Mount Kenyas skråninger

Gennem Nairobis bilhelvede

Så rykker det og vi tror, at det lykkedes af komme ud af mylderet, men et øjeblik efter stoppes vi midt i en rundkørsel af en uniformeret betjent med en kæp i den ene hånd og en walkie-talkie i den anden. Hans medhjælper har en fløjte i munden, men han behøver ikke at bruge den. Med sit myndige blik og fagter med armene styrer han trafikken. Lysregulering? Hvad er det? 
Mens vi således venter i rundkørslen, sidder jeg og betragter de store marabustorke, der flyver lavt hen over bilerne fra et affaldsdepot bag rækværket og tilbage til toppen af træerne midt i rundkørslen. Cyklisterne svinger deres cykler ind mellem de holdende biler - i modsat retning - og er lige ved at blive påkørt, da kolonnerne af biler igen sætter sig i bevægelse. Vi er i Kenyas hovedstad Nairobi, hvortil vi kom tidligt denne morgen efter en natlig flyvning fra København via Amsterdam. Turen fra Amsterdam til Jomo Kenyatta Airport i Nairobi tog ca. otte timer, men det er kun blevet til ca. 1,5 times søvn. Sen aftensmad og tidlig morgenmad forstyrrede natteroen. Den obligatoriske kontrol ved indrejsen går rimeligt smertefrit og ude i ankomsthallen mødes vi med den danske rejseleder. Hurtigt og professionelt bliver vi fordelt i fire biler fra African Horizon, der er den lokale samarbejdspartner her i Kenya, og er snart efter på vej gennem Nairobis bilhelvede. Lufthavnen ligger ca. 13 km. ude for byen og vi skal gennem byen for at komme videre mod nord - mod Mount Kenya. Omfartsvejen ligger vist noget ude i fremtiden!

På hullede og forurenede veje

Efter godt en time - mest for tomgang - er vi ude i landlige omgivelser og kan sætte fart på. Men vejene er i en elendig forfatning med masser af huller i asfalten. Chaufføren er imidlertid eminent til at få snoet bilen uden om de værste huller. Vi passerer flere små landsbysamfund med huse af træ og blikskure, men ser desværre alle steder nær bysamfundene masser af dumpet affald. Flasker, papir, dåser og værst af alt plastik, som forurener miljøet og skader dyrelivet. Turen fortsætter mod nord, hvor de betagende Aberdares bjerge og Mount Kenyas Nationalpark dominerer landskabet.

Op mod Hotel Serena Mountain Lodge

Aberdara nationalpark er 767 km2 og en del af Aberdara-højdedraget der har bjergtoppen Lesatimas, 3.999 moh. Mount Kenya Nationalparken er ca. 715 km2 stor og er blandt de vigtigste områder for turisme i Kenya - ikke mindst på grund af muligheden for at bestige Afrikas næsthøjeste bjerg, Mount Kenya, 5.199 moh. Efterhånden som vi kommer op ad skråningerne på Mount Kenya bliver landskabet mere og mere frugtbart. Her i højderne dyrkes hvede og mange steder ser vi drivhuse for såvel grøntsager som blomster. Da vi nærmere os Mt. Kenya drejer vi fra hovedvejen der løber helt til Etiopien og kommer pludselig ind på en rigtig fin asfalteret vej. Jeg spørger guiden hvorfor netop denne sidevej er i så god stand og han forklarer, at det er vejen der fører op til den lokale guvernørs sommerresidens - og han skal jo kunne køre ordentligt! Det har vi så også glæde af på det sidste stykke op gennem junglen, til vi - midt på dagen - når Hotel Serena Mountain Lodge, der ligger i ca. 2.000 meters højde.

Dyreliv ved vandhullet

Hotellet er en såkaldt trætop-lodge. Dels er den bygget af træ, dels befinder vi os oppe i trætoppenes høje med en enestående udsigt ned over det lokale vandhul og med junglen op ad Mount Kenyas skråninger som kulissens baggrund. I løbet af dagen samler skyerne sig omkring bjergets top og Mt. Kenya bliver indhyllet i skyer. Fra vores værelse er det som at se gennem rammen på et billede - ud i en virkelig natur. Neden for os står ca. 50 kafferbøfler og drikker ved vandhullet, men trækker sig senere stille og roligt tilbage ind i skoven for at finde skygge for den brændende sol.

Frække aber

Da vi går ud på vores lille altan, ser vi de mange psykes-aber, der klatrer rundt på hotellets trævægge, vandrør og altaner. De er meget nysgerrige og kommer helt tæt på. Vi var blevet advaret om, at lukke såvel dør som vindue hver gang vi forlader værelset. Og ganske rigtigt. Et par af vore medrejsende fik sig et chok, da de kom tilbage fra frokosten. De havde ikke fået lukket døren og midt på deres seng sad en abe og var i gang med at rode i deres ting. Den blev dog hurtigt gennet ud, uden at den fik gjort skade.

En vagtsom gås

Nu, da bøflerne er på vej væk, kommer der andre dyr til for at drikke. Vandbuk, skrifteantiloper, storke, vortesvin m.m. Det er dog et par egyptiske gæs med tre ællinger, der tiltrækker min opmærksomhed. Gæssene passer godt på de små. Da en nysgerrig bøffelkalv nærmer sig for at snuse lidt til en af ællingerne, varer de stor gæs sig ikke for at gå til angreb på kalven. Med høj skræppen og med baskende vinger får de gennet kalven tilbage. Jo, de gæs er ikke til at spøge med. Vi får tilbuddet om at komme med på en lille vandring i området med en guide, men det er primært træer og buske, der står på programmet og sandsynligheden for at møde dyr er ret så lille, så vi vælger i stedet at komme lidt til kræfter igen efter nattens og dagens strabadser. Der er ikke mange muligheder for at gå tur på egen hånd, men fra hotellet fører en sti ud til parkeringspladsen og derfra en anden sti ad en lille omvej tilbage til hotellet. Denne sti er på begge sider beklædt med træplanker som en beskyttelse, hvis de vilde dyr skulle komme for tæt på.
Midt på denne rute er bygget et lille beskyttelseshus, som man kan søge ly i, hvis nu en elefant alligevel skulle finde på at brase gennem træhegnet. Da vi går turen pusler det overalt i det tætte krat på begge sider af hegnet, men vi ser ikke andet, end aberne der leger.

Stilheden nydes

Oppe på taget af hotellet er der flere terrasser, hvorfra udsigten også kan nydes. Og herfra kan vi se de større colobus aber fouragere i trætoppene ud for hotellet. Ovre fra skoven knager det - nærmest som om det er elefanter, der er på vej gennem skoven. Men det er bøflerne der huserer og vi kan skimte gruppen inde mellem træerne. Vi sidder stille, hviskende til hinanden på terrassen i et par timer og bare nyder stilheden, medens dyr kommer til og fra vandhullet.
Da solen står lavt og kaster lange skygger på junglen foran os, kommer hele bøffelhorden tilbage for at drikke. I et roligt og meget adstadigt tempo kommer de gående lydløst ind på scenen.
Her er mulighed for at se flere spændende dyr omring vandhullet og under middagen kommer den vagthavende ranger rundt ved bordene og spørger om man vil vækkes i løbet af natten, hvis det dyr man ønsker at se, skulle dukke op. Det kunne være næsehorn eller leopard eller? Listen er lang. Men også den eventyrligt smukke udsigt op mod toppen af et skyfrit Mt. Kenya, i skæret fra dagens første solstråler er det muligt at blive vækket til - og her er vi med. Flot service.

I restauranten venter der os igen et dejligt måltid mad. Selv vælger jeg suppe og kogt fisk - som jeg ikke har smagt bedre i lang tid. Og så er der naturligvis derudover en stor buffet med salater, pålæg, oste og desserter.
Natten har sænket sig, men projektørerne kaster lys ned på vandhullet, og med kaffen i hånden kan vi atter sætte os ud for at nyde bjergets kølige natteluft og vente på dyrene.

Dem ser vi flere af i morgen i Samburu.