Gå med dyrene på Tshukudu Game Lodge

Den tamme gepard Savanna

Foran os går en gepard. Den lader sig tilsyneladende ikke distrahere af, at vi er en gruppe turister, der flokkes omkring den, men leoparden går stille hen og lægger sig ganske få meter fra os. Vi er i Tshukudu Game Lodge nær Hoedspruit og skal på udflugt med de vilde dyr - walk with animals - og det er den tamme gepard Savanna, der tager imod os. Savanna er det mest tamme dyr, vi møder på denne tur, og hun kan frit løbe rundt - også uden for parken - og blande sig med de vilde dyr. Faktisk har hun et halsbånd på, således at rangeren er i stand til at spore hende via radiosignaler, når hun er kommet for langt væk. Den 5.000 ha. stor park huser flere vilde dyr bl.a. "the big five" - løve, gepard, bøffel, næsehorn og elefant - men har også mange forskellige antiloper. Vilde dyr kan komme og gå i reservatet som det passer dem. I øjeblikket er det så tørt i regionen, at det er nødvendigt at lægge foder ud til reservatets dyr, hvilket de helt vilde dyr også nyder godt af.

Mødet med en løvinde

Inden vi går i gang med vandreturen instrueres vi af rangeren om forskellige forholdsregler, som skal overholdes. Derudover fortæller han om den ledsager, vi skal have med ud i bushen - en 17 måneder gammel løvinde. Vi er noget spændte, da han lidt efter kommer løbende med hende op ad vejen direkte imod os. Hvert skridt løven tager, lyder nærmest som en hul dunken i jorden, når dens store lapper rammer grusvejen. Men ganske som rangeren har fortalt, er det første som sker, at hun løber ind i turistgruppe og gnider sig op ad vores ben - ligesom for at markere at "her er jeg og nu ved jeg, hvem I er". En underlig fornemmelse at have en løve gående mellem sine ben! Men pas på - hendes jagtinstinkt er intakt og er gradvist ved at udvikle sig. Faktisk er det nu kun et spørgsmål om få dage, før hun selv begynder at nedlægge sit bytte. Vi går ud i terrænet og løven følger med.

Jagtinstinktet intakt

Længere fremme løber nogle vortesvin og straks er løvens sanser skærpet. Et øjeblik efter jager den i fuld fart efter vortesvinene, der med lynets hast - og løftet hale - piler ind i krattet. - Åh, frøken, du har vist ikke helt lært det endnu. Dem kan du ikke løbe op, men du skal tage dem ved list. Læg dig på lur og vent! Og slå så til! Rangeren kommer med gode råd.

Vores lille gruppe nysgerrige turister fortsætter ind i bushen. Hele tiden i én samlet flok. Ingen må komme bagud - og blive et eventuelt bytte - eller overfaldet af de store dyr. Pludselig bliver én af gæsterne i gruppen skinangrebet af løven. Den springer op på ham og sætter gabet i hans arm. Hurtigt er rangeren over løven og får den gennet væk. Og heldigvis er der ikke sket noget - bortset fra chokket. Det viser bare, hvor hurtigt der kan hænde noget. Men vi var blevet forberedt på, at det kunne ske.

Tæt på rovdyret

Ikke noget med at sætte sig foran løven, men du kan godt nærme dig den fra siden. Løven skal altid blot kunne mærke, hvad det er, du vil. Ikke noget med nogen overraskelser, så bliver den uberegnelig. Jeg får da også lov til at klø den lidt bag øret, uden at hun gør vrøvl.

Geparden hurtigere end løven

Geparden har fulgt med os - på behørig afstand. Men nu har løven fået færden af hende og pludselig går den vilde jagt. Men løven må igen sande, at den ikke er hurtig nok. Geparden er jo det hurtigste landdyr vi har og stikker af. Da støvet har lagt sig, er løven lidt forpustet og er tilsyneladende blevet trøstig. Hun lunter ned for at drikke ved et vandhul.

Klap en elefant

Vi er nu kommet ud på en slette, hvor vi har bedre udsyn. Her møder vi en hunelefant og hendes unge Psycho. Moderen er tam - så tam, at vi kan røre ved hende. Men hendes unge er et værre bæst. Vild og er ikke bleg for at angribe og løbe ind i os. Derfor har han fået sit navn. Rangeren er ekstra påpasselig, da vi nærmer os elefanterne. - Ja, den lille er da så sød, men tag ikke fejl. Selv om han er forholdsvis lille, er han i stand til at flytte en jeep! Rangeren kalder os frem for at vi kan klappe elefanten. Én efter én får vi muligheden. Da jeg klapper elefantmoderens tykke hud, ser jeg hende i øjet. Hvilke kloge øjne. Rolige. Du må godt, jeg gør ikke noget, siger de.

At møde nogle næsehorn

Næsehornene, der går lidt længere borte, er blevet nysgerrige. Jeg tror ikke de kan se os, men de kan sikkert høre os og kommer nu luntende hen imod os. En af køerne har en unge løbende efter sig. Et par af de helt store hanner smækker hornene sammen i et ordentligt drøn. Er de blevet uenige om hvem der har førsteret til det udlagte græs? Disse fantastiske fortidslevninger løber let og faktisk også elegant hen mod os. Der holder en jeep lidt længere væk. Den har fulgt os, og rangeren i den overvåger hele tiden situationen omkring vores lille gruppe. Sikkerheden er i højsædet her. Da næsehornene kommer for tæt på os - vi er vel under 30 meter fra dem - kører han jeepen hen mellem os og næsehornene, der viger tilbage. Vi vil gerne tæt på dyrene - men ikke for tæt!

En sulten eland

En elandantilope (elsdyrantilope) har forvildet sig ind i reservatet. Rangeren er noget forundret over at se verdens største antilope her. - Det må være foderet, vi lægger ud til elefanterne, der har tiltrukket den, siger han og vi fortsætter vandringen tilbage mod hovedhuset.