Reniala baobab-skov og stranden ved Ifaty

Safirbyen Ilakaka

Det var der vi besøgte regnskovene for nogle dage siden. Når skyerne rammer den anden side af bjergene, er der ikke meget vand tilbage og det konstaterer vi i dag, hvor vi kommer fra højlandet ned i et knastørt og ørkenlignende landskab på øens vestside. Landevejen RN7 løber gennem byen Ilakaka, der sammenlignes med Klondyke, hvor lykkejægere leder efter de værdifulde blå eller grønne safir-sten. Inden for de sidste årtier er befolkningen eksploderet og byen har nu ca. 60.000 indbyggere. Huse af mere eller mindre tvivlsom kvalitet er skudt op i byens periferi. Overalt forsøger folk at finde den åre, hvor safirerne menes at ligge. Rundt omkring i landskabet ses huller på op til ti meter dybe, hvorfra der slæbes sække med jord og sten ned til floden. Her sis det grove materiale først og senere vasket det rent i vandet - akkurat som om man ledte efter guld. Dette er ikke en by for turister, da den hjemsøges af banditter og det fortælles, at her hersker en vis lovløshed med bl.a. røverier, voldtægter og mord. Vi bliver da også i bussen uden stop og ser herfra lykkejægerne arbejde hårdt i flodens mudrede vand.

Zombitse-Vohibasia National Park

Baobabtræer ses i det tørre landskab som om de er plantet på hovedet med rødderne strittende i vejret. Vi ser flere, da vi spadserer på en guidet tur ind i Zombitse National Park, der ligger som et lille, beskyttet, grønt område ud til hovedvejen. Landskabet omkring nationalparken er for længst afbrændt og hugget ned og ligner tør, eroderet savanne. Zombitze National Park er særlig kendt for sine små bambus lemurer og de større sifaka lemurer, og den lokalguide ved, hvor han skal lede efter dem. Under vandringen lykkes det også for lokalguiden og hans medhjælper at få jaget den meget sky silkegøg frem, så vi når at få et glimt af den, inden den atter forsvinder i det tætte krat. Denne endemiske fugl lever kun i det sydlige- og vestlige Madagaskar.

Rom af særlig kvalitet!

Olietønderne står på ræd og række i den bagende sol og luften er mættet af gærlugt. Vi er stoppet ved et rombrænderi, hvor man beredvilligt viser os, hvorledes der laves stærk - meget stærk - rom, måske med 80 procent alkohol. I de store tønder (vi ved ikke, hvad der tidligere har været i dem) bobler en ubestemmelig masse af sukkerrør. Vi får forklaret, at massen senere koges og destilleres, hvorefter den kommes på (brugte) sodavandsflasker. Et par af stedets lystige kvinder spørger om vi vil smage og de har allerede denne formiddag selv smagt adskillige gange på sagerne. Er der nogen der tør? Den danske rejseleder køber en flaske - om ikke andet så for et syns skyld. Nu de har vist os, hvordan man kan lave rom i Madagaskar. 

Sandvejen til Ifaty

Efter frokost i byen Toliara (der også hedder Tulear) fortsættes rundrejsen i Madagaskar mod Ifaty. Her er kun én vej - en hullet sandvej med masser af løs og dyb sand. Strækningen er blot 27 km., men det tager mindst to timer at køre denne tur - hvis man ikke kører fast. Men chaufføren kender turen og venter tålmodigt til de modgående biler - oftest firhjulstrukne - er passeret og vælger så den mere faste del af vejen og kommer fint igennem. Undervejs er der udsigt til sand og atter sand og i det fjerne kan vi skimte havet og mangroven. Små flettede fiskerhytter ligger mellem havet og landevejen, hvor glade, men fattige børn vinker til os, når vi passerer.

Les Dunes d’Ifaty

Kontrasterne er store på Madagaskar og ingen drømmer om at noget så dejligt som lodgen Les Dunes kan ligge her, som en grøn oase i ørkenlandskabet helt ned til havet. Den store åbne hovedbygning er bygget i afrikansk stil med fritliggende bjælker og tagdække i naturmaterialer. En trappe fører ned til stranden og halvvejs nede er der adgang til stedets svømmebassin. Efter en forfriskende velkomstdrik indtager vi bungalowerne, hvor de fleste ligger helt ud til stranden og i høj kvalitet. Alle har en skyggefuld terrasse med stole og indvendigt har bungalowerne to rum adskilt af bade- og toiletfaciliteter. Det er en fornøjelse at komme til et sådan sted, hvor der bydes velkommen med friske blomster på dyner og håndklæder. Absolut en lodge i den bedste ende.

Det er oplagt at bruge eftermiddagen på at bade i havet, hvor det anbefales at benytte badesko. For selv om her er sandstrand, kan man risikere at træde på søpindsvin - og de stikker forfærdeligt. Men havet er ikke helt så rent og klart som på østkysten, så vi foretrækker en tur i svømmepølen. Er du ikke til at gå på opdagelse efter fugle i parken, kan du slappe af med en kop kaffe eller et glas vin på terrassen, og se de smalle kanoer sejle forbi, indtil solen går ned - langt derude vestpå - bag Afrika.

Vandretur i Reniala baobabskov

Denne formiddag tager vi på en vandretur i Reniala baobabskov ved landsbyen Mangily, for primært at se disse ældgamle træer, hvoraf nogle menes at være mere end 500 år. Men her er også en masse fugle, en "ulækker" edderkop (min fobi) og en smuk slange, ser vi også.

Efter frokost på lodgens strandbar tager nogle med en kano ud mod koralrevet for at snorkle. Andre spadserer ind til landsbyen Mangily for at opleve atmosfæren i en fiskerlandsby. Enkelte slapper af på terrassen med en god bog og selv går vi en tur langs stranden for at fornemme lidt af fiskermiljøet. 

Utal af spændende fugle

Senere går vi på udkik efter nogle af stedets mange forskellige fugle.

En dag med forhindringer

Tidlig næste morgen er vi på vej tilbage mod Toliara for at nå flyet til hovedstaden Tana. Men denne gang lykkedes det ikke at komme gennem sandvejen uden stop. Hele to gange kører bussen fast i det løse sand og vi må ud af bussen for at skubbe den fri. Så godt at vi er i god tid. Men dagen skulle vise sig at have nok en alvorlig forhindring.