Safari omkring Balule River Lodge

Balule Highway

Vi lander i Phalaborwa - en moderne lufthavn bygget i flot afrikansk stil - efter mere end 15 timers flyvetur. Her modtages vi af en ranger fra Balule River Lodge, der er udgangspunktet for de næste dages safariture. Efter en lille times kørsel drejer vi ind på grusvejen, som hurtigt bliver døbt "Balule Highway", og skal køre de sidste godt 12 km. på denne støvede, stenede og hullede vej. Men rangeren kender den som sin bukselomme og undviger elegant de større sten og huller, medens han driver jeepen fremad gennem det bakkede landskab. Foran os åbner bushen sig med forårets friske grønne skud i toppen af træerne. Ca. halvvejs ad denne grusvej kommer vi til Balule Nature Reserve og bliver lukket ind i reservatet gennem gaten af en vagt. Efter yderligere et kvarter er vi fremme ved lodgen, hvor vi mødes af de smilende kokke og tjenere, der efter indkvarteringen serverer en let frokostanretning.

Lodge i bushen

Balule River Lodge ligger på den vestlige side af Olifant River helt ned til flodbrinken. Vi har således udsigt til solopgangen fra øst på den anden side af floden. Alle værelserne vender ud mod floden og fra terrassen kan vi sidde og betragte dyrelivet i og ved floden. I hver blok bor tre familier, hvilket giver en intim stemning, og hurtigt lærer vi de øvrige gæster at kende. Ved hovedhuset er der indrettet en terrasse, hvorfra der er en enestående udsigt over floden. Her indtages morgenmad og frokost. Indenfor er det smagfuldt indrettet med afrikansk kunst på væggene. Kort sagt er rammerne for en god safari på plads.   

Første morgen

De mange nye lyde vækker os, samtidig med at lyset falder ind i vores logi. Der er spektakel lige uden for glasdøren og vi må ud for at se, hvad det er. Klokken er kun fem, men bavianerne er allerede stået op og er godt i gang med at æde og lege i træerne umiddelbart foran huset, mindre end ti meter fra os. Vi lister ud med kameraet for at få nogle morgenbilleder, men de opdager os, før vi får set dem rigtigt an, flygter de under vilde skrig videre hen langs med flodbrinken. Men hvor er det herligt at komme tidligt op og nyde den friske afrikanske morgenluft. vi sætter os ude på terrassen i de bløde stole og venter. Aberne kommer måske tilbage. Men nej. I stedet hører vi en anden lyd og vender os om. Her går en lille gruppe vortesvin og græsser på plænen midt i lodgen. Da vi nærmer os dem, stikker de halen i vejret og lunter ind i krattet. Herligt at se på. Nede ved floden mellem sivene står en vandbuk og ser nysgerrigt på os, inden den forsvinder ned bag en klippe.

Bushwalk

Denne formiddag skal vi ud at gå i terrænet ved Balule Nature Reserve og her kan vi møde alle slags vilde dyr, så rangeren tager sin riffel med. Det første vi skal se efter er hulepindsvinet. Da det ikke har regnet i en længere periode, er alting knastørt, så det er årsagen til, at der ikke er meget vand i floden. Faktisk er det nødvendigt i visse områder at fodre dyrene og rangeren sørger da også for at hulepindsvinet hver aften får skræller fra grøntsager og frugt fra køkkenet. Men hulepindsvinet er ikke at se. Måske ligger det helt nede i hulen og sover. Det er jo et nataktivt dyr. Men hulepindsvinet er her, for der ligger pigge fra dyret, som vi kan tage med hjem som souvenir.

Vi fortsætter gennem bushen. De underlige små huller i jorden ligner allermest mærker fra en skistav, men det er myreløverne, og vi får demonstreret myrenes jagtmetoden ved at kilde med et strå på siden af krateret. Straks sendes der en byge af fint sand op på siden. Det er måden at fange myrer på. Hver gang en myre forsøger at komme op, får den lidt sand på sig og glider til sidst ned til den visse død.

Her er ikke mange blomster selv om det er forår. Det skyldes tørken. Men når der kommer regn, går der ikke mere end to-tre uger, så er alting igen i fuld flor. Vi kommer op på et bakkedrag, hvor udsigten over bushen er formidabel. Men her er ikke mange dyr at se. Betingelserne skulle ellers være meget gunstige, da det er så tørt, at græsset ikke kan gro. Så kan dyrene heller ikke gemme sig. Men da her ikke er græs, er de dyr der æder det her ikke. Og de dyr, der æder de dyr som æder græs, er her så heller ikke! Vi passerer flere kæmpestore termitboer - flere over to meter høje. Tænk, at det kun er ca. 1/3 der ses over jorden.

Afslapning ved poolen

Mellem de mange ture der arrangeres fra Balule River Lodge, er det rart at kunne slappe af og få sol på maven. Eller måske skulle vi sige forsøge at blive lidt i skyggen, for i skyggen er her nu 34 grader. Så er det forfriskende at hoppe i det 28 grader "kolde" vand i poolen. Men se lige efter at der ikke ligger en krokodille allerede. Faktisk er det sådan, at både flodheste og krokodiller kan komme op på flodbrinken. Det er derfor ikke tilladt at gå helt ned til floden, ligesom du ikke bør forlade lodgen uden en bevæbnet ranger. 

Game Drive i Balule Nature Reserve

Nu er det tid til at komme ud at køre i nærområdet, så lodgens bestyrer tager os med i jeepen. Vi kører lidt rundt i Balule Nature Reserve for at se, om vi kan spotte nogle dyr. Vi forlader "Balule Highway" og kommer ind på nogle mindre stier, der går på kryds og tværs i området. Det er ikke muligt at køre uden for disse stier, dertil er terrænet for stenet og/eller tilgroet. En vandbuk er svær at se, så godt den falder sammen med træerne. Havde der været græs, ville vi slet ikke kunne se den. Inde mellem træerne står også en kudo, med de fantastisk flot snoede horn. Men han er der ikke længe. Så snart han får færden af os, går han stille og roligt videre ind i bushen og et øjeblik efter er han væk. Oppe langs det elektriske hegn, der adskiller Balule Nature Reserve fra de private reservater, ses elefanter - heldigvis på den anden side af hegnet. De er tilsyneladende irriteret over os og giver et trut i trompeten, vifter med ørerne og forsvinder så ind i bushen. Blot et øjeblik efter kan vi ikke se dem. De er væk! Senere støder vi på en giraf og foran os løber de store "perlehøns" (guineafowl). Der findes også næsehorn i området. Sidste uge så man to næsehorn lige ved gaten til Balule-reservatet.

Night Drive

En time før solnedgang tager vi igen af sted i jeepen. Vi følger en anden rute og spotter hurtigt en vandbuk. Dyrene skulle være lidt mere aktive ved skumringstide, så det gælder blot om at være på udkik. Vi holder på en åben plads, hvor der går en enlig gnu. Hvad laver den mon her? Hvor er de andre gnuer?

Der gøres klart til at nyde en sundowner, medens solen forsvinder ned bag bushen. Nattens lyde tager over. Cikaderne synger, så det hviner i ørerne og hurtigt bliver det mørkt. Vi fortsætter kørslen, medens vi med lys afsøger terrænet foran og på siderne af os. Et par lysende øjne glimter i lygtens skær og en flok impalaer står meget tæt på os. De er som fastlåst af lyset, men flygter, da motoren fra jeepen slukkes. En ændring i lyden skræmmer dem åbenbart. Efter yderligere en runde er vi tilbage i campen tids nok til et bad inden aftens middag.

Middag under stjernehimlen

Bomaen er et udendørs spisested, omhegnet af pæle og tykke strå, der skal holde de vilde dyr ude. Her spises middagen i lygternes og faklernes skær. Stedets kok indleder ved at rasle med sin rangle, hvilket adviserer, at middagen nu er klar til at blive serveret. Igen da vi har sat os, rasler han og venter på ro, inden han præsenterer aftenens menu: “Excuse me. Good evening ladies and gentlemen. To night ..." Og så fortæller han med særlig afrikansk dialekt om de herligheder han har tryllet frem, medens tjeneren serverer vinen. Der opstår en helt særlig stemning, når vi sidder under den stjerneklare nattehimmel ved et flot anrettet bord, med kød på grillen og med ild i pejsen, og lytter til de fremmedartede lyde, medens vi indtager det lækre aftensmåltid. Efter middagen lyder der pludselig sang uden for bomaen og nu kommer personalet syngende ind og optræder for os. Med deres fantastiske stemmer og rytmik får de hårene til at rejse sig på mine arme. Ingen tvivl om at de også selv morer sig, medens se synger og danser. De slutter med den meget smukke og bevægende fædrelandssang.

Hvor dum kan man være?

Vi nærmer os afslutningen på denne herlige safaritur og efter en sidste tur gennem "Balule Highway", når vi frem til lufthavnen i Phalaborwa. Da vi skal ind i det lille fly, er der ikke plads til håndbagagen i kabinen og funktionærerne fra South African Airways anmoder derfor om, at håndbagagen stilles på en lille vogn. Som andre stiller jeg også min rygsæk på vognen og træder ind i flyet. Var der noget i baghovedet, der ringede? I min rygsæk ligger rejsepapirer, pung, film, pas, etc.. Nå, det er nu meget rart ikke at skulle sidde på "tegnedrengen" den næste times tid.
I Johannesburg kan jeg straks se, at min rygsæk har været åbnet, da jeg får den udleveret. Og selvfølgelig er min pung væk. Både stewardesse og kaptajn bliver involveret - ligesom porterne, der naturligvis ikke kender noget til dette! At det skulle overgå mig, som skriver om hvorledes man sikre sig og selvsagt altid skal have sine værdigenstande og andre vigtige papirer på sig - på maven. Jeg henvises til bagageservice og anmelder tyveriet af pung med indholdet. Derefter går turen til politiet og anmelde det her også. Oplysninger om telefonnumre, kontonumre etc. ligger i kufferten, der er i transit, så dem har jeg jo ikke. Tilbage og få kopier og forskellige telefonnumre. Og så over at ringe. Det vigtigste er at få spærret VISA-kortet og efter ca. to timer har jeg kontakt til Danmark. Pu-ha. Et par hektiske timer som jeg gerne havde været foruden. Hvor dum kan man være?
NB! Efterfølgende - et par måneder senere - fik jeg et nedslående brev fra South African Airways - at det desværre var noget, man kunne risikere, når man fløj med dette flyselskab!

Mens vi er på Balule River Lodge arrangeres der flere udflugter bl.a. til Drakensberg-bjergene og til Krüger National Park samt sejltur på Olifant River m.m. Vi tager først på Panoramaruten i Dragenberg-bjergene.