den originale "Pagtens Ark".

Kong Kalebs og Kong Meskels gravmæler

Formiddagens første stop er ved gravmælerne fra 500-tallet for Kong Kaleb og hans efterfølger Kong Gebre Meskel. Nede i de overdækkede gravkamre genkender vi flere kristne symboler hugget ud i de fint tilpassede sten og i granitkisterne, der her står åbne og tomme. Kongerne er blevet flyttet til en kirke efter byzantinsk kristen tro.
Tyske arkæologer har for nyligt opdaget et tilstødende gravkammer, som nu skal undersøges nærmere og netop som vi er her, rykker arkæologerne ind med hakke, skovl og spad. Ingen ved hvad der gemmer sig under jorden omkring os. Lidt herfra ser vi Kong Ezana's stenblok med beskrivelse af sin sejr over fjenderne hugget ud på tre sprog. Det var Kong Ezana, der i 330 e.v.t. indførte kristendommen som statsreligion i Etiopien som det tredje land i verden efter Judæa og Armenien.

De fantastiske granitsteler

De helt enestående granitsteler markerer fortidens gravmæler, og på pladsen "Stelae Field" er flere hundrede steler hugget ud i hård granit. Flere af disse står endnu hvor de blev anbragt for mere end 2.000 år siden. De fineste af stelerne har form som kæmpe obelisker med fint udhuggede mønstre og figurer. Det imponerende er, at granitstelerne er hugget ud af ét stykke granit, fragtet hertil og rejst.

Vi kan uforstyrret besøge flere af gravkamrene og vandre rundt mellem disse gigantiske obelisker. Den største granitstele målte 34 meter i højden og vejede omkring 525 tons! Men fundamentet var for spinkelt, så den væltede og ligger nu knust og spærrer indgangen til andre underjordiske gravmæler. En anden 24 meter høj udhugget granitstele støttes af et stort stativ og kaldes Kong Ezanas stele. Den regnes for den flotteste og mest betydningsfulde af alle stelerne. Endelig er her "Den romerske stele" som er den næststørste på hen ved 25 meter høj. Mussolini lod under besættelsen af landet stelen dele i tre stykker og flyttede den til en plads i Rom, hvorfra den i 2009 blev leveret tilbage til sin nuværende og oprindelige plads i Axum. Også denne stele har meget fine detaljer. 

Bryllupsfest ved kirken

Men der lyder trommer fra Santa Maria kirken på den anden side af gaden og nysgerrigheden vækkes. Over ved kirken når vi lige at overvære afslutningen på et netop indgået bryllup. I skyggen af et blomstrende jacarandatræ kan vi følge begivenheden. Midt på kirketrappen sidder brudeparret omgivet af familien. Præsterne har allerede danset færdigt og de rituelle stortrommer er lagt på jorden foran forsamlingen. Senere på dagen, når brylluppet er færdigt, ser vi nærmere på kirken. I mellemtiden besøges markedet.

Markedet i Aksum

På byens store marked ser vi for første gang dromedarer i gadebilledet. Markedet lever til fulde op til et typisk afrikansk marked med kaotisk mange mennesker som sælger og køber de nødvendige fornødenheder - lige fra brugte sko til fint forarbejdede kurve. Og har du brug for en kamphane - eller en til suppen - kan du også købe en sådan. Efter oplevelserne på det støvede marked er det en befrielse at få serveret en dejlig frokost i et grønt parkanlæg under skyggefulde palmer ved et af byens mange hoteller.

Santa Maria af Zion-kirken

Ved kirken Santa Maria af Zion, som Kejser Heile Selassie lod opføre i 1960’erne, bliver vi budt indenfor. Skoene forbliver uden for og mine kvindelige rejsevenner må dække deres nøgne skuldre. Kirken har er et meget stort, rundt kirkerum med plads til over hundrede mennesker. Et par lokale guider viser rundt, og her ser vi bl.a. "beviset" på at det var Menelik I søn af Dronningen af Saba og Kong Salomon - i form af et maleri - der viser hjemkomsten til Etiopien med Pagtens Ark. Et mere "originalt" dokument er dog en af de 800-årige gamle bønnebøger som holdes frem for os. Når vi tænker på, hvor ofte disse gamle bøger har været i brug og den fine kvalitet de trods slidte hjørner fortsat er i, ved vi, at dette er uerstattelige værdier som der passes endog meget godt på. Bag kirken ses ruinerne af Kong Ezana’s originale gamle kirke der blev ødelagt i 1535 og nu nærmest udgør et hul i jorden. Herfra besøger vi det interessante museum med mange uerstattelige relikvier, som ikke må fotograferes.

Fra museet er der adgang til munkeklostret med dets egen kirke - men kun for mænd. Indvendigt ses nydelige bibelske motiver malet på væggene. Bl.a. ses Treenigheden og Eva der fristes i Paradisets Have malet over indgangen til det allerhelligste. Et nyere firkantet kapel omgivet af et højt gitterværk huser Pagtens Ark under streng bevogtning. For nogle år siden forsøgte nogle turister at bryde ind i bygningen, hvor Pagtens Ark den gang stod - dog uden held. Nu er landets allerhelligste godt beskyttet og det er kun ganske få ypperstepræster og patriarken forundt at være i nærheden af helligdommen.

Dronningen af Sabas Palads

Besøget i Axum slutter lidt uden for centrum, hvor den mytologiske kvinde Makeda, der kendes som Dronningen af Saba, havde sit palads. Her var der rigeligt med vand fra de nærliggende bjerge, som via kanaler blev ledt frem til - og rundt i paladset - hvilket fortsat kan ses, når vi spadserer omkring mellem bygningerne. Stedet blev udgravet af franske arkæologer i 1960’erne og delvist genopbygget - uden dog at vi kan se, hvad der er originalt og hvad der er reetableret.

Traditionel etiopisk mad

Hen under aften besøger vi Atse Yohannis international restaurant, hvor vi skal prøve den etiopiske nationalret injera. Injera er fremstillet af kornsorten teff, der efter en gæringsproces benyttes til fremstilling af en stor syrlig, brun pandekage, hvorpå der kommer forskellige stærke sovse med kød, bønner, linser og andre grønsager. Normalt spiser man af samme store tallerken, der anbringes på en farverig stor flettet kurv, og brækker så stykker af pandekagen som dyppes i sovsene og spises. Denne aften får vi de mange retter serveret som buffet - også med både ris og brød, da det ikke er alle, som er lige begejstret for injera.

I morgen går det atter sydover mod klippekirkerne i Lalibela, som vi når om et par dage.