Pousse-pousse og kunsthåndværk i Antsirabe

Mod Antsirabe

På vej ud af hovedstaden Tana, gør vi holdt ved et supermarked for at handle ind til dagens picnic, da der på første del af ruten sydover på RN7 ikke findes restauranter, som er værd at besøge. Mens vi handler flyttes bagagen til en nyere og større bus, som det er lykkedes vores danske rejseleder at fremtrylle. Nu har vi bedre plads til benene og kan åbne vinduerne, når vi vil fotografere fra bussen.

Mange børn tigger

Madagaskar er et af verdens fattigste lande, hvor omkring 70 procent af befolkningen lever for under syv kr. om dagen og ca. 90 procent under 15 kr. om dagen. Det kan derfor ikke undre, at voksne tager ud på landet for at købe noget, som de med lidt fortjeneste forsøger at sælge i byen - og også til os. Hvilken turist har lige brug for et bundt hvidløg? Også børnene stimler sammen hver gang bussen holder. De tigger penge, slik eller kuglepenne. Men lad være med at give dem noget. Ofte er disse børn udlejet til bagmænd, som de så skal aflevere pengene til - og får ikke passet deres skolegang. Vil du give disse fattige børn noget, så vent til du møder en skole, hvor du kan aflevere gaver til lærerinden, som så kan fordele.

Markeder langs vejen

På den 169 km. lange vej mod Antsirabe gør vi holdt flere gange for at se nærmere på forskellige markeder og handelsboder. Det første lokale marked har dog mest tøj at tilbyde - og det som ligger på jorden/bænken er billigere end det som er pænt hængt op på bøjler. Men det er ikke rigtigt noget, som trækker i os. Eller hvad med et slagtesvin?

Bedre går det, da vi stopper ved nogle souvenirboder, hvor der sælges forskelligt kunsthåndværk som flettede sisalkurve, dækservietter, måtter og hatte samt små figurer af lemurer, kamæleoner og fugle etc. I byen Ambatolampy, der er kendt for sit metalarbejde, kan vi købe aluminiumsgryder og andet køkkenudstyr samt pyntegenstande fremstillet i metal.

Picnic i det fri

Det er en god ide, at vi i dag selv sørger for frokost og spiser i det fri. Derved sparer vi også tid og kan nå hurtigere frem til Antsirabe. Der går ikke mange sekunder, efter at vi har sat os i græsset, før en børneflok dukker op - ud af ingenting. De holder sig pænt på afstand, mens vi spiser. En ældre kvinde er dog mere pågående og sætter sig helt tæt på os og forsøger at fortælle, at vi skal dele med hende. I første omgang ignorerer vi hende, men da hun kniber en af kvinderne på benet, bliver jeg vred og skælder ud. Hun forstår naturligvis ikke en lyd af min omfattende ordstrøm, men fatter alligevel budskabet og lister lige så stille afsted. Vi får spist færdigt i ro og fred, hvorefter vi samler al den tiloversblevne mad og giver det til de lykkelige børn, som har overværet de hvides måltid i det fri.

Med pousse-pousse rundt i Antsirabe

Efterhånden som vi kommer længere sydover, ændrer landskabet sig og bliver mere kuperet. Først på eftermiddagen ankommer vi til Antsirabe - landets tredje største by - der ligger 1.200 moh. og blev grundlagt i 1872 af norske missionærer. I dag er byen Madagaskars centrum for landbrugsproduktion og industri. Efter indkvartering på Hotel Hasnia er vi parate til en byrundtur i rickshaws - eller pousse-pousse, som disse håndtrukne køretøjer kaldes her. Af barfodede chauffører trækkes vi i en lang række - en person i hver pousse-pousse - gennem gaderne, hvor en privat bil er et særsyn. For enden af den store boulevard Grand Avenue gør vi holdt ved byens smukke, gamle jernbanestation, bygget i fransk kolonistil. Midt på boulevarden står en obelisk med relieffer af alle de lokale stammer, som findes i Madagaskar. Endnu en flot bygning gør vi holdt ved – Hotel des Thermes – som desværre er lukket, men som viser tidligere tiders storhed. Det var i disse bygninger at franskmændene holdt landets sidste konge som fange.
Turen rundt i Antsirabe slutter ved katedralen Notre Dame de Salette. Godt 40 procent af Madagaskars befolkning er kristne og kun syv procent er muslimer. Mere end halvdelen af befolkningen har fortsat deres oprindelige religion som f.eks. animisme, mana og andre som er i harmoni med naturen.

Skøn kunst på Restaurant Zandrina

I aften spiser vi ikke på hotellet, men køres til Restaurant Zandrina, hvor vi får en udmærket middag, som inkluderer vin. Vi skal naturligvis smage den lokalt producerede vin - både hvid og rød - men kvaliteten er ikke som de importerede vine. Så er der ikke sagt for meget! Til gengæld kan vi i hele restauranten nyde synet af skøn kunst - malerier skabt af lokale kunstnere og som kan købes. Men prisen er sat efter købestærke udlændinges pengepung, så denne gang må vi nøjes med blot at se og fotografere.

Kunsthåndværk af høj klasse

Denne dag starter med forskellige besøg hos kunsthåndværkere rundt omkring i Antsirabe. Først besøges et værksted, hvor man forarbejder zebu-oksens horn meget elegant. Her er også kvinder som broderer de fineste duge, men størst indtryk gør dog en meget fingernem mand, som af brugte øl- og sodavandsdåser fremstiller små cykler og miniaturebiler. Et imponerende håndværk, der udføres med snilde og en iderigdom, som vi ikke har oplevet tidligere. Besøget hos kunsthåndværkerne slutter i et stensliberi, hvor halvædelstene skæres til og slibes. Alle steder har naturligvis salg af de fremstillede genstande og her kan man gøre gode indkøb.

Frokost og kunsthåndværk i Ambositra

Rundrejsen gennem Madagaskar fortsætter sydover ad RN7 og i byen Ambositra, holder vi ved L’Artisan Hotel, for at spise frokost. Hotellet ligger smukt over en dal med fin udsyn til dele af byen. Senere besøges et træskærerværksted og vi får set hvorledes kunsthåndværkeren er i stand til at indlægge træ i andet træ. I den fine forretning kan vi købe stort set alt souvenir i indlagt eller drejet træ.

Aftenvandring efter nataktive dyr

Vi nærmere os Ranomafana og mørket har for længst sænket sig over Madagaskar. For ikke at skulle bruge mere tid på transport frem og tilbage bliver det besluttet, at det nu er tid til at gå på opdagelse i mørket efter nataktive dyr langs landevejen. En lokal guide med en god lygte (min ligger i kufferten på taget af bussen!) viser os rundt langs vejen, men det er svært at se det hele, når alle skal til på én gang. På den korte vandring lykkedes dog at få øje på - og fotofange - den lynhurtige og sjældne muslemur, der er den mindste af lemur-arterne – ikke meget større end en dansk markmus. Vi ser også en bladgekko, en lille kamæleon samt en frø - inden vi fortsætter til overnatningsstedet Cristo Hotel tæt på Ranomafana National Park som vi besøger i morgen.