Sorte næsehorn og skjulte rovdyr i Etosha National Park

Herero-folket

Hele morgenen og formiddagen er vi kørt fra sandørkenen over stepper og græsland. I byerne Khorixas og Outjo blev der provianteret til de næste dage og undervejs stoppede vi hos nogle meget specielt og velklædte Herero-kvinder, der sælger souvenir fra små boder. Herero-folket er en banto-talende etnisk minoritetsgruppe, der tæller knapt 250.000 mennesker spredt i Namibia, Botswana og Sydafrika.

Okaukuejo i Etosha National Park

Etosha - som betyder "Det Store Hvide Sted" - er 22.912 km2 stor og blandt de største nationalparker i Afrika og er særlig kendt for sin store bestand af det udryddelsestruede sorte næsehorn. Desuden findes her mange antilopearter, zebraer, giraffer, elefanter og alle de tre store kattearter - løve, leopard og gepard. I alt findes 114 arter pattedyr og ikke mindre end 340 fuglearter. Også krybdyrene er repræsenteret med 16 forskellige arter - og naturligvis et utal af insekter - herunder myg, som kan bære malaria.

Okaukuejo, der allerede i 1887 blev en tysk kontrolpost i forbindelse med den udbrudte kvægpest, fungerer i dag som nationalparkens administrative hovedkvarter med bl.a. miljøinstitut. 
Okaukuejo Camp er stor og fin med en flot reception, restaurant og souvenirforretning etc. og i hele området er placeret spredte hytter. Ved indgangen står et udkigstårn fra 1963, hvorfra der er vidt udsyn over området. Centralt findes en dejlig pool. Campen er indhegnet for at holde vilde dyr ude. Mens frokosten tilberedes, er det muligt at gå hen til campens vandhul, hvor dyrene kommer om natten for at drikke. Her er dog ganske roligt midt på dagen, hvor varmen er næsten uudholdelig. Langs hele siden ind mod campen er bænke opsat, hvor folk kan komme om aftenen/natten for at se, om der kommer dyr, da vandhullet er oplyst af projektører. I den ene ende er en lille tribune, så vi kan komme op og se det hele lidt fra oven.

Eftermiddagens game drive

I middagsheden slapper dyrene af i bushens skygge, så det er først hen på eftermiddagen, hvor dyrene igen begynder at røre på sig, at vi tager på turens første egentlige safari. Busserne har en lille lem i loftet som løftes og hvor vi kan stå tre-fire personer ad gangen. Man skal dog være højere end 1,70 meter for at kunne se over tagkanten. Andre må ty til at se ud af vinduerne, der kan åbnes. Chefguiden fra Karibu Safari er eminent til at spotte dyr samtidigt med at han kører bussen. De større dyr spotter vi selv og får da også set mange forskellige antiloper og en del fugle. Her er naturligvis både springbuk, impala og gnu.

Vi møder rovfugle og de farvestrålende ellekrager og biædere m.fl. De eneste rovdyr vi ser denne eftermiddag er en sjakal-familie - men vi vil så gerne se løver og elefanter.

Det Døde Hav

Chefkokken har denne aften tilberedt en vidunderlig fiskeret og efter middagen, der igen indtages under den åbne, stjerneklare himmel, spadserer vi ned til vandhullet for at afvente, at dyrene kommer for at drikke. Vi har fået at vide, at der aftenen før var to løver ved vandhullet - og måske kommer de igen. Tavse indtager vi et par pladser mellem de øvrige tilskuere på tribunen og spejder ud over området. Er der noget som pusler i krattet? Nej. En enlig flagermus jagter insekter, der samler sig i lyset fra projektørerne. Vi venter en stund. Nogle har taget en flaske vin med og har forberedt sig på at blive her i nogle timer. Vi venter endnu en stund. Men her er faktisk helt stille. Der sker intet denne aften og sådan er safari helt uforudsigelig - og snart er vandhullet døbt "Det Døde Hav". 

En hel dags safari i Etosha National Park

Vi skulle have boet to nætter i Okaukuejo, men den danske rejseleder og chefguide mener, at der vil være flere dyr at se i den østlige del af Etosha National Park. Vi pakker derfor lejren ned i morgensolens røde skær og tager tidligt afsted på en heldagssafari på vej mod den næste camp i Namutori.

- Der har vi en giraf. Og der går nogle zebraer. Vi er blevet bedre til at spotte. - Se kl. 15, der kommer en oryx lige hen mod os. Vi ser dyrene efterhånden som vi kører langsomt gennem nationalparken. - Ups! Se lige der. Her kommer et sort næsehorn, et af de sjældne næsehorn med spids snude, der er som skabt til at nippe blade fra buskene (i modsætning til det mere almindelige hvide næsehorn, som græsser med sin brede mund). Busserne stopper øjeblikkeligt, så vi får mulighed for at betragte dette mægtige dyr, som kommer hen for at drikke i en af de kunstigt anlagte søer. Sikke en oplevelse - og så så tidligt på formiddagen.

Et rovdyr kan være svært at se

Vi fortsætter en stund, så stopper bilen ign. Chefguiden har spottet et øre på noget brunt inde i buskene omkring 30 meter fra vejen. Kan det være? Jo, det er en leopard. I bussen nærmest kæmper vi for at komme over i den side, hvorfra dyret kan ses. - Hvor er den? bliver der næsten råbt. - Vær stille, så den ikke skræmmes væk! - Lige der bag busken. - Jeg kan se hovedet på den, er der en der svarer. - Hvilken busk? Der går lidt tid før også jeg kan se toppen af leopardens hoved. Den stirrer hen mod os et øjeblik, så sniger den sig med sænket hoved gennem det høje græs og forsvinder i bushen. - Så I den? Ja. Fik I billeder? Ja. To store oplevelser inden for en time. Det tegner godt. 

Etosha Pan

Vi fortsætter langs den sydlige bred af det store vådområde Etosha Pan, som ligner en udtørret saltsø, hvor vandet er fordampet. Her kan dyrene lide at ligge og vi ser flokke af gnuer og oryx, men også koantiloper. Atter ser vi rovfugle og "i næsten hvert andet træ" de smukke ellekrager, der måske er allerkønnest, når de flyver og viser de skinnende blå-hvide vinger. Vi holder ind på en lille P-plads - et af de få steder i Etosha-nationalparken, hvor vi må forlade bussen - for at spise frokost og benytte toilettet. Vi skal naturligvis passe på med, hvor langt væk vi går, for man ved aldrig, hvad der gemmer sig bag næste busk. Her er en milevid, flot udsigt udover det flade landskab ved Etosha Pan, hvor det udvaskede salt skinner kridhvidt i øjnene. 

Efter frokost er der kun kort vej til byen Namutoni.