Rundrejse til Marokkos gamle kongebyer

Langs Atlasbjergene mod kongebyen Fes

Efter en enkel overnatning i Marrakech går dagen med at køre de ca. 500 km. mod kongebyen Fes. Landevejen løber mod nordøst langs den mere end 2.000 lange bjergkæde Atlasbjergene, som strækker sig gennem Marokko, Algeriet og Tunis. Undervejs er landskabet for det meste præget af tør stenørken med enkelte mindre landsbyer. Atlasbjergene udgør skellet mellem Marokkos nordlige og milde middelhavsområde og det varmere sydlige og meget tørre ørkenområde mod Sahara. Ved overgangen mellem Det Høje Atlas og Mellem Atlas gøres et frokoststop ved byen Beni Mellal i en restaurant med dejlig have.

Efterhånden som bussen nærmere sig byen Ifrane dukker mere frodige egne op, og i flere områder ses æbleplantager, hvor der dyrkes mere end 30 forskellige æblesorter. Omkring Ifrane vokser også flere cedertræsskove. Ifrane, der ligger 1.650 moh., er kendt for sin arkitektur i schweizisk stil, hvorfor byen også kaldes for ”Marokkos Schweiz”. Bussen har et kort ophold i denne meget grønne og eksklusive by skabt til landets elite, og fortsætter langs Mellem Atlasbjergene mod Fes.

Et kongerige

I Atlasbjergene og syd herfor er det primært berberne som lever der. Denne befolkningsgruppe blev fortrængt dertil først af araberne og senere af fransk indvandring. Men sådan har det ikke altid været.

I oldtiden anlagde både fønikere og karthagere handelsbyer i Nordafrika og senere kom romerne, der i år 29 havde fuld kontrol med Den Iberiske Halvø, over Gibraltarstrædet og begyndte i år 42 erobring af Marokko og anlagde kolonien Mauretania Tingitana med Volubilis som hovedstad. Men i 429 opgav romerne deres tilstedeværelse og fraflyttede kolonien, da vandalerne rykker ind.

I den tidligere middelalder boede berberne med deres egen religion og sit eget sprog og kultur spredt ud over det nordvestlige Afrika, men i 700-årene kom araberne østfra og indtog landet. Berberne accepterede, at de nyankomne arabere slog sig ned i området. Med sig bragte araberne islam, som mange berberne tog til sig. I 709 fortsatte araberne og berberne med at trænge op i Spanien, hvor de (maurerne) prægede landet med deres kultur og storartede arkitektur indtil de i 1400-årene blev trængt tilbage til Marokko af de kristne.

I 1800-årene havde franskmændene allerede underlagt sig lande som Algeriet og Tunesien og i 1912 blev også Marokko et fransk protektorat som varede til 1956, hvor Marokko fik sin selvstændighed som et konstitueret monarki med Mohammed V (1909-1961) som konge. I 1961 blev han efter sin død efterfulgt af sin søn kong Hassan II (1929-1999). Dennes søn kong Mohammed VI (1963 - ) overtog derefter tronen i 1999.

Marokko har gennem tiderne haft seks dynastier med kongerne som de øverst befalende både militært og religiøst. Allerede i 788 blev Idiris I konge for det første dynasti. Det nuværende dynasti kom til magten i 1631.

Fes - Marokkos ældste kongeby

Det var araberne der i 700-årene etablerede Fes som landets hovedstad, som i sin storhedstid tiltrak lærde, filosoffer, matematikere, astronomer og dygtige håndværkere, indtil et berberdynasti overtog magten i 1100-årene og flyttede hovedstaden til Marrakech. Men Fes er fortsat en levende middelalderby med en medina som er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Besøget i Fes starter ved det kongelige palads Dar al-Makhzen som blev grundlagt i 1200-årene og løbende er blevet renoveret. Det meste af dekorationerne på den store indgangsportal er fra 1968. Der er ikke offentlig adgang til kongepaladset, men du kan nyde den store plads foran kongepaladset og de mange detaljer på hovedportalen samt den nærliggende sideindgang. Her er bl.a. marmorsøjler importeret fra Italien. En gang var sukker af høj værdi og man betalte et kg. sukker for et kg. marmor. I dag er Marokko selvforsynende med marmor.

Over kongepaladset vejrer det marokkanske flag med rød farve for det blod marokkanerne har lidt og med en central placeret grøn femkantet stjerne (grøn for islam) som symbol på de fem søjler i islam: trosbekendelsen til islam, de daglige bønner, almisser til de fattige, faste under ramadanen samt pilgrimsrejse til Mekka (hvis man har råd).

Udsigt over Fes

Fra en nærliggende sydlig høj over Fes er der en betagende udsigt ud over den gamle bydel medinaen fra 700-årene, som har mere end 9.000 små stræder. Medinaen i Fes består af mere end 200 lokale bykvarterer, som alle er karakteriseret ved at have fem ting: en moské, en koranskole, et bageri, en offentlig badeanstalt ”Hamam” samt en fontæne (som oftest blot er en vandhane). Også den nyere bydel fra 1700-årene kan ses, mens den nyeste franske bydel fra 1900-årene gemmer sig delvist bag bjergkammen.

Keramikværksted

Ved et besøg på et keramikværksted følger du processen fra det rå ler bliver vasket og forarbejdet af kunsthåndværkere på de manuelt betjente drejeskiver. Her er fingernemme kunsthåndværkere som former leret, hugger små mosaiksten og du møder de dygtige folk som tegner og farvelægger lertøjet. I et stort salgslokale præsenteres keramikborde og farvelagte vaser samt store keramikfade til de mindste kegleformede taginer (keramikkogefade).

Gennem souken med besøg hos kunsthåndværkere

I markedsstræderne - souken - er her tæt trængsel af turister, de handlende og mænd i lange traditionelle kaftan-klædedragter som passer de små butikker. Du ser sjældent kvinder som butikspassere, men møder folk på cykel eller knallert/motorcykel, samt lokale som transporterer varer på topfyldte trækvogne, der netop er så små, at de lige kan passere. Souken er overvældende og hurtigt forsvinder stedsansen, hvorfor du følger rejsegruppen ført an af en lokalguide, som leder gruppen gennem duften af eksotiske krydderier, parfumer, vandpiber og råbende sælgere samt osende og støjende motorcykler. I soukens mange små forretninger sælges smykker, tøj, tøfler, keramikfade og tæpper m.v. Men her er også fiskehandlere samt slagtere, hvor du finder både fårehoveder og maver, som ligger til skue for de forbipasserende. Du finder naturligvis også forretninger med fødevarer samt bagerier, hvor folk kommer med egen dej og får deres brød bagt i bageriets ovne.

I soukens smalle stræder er det ofte nødvendigt at gå i gåsegang og det er næsten uundgåeligt ikke at støde ind i hinanden. Vær derfor opmærksom på de ”letfingrede” og gå aldrig med alle dine penge. Beskyt dine lommer og din rygsæk. Du mærker ikke, når du bliver berøvet!

Seffarine pladsen

Så går turen atter gennem soukens snørklede stræder videre til Seffarine pladsen med koranskole bygget i 1200-årene. Smede arbejder på pladsen, der er omgivet af forretninger med bronzefade, tinkedler og andre metalvarer.

Besøg på garveri

I udkanten af medinaen ligger byens garveri med læderforarbejdning. Ved indgangen får du et lille kvist mynte eller citronmelisse, som du gnider foran din næse for at tage det værste af stanken fra den ammoniak skabt af duelort, som du møder på rundturen i garveriet. Fra husets tagetage kan du skue ud over farveriet, hvor læderskindene dyppes i farvekarrene, som der har været praktiseret i mere end 500 år, inden de lægges til tørre i den brændende sol på tagene.

Besøget slutter i salgslokalet, hvor du finder de fineste forarbejdede læderprodukter som bløde skindjakker, tøfler, tasker og punge samt naturligvis de berømte marokkopuder.

Traditionel frokost i en raid

Fra de støvede gader i souken får du nærmest et chok over den ro og skønhed du møder, når du træder ind i en velrenommeret restaurant indrettet i en raid. Oftest har raiden en gård med træer og buske omkring en fontæne og alt er pyntet med farverige mosaikker og skulpturelle dekorationer. Her serveres maden i en traditionel tagine, dvs. en lerskål med et tragtformet låg, og består af grøntsager over super mørt oksekød. Men tagine kan bestå af mange andre retter med f.eks. couscous og fælles er, at det hele bliver opvarmet i en ovn og serveret brandvarm enten på et fælles fad eller individuelt.

Tæpper for enhver smag

Også tæpper er der en lang tradition for i Marokko. Ved et besøg hos en tæppehandler får du præsenteret dyre tæpper med arabiske mønstre (40.000 euro-klassen) samt tæpper med gyldne berbermønstre (til mere overkommelige priser). Tæpperne fås i mange forskellige størrelser, hvilket naturligvis smitter af på værdien. Som ved de fleste andre handelssteder, skal der tinges om prisen, der også omfatter tryg forsendelse af dit købte tæppe til din adresse i Danmark.

Dar Al Mouaqqit

På ruten gennem souken passeres et tårn som kan ligne en moské. Men Dar Al Mouaqqit er et observationstårn, som den danske dronning Magrethe II var med til at finansiere restaureringen af. I dag er stedet et astronomimuseum som udstiller gamle arabiske observationsinstrumenter.

Koranskolen Medersa el-Attarine

Byvandringen afsluttes i den meget smukke koranskole Medersa el-Attarine, der blev opført mellem 1323-25. Som alle andre koranskoler har denne skole flere elementer som går igen: marmor på gulvet, mosaikker på væggene, stuk f.eks. som stalaktitter, indskrifter fra koranen og udskåret cedertræsdekorationer i loftet samt en fontæne. På første sal er det muligt at se hvorledes eleverne (voksne mænd) har boet på koranskolen.

Ved siden af ligger moskéen Al Qaraouiyine, der blev grundlagt helt tilbage i 859 og betegnes som et af Fes’ vartegn. Fra strædet kan du se ind på moskéens gård, men her er ikke adgang for ikke muslimer.

Et aftenarrangement med underholdning

Denne aften er der arrangeret aftensmad på restaurant Palais la Medina med arabisk musik på scenen efterfulgt af trommedans, mavedans og en tryllekunstner. De lokale gæster elsker det og lever med på musikken med klapsalver, dans, fløjt og sang. Vær forberedt på en meget larmende forestilling! 

Mod Rabat

Rundrejsen fortsætter nu mod Rabat med afstikkere til ruinbyen Volubilis og kongebyen Meknes. Men undervejs stoppes ved et udsigtspunkt med en flot udsigt udover en opdæmmet sø og et frugtbart kulturlandskab.

Den romerske ruinby Volubilis

Romerriget ekspanderede konstant og i år 42 rykkede romerne fra det besatte Spanien frem i Nordafrika og etablerede den romerske koloni Mauretania Tingitana med Volubilis som hovedstad midt i et meget frugtbart område. Med rigeligt vand fra de nærliggende bjerge kunne der dyrkes korn som kunne eksporteres til Rom. Romerne udbyggede området gennem det 1. og 2. århundrede, men forlod endeligt stedet i 429, da vandalerne tog over. I det 8. århundrede blev Volubilis sæde for Idris-dynastiet som senere flyttede hovedstaden til Marrakech. Volubilis forfaldt og værre gik det efter et jordskælv i 1755 med epicenter i Portugal. Ruindyngerne blev benyttet som stenbrud og bl.a. marmorsøjler og andet dyrebart byggemateriale blev fjernet og anvendt i Meknes. I 1915 begyndte franske arkæologer udgravningerne, som senere blev overtaget af marokkanerne, og i 2023 skønnes det, at blot halvdelen af området er udgravet.

På en guidet rundvisning får du et overblik over det store område, hvor flere dele af de tidligere bygninger er delvist genopført. Den højtliggende basilika var byens domstol og mødelokale for magthaverne. Basilikaen er sammensat af et skib og to sideskibe omgivet af korintiske søjler. Lige ved siden af ligger et delvist genopført tempel viet til guderne Jupiter, Juno og Minerva, der oprindeligt blev opført under kejser Macrin i 218 e.Kr. På den anden side af basilikaen ligger Forum, der var en offentlig plads på 1.300 m2 og centrum for det politiske, administrative og økonomiske liv.

Blandt de mange ruiner kan du se vejviseren til byens bordel og badeanstalt samt de offentlige toiletter. I Akrobaternes Hus ses en gulvmosaik af en rytter ridende baglæns på et æsel.

En af de større og mere velbevarede bygninger er Triumfbuen opført af bystyret i 217 e.Kr. for at ære kejser Caracalla (188-217) og hans mor Julia Domna og som en tak for at have skænket Volubilis’ indbyggere romersk statsborgerskab og skattefritagelse.

Måske er besøget i Kolonnernes Hus det mest interessante, for udover forskellige søjler er her en enestående samling af velbevarede gulvmosaikker bl.a. med vilde dyr. Det var netop her fra Volubilis, at man fangede de eksotiske, vilde dyr og sendt dem til Rom, hvor de indgik i gladiatorkampene i Colosseum. Huset har også et solarium, hvor romerne kunne sidde og nyde solen.

Volubilis kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1997.

Meknes

I Meknes, der blot var hovedstad i 55 år, besøges indgangsportalen ved det kongelige palads, som har en stor plads for militærparader foran sig. Der er ikke adgang til selve paladset, men det siges, at den daværende tyranniske sultan Moulay Ismail Ibn Sharif (1645-1727) lod sig inspirere af Frankrigs solkonge Ludvig den 14. og opførte ”Marokkos Versailles”. I sit harem havde sultanen 500 kvinder med hvem han fik mindst 800 børn.

Mausoleum for Moulay Ismail Ibn Sharif

En meget spændende og interessant bygning er mausoleet for Maulay Ismail, der var den længst siddende monark i Marokko. Fra den kølige indgangsbygning kommer du ind i en fin dekoreret ydergård. Herfra fører en korridor gennem flere mindre gårde til indergården med fontæne og i øvrigt udsmykket som en flot koranskole. Herfra er der adgang til selve mausoleet, hvor du tager skoene af, inden du træder ind i det allerhelligste, der er elegant dekoreret. Store tæpper ligger foran gravstedet og fra højre vindue i indergården har du direkte indkik til gravstenen.

Byporten Bab Mansour under renovering

Besøget i Meknes slutter med en kort spadseretur forbi en af de tre bymure som blev opført for at beskytte kongen. Ved en af bymurene ligger en af verdens smukkeste byporte, Bab Mansour, som er smukt dekoreret med grønne og blå mosaikker, men er dækket til, da porten p.t. er under renovering. Du må i stedet nøjes med at se opsatte fotos af, hvorledes Bab Mansour har set ud.

Rabat - Marokkos hovedstad

Det er overraskende at køre ind i Rabat, der først blev Marokkos hovedstad efter landets selvstændighed i 1956. For alt er grønt og frodigt med blomstrende træer, palmeprydede boulevarder og velholdte græsplæner samt rene gader. Også overraskende er det at køre forbi det moderne teater Grand Theatre de Rabat, der kunne minde om et landet rumskib. På afstand kan du også se en af Afrikas højeste skyskrabere Mohammed V’s Tårn rage 250 meter op i luften som en raket, der kan ses fra 50 km. afstand.

Rabats kongelige palads

Dagen starter med et besøg ved det kongelige palads og for at komme dertil passeres den kongelige moské Ahl Fas og du krydser den store paradeplads. Foran kongeslottet er opsat en række kanoner og selve slottet er bevogtet af militærfolk fra alle Marokkos værn. Tidligere havde alle adgang til kongepaladset, men efter et attentatforsøg mod kongen i 1971, er den offentlige adgang til kongeslottet blevet forbudt. Du må ikke engang kigge ind ad indgangsportalen, men skal holde en behørig afstand.

Al Hassan Moskéen

Indgangen til Hassan Moskéen bevogtes af to garder til hest. Når du træder ind i moskéen, er den der ikke! I det 12. århundrede var det planen at bygge verdens største moské med verdens højeste minaret, men da den daværende konge døde i 1199, blev byggeriet opgivet. Tilbage står det 44 meter høje Hassan-tårn (halvt så stort som oprindeligt planlagt) og neden for ses 348 søjler som skulle have båret moskéen. Alligevel er Hassan-tårnet en imponerende bygning og et historisk monument samt et af Rabats vartegn.

I tilknytning til Al Hassan Moskéen er der bygget en ny moské og ved siden af ser du et mausoleum.

Mohammed V’s Mausoleum

Dette kongelige mausoleum stod færdigt i 1971 og blev bygget af kong Hassan II til ære for sin afdøde far kong Mohammed V, der døde i 1961. Udover kong Mohammed V ligger også kong Hassan II og dennes bror prins Abdallah begravet i mausoleet. Mohammed V’s rigt dekorerede mausoleum er åben i fire sider og bevogtes af en garde ved hver indgang. Når du kommer ind, ser du gravene i mausoleets fordybning under en overdådig rigt udsmykket kuppel.

Oudaya Kasbah

En kasbah er en befæstet gammel bydel og Rabat har Oudaya Kasbah kiggende ved udmundingen af floden Oued Bon Regreg, hvor den løber ud i Atlanterhavet. Den befæstede by er naturligvis omgivet af en solid bymur og gennem indgangsportalen kommer du ind i en kridhvid bydel med smalle stræder. Følger du hovedstrøget kommer du frem til en udsigtsplatform og kan se batteriet med vagttårne og skydeskår som bevogtede indsejlingen på floden. På en lille vandretur gennem kasbahens smalle stræder får du en fornemmelse af den andalusiske arkitektur som præger denne gamle bydel.

Casablanca - Marokkos største by

En af Casablancas største turistattraktioner er Hassan II Moské, der er blandt verdens største moskéer med en minaret på 210 meter. Moskéen var en gave til nationen fra kong Hassan II og blev indviet i 1993. Moskéen er en af de få moskéer i Marokko, som mod entre kan besøges af ikke muslimer. På denne rundrejse spadseres langs moskéen og ud på kystpromenaden, den såkaldte corniche, og nyder den friske brise fra Atlanterhavet.

Mohammed V’s Plads

En af Casablancas betydelige pladser er Mohammed V’s plads, som populært kaldes ”Duernes Plads”. Her er da også et væld af duer omkring den centrale fontæne, hvor du møder de festlige, rødklædte vandmænd som sælger vand fra deres gedevandsække. Pladsen er omgivet af officielle administrationsbygninger som justitspaladset og byens rådhus. Ved pladsens anden ende ses det moderne Grand Teater.

Bykvarteret Haubos

Som andre bykvarterer består Haubos-kvarteret af en moské, koranskole, hammam (tyrkisk bad) etc., men også af en overskuelig mindre medina. Her er hovedgaden dekoreret med arkader, hvorunder de handlende har deres butikker og det er her, at du finder et velassorteret olivenmarked, hvor du også kan købe alverdens spændende krydderier. Efter at have nydt en krydret kop arabisk kaffe eller den traditionelle myntete på en café, er der tid til at strejfe lidt omkring i Haubos-kvarteret. Netop denne dag er der filmoptagelser i gang og dertil skal man bruge veteranbiler. Og hvem bliver ikke grebet af disse gamle biler?

Frokost nær De Forenede Nationers Plads

Den store FN-plads domineres af Hotel Yatt Regency og ikke langt herfra ligger indgangen til Casablancas store medina. Udover marokkanere ser du også her og andre steder mange pilgrimsrejsende fra Senegal i deres farvestrålende beklædninger som lyser op i gadebilledet. Men det er også ved FN-pladsen, at det moderne Casablanca kan opleves med store administrationsbygninger og hoteller - og ikke mindst et stort udvalg af restauranter.

Aften på Rick’s Café

En af aftnerne i Casablanca arrangeres middag på Rick’s Café. Denne eksklusive restaurant er inspireret af filmklassikeren ”Casablanca” fra 1942 med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. Rick’s Café er indrettet i en raid fra 1930, dvs. et mindre byhotel gerne med en fontæne i gården. Her har man med succes forsøgt at designe restauranten i to etager omkring et åbent areal så tæt som muligt på den originale restaurant fra filmen med buer og skulpturel balkon med fliser og træarbejder samt messinglamper. På gulvet står musikernes instrumenter og stedet oser af nostalgi.

Vær opmærksom på at der er to serveringer - en tidlig på aftenen og en sent - og det er desværre kun ved den sene servering, at musikerne spiller den udødelige melodi ”As time goes by” samt andre jazz-melodier.

Marrakech - Marokkos næststørste by

På ruten tilbage mod Marrakech kører bussen gennem frodige landbrugsområder, men efterhånden kan du i horisonten se Andelsbjergene vokse frem. Langsomt ændres det frugtbare område til mere gold stenørken. Marrakech ligger for foden af Andesbjergene, netop der hvor forskellige karavaneruter tidligere stødte sammen og har i århundreder været knudepunkt for handel med eksotiske varer – og ikke mindst udveksling af informationer mellem de rejsende. Marrakech har været Marokkos hovedstad i tre perioder under forskellige dynastier og består i dag af ca. 250 lokale bykvarterer.

Jardin de la Menara

Efter en god nats søvn vækkes du denne morgen sikkert kl. 6.00 ved muezzinens kalden til bøn fra den nærliggende minaret. Du spiser et solidt morgenmåltid og er klar til dagens udflugt i Marrakech, hvor første stop er ved Jardin de la Menara. Denne offentlige park blev anlagt af den daværende sultan i midten af 1100-årene og har en lang sti omgivet af olivenplantager som leder frem til et bassin med en lystpavillon der dog er fra 1800-årene. Vand til olivenplantagerne samt til forsyning af vandbassinet kommer i underjordiske kanaler fra Atlasbjergene og bassinet blev benyttet til at træne hærens soldater i at svømme - inden de skulle sendes til kampe i Spanien. Jardin de la Menara har været på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1985.

Koutoubia moskéen

Fra indgangen i Koutobiaparken møder du springende fontæner og en kanal op mod Marrakechs vartegn den 77 meter høje Kautoubia minaret der blev grundlagt i 1100-årene. Den smukke minaret er dekoreret med geometriske motiver buer og gyldne kugler på et spir. Koutoubia moskéen er lukket for ikke muslimer.

Djemaa El-Fna pladsen

På den store plads Djemaa El-Fna møder du en fascinerende verden med larmende gadegøglere, slangetæmmere, heksedoktorer og mænd som viser deres tamme aber frem. Du ser vandsælgere og tandudtrækkere samt hennatatovører og ikke mindst mange farvestrålende frugtboder. Alle gadegøglere forlanger penge, hvis du vil fotografere dem! Djemaa El-Fna pladsen er omgivet af restauranter - nogle med flere etager, hvorfra du har en fin udsigt over det sprudlende liv. Der er liv på pladsen fra tidlig morgen til sent om aftenen, hvor aktiviteterne kulminerer med et inferno af lys, lyde og lugte.

Gennem Marrakechs souk

Akkurat som det var tilfældet i Fes udgør souken et mylder af små stræder fyldt med travle mennesker som går i hver sin retning. Frem skal også de osende motorcykler og mænd som flytter varer på små trækvogne. I souken kan du købe alt fra fødevarer til tøj og souvenir.

Bahia Paladset - et kulturelt ikon

Et af Marrakcehs fornemmeste paladser er den tidligere kongelige residens Bahia Palads der blev bygget af datidens storvesir og dennes tyranniske søn i 1860’erne. Denne storvesir havde fire koner og 24 konkubiner i sit harem og dem skulle der være plads til. Paladset blev udbygget med udførligt udsmykkede gårde og værelser med de fineste dekorationer med mosaik på vægge og cedertræslofter etc. Den lille skyggefulde gårdsplads med træer og buske er omgivet af fire symmetriske rum med flot dekorerede lofter med udskåret og bemalet cedertræ.

Herfra kommer du gennem korridorer og træder ud på den store gårdsplads der er paladsets hjerte med tre fontæner og marmorbassiner. Nyd de omkringliggende imponerende sale og deres lofter. Til historien hører, at paladset blev plyndret efter storvesirens død i 1900 af hans koner og konkubiner samt vrede undersåtter der havde lidt under hans diktatoriske styre. Bahia Paladset blev senere genopbygget og er i dag et kulturelt ikon - og en af de mest besøgte turistattraktioner i Marokko.

Restaurant Ksar El-Hamra

Fra soukens støvede og larmende stræder er det en lise at komme ind på restaurant Ksar El-Hamra. I denne raid kommer du ind i en vidunderlig gårdhave og flot dekoreret restaurant. Du tror ikke dine egne øjne, at noget så flot kan ”gemme” sig bag soukens støvede mure. Og så er maden tip-top.

Jardin de la Majorelle

Der er næppe nogen turister som rejser til Marrakech uden også at besøge Jardin de la Majorelle. Denne vidunderlige park blev etableret af den franske maler Jacques Majorelle (1886-1962) og beplantet med mere end 300 forskellige plantearter, lige fra store træer og farverige buske, forskellige bambusser og kaktusser til åkander i vandbassinerne. Når du træder ind i denne oase, mødes du af fuglesang fra de mange bulbul-fugle som holder til i disse grønne og fredfyldte omgivelser.

I 1980 købte den franske modedesigner Yves Saint Laurent (1936-2008) haven, da han ønskede at bevare Majorelles vision om at vise offentligheden den skønne have. Laurent ligger begravet med sin mand Pierre Bergé ved en mindesten i haven.

I hjertet af haven ligger Majorelles blå art deco atelier, der i dag er et berbermuseum. Vær opmærksom på at entreen til haven ikke dækker adgang til berbermuseet, hvorfor du skal sikre dig en særlig adgangsbillet hvis du vil besøge museet. Der er fri adgang til et mindre galleri der udstiller nogle af Laurents skitser og malerier.

Den kongelige kasbah

Bymuren omkring den gamle medina har 12 porte og gennem en af de flotteste byporte Bab Agnau (også benævnt ”Den Sorte Port”) der er opført i slutningen af 1100-årene, kommer du ind i den kongelige kasbah (citadellet) som ligger i den sydlige del af madinaen. Du passerer den store Moulay el Yazid moské og i handelsgaden Rue de la Kasbah er der tid til at besøge det store indkøbscenter Dar Bouchiab med alverdens kunsthåndværk. En rullende trappe fører op til indkøbscentrets første sal. Man tror det ikke!

På den videre vej gennem kasbahen passeres mausoleet for den lærde teolog Sheikh Al-Kamelder som døde i 1508. Du kan gennem vinduet se hans grav, som tilbedes af mange kvinder da, myten fortæller, at han kunne fremme frugtbarheden og lette fødslen.

Koranskolen Medersa Ben Youssef  

Et besøg i koranskolen Ben Youssef giver et fint indblik i Marrakechs rige islamiske arv og betydning som uddannelsescenter, ligesom du får et enestående indblik i håndværkernes dygtighed. Koranskolen er da også medtaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Medersa Ben Youssef stod færdigt i 1565 og har 136 kamre fordelt på to etager til koranskolens elever - voksne mænd - og var dengang den største koranskole i Nordafrika. Bygningerne blev forladt i 1700-årene og forfaldt, men er i dag restaureret og genåbnet med støtte fra kongen. Nyd den centrale gård med fontæne og de buede gallerier udsmykket med farverige mosaikker og fantastisk dekorerede og indviklede geometriske mønstre og den udskåret stuk. Og gå ikke glip af bedehallen med dens fine udsmykning. Selv om her er mange trapper, så gå op på første sal og se elevkamrene, hvor det ikke alle der er så heldige at have vindue.

Almoravid Koubba

Ikke langt fra koranskolen ser du det særlige monument Almoravid Koubba fra begyndelsen af 1100-årene, der står som en enkelt bygning i en af arkæologerne udgravet fordybning. Det menes at denne pavillon blev benyttet til rituel afvaskning før besøget i Ben Youssef moskéen blot 40 meter herfra.

Aften i Marrakech

Det er et helt særligt liv som udspiller sig på Djemaa El-Fna pladsen, når først solen er gået ned og dagens hede aftager. Folk strømmer til og nu er her mere liv end om dagen. De fleste gadegøglere er dog gået hjem, men her er fortsat mange som forsøger at sælge souvenir, frugt og mad fra gadekøkkener. Der er altid mulighed for at finde en restaurant - enten med udsigt over pladsen eller en skøn raid i medinaen med rige dekorationer på vægge og loft - og ofte også med marokkansk musik, mavedans og anden underholdning.

Måske er dette den bedste måde af afslutte rundrejsen i Marokko på, for senere går turen til lufthavnen, hvor flyveturen mod Danmark venter.