Lake Manyara National Park - med elefanter på tæt hold

Kirurumu Mayara Lodge

Vi kom til lodgen i går eftermiddag og blev i receptionen modtaget med opvarmede vaskeklude, så rejsestøvet kunne tørres væk og halsen gøres fugtig med et glas lemonade. Fra receptionen er der et stykke at spadsere ad stenlagte stier gennem skoven frem til de store spredtliggende hytter, der ligger helt ekstraordinært flot med vid udsigt ud over dalen. Midt i lodge-området ligger restauranten – også med en enestående udsigt – og her får vi en fin aftenbuffet med velsmagende legeret suppe og diverse retter. Kødet fås dog mere mørt andre steder. Også morgenmadsbuffeten med både yoghurt og spanske omeletter lavet på ordre, giver en god bund inden dagens safaritur.

Lake Manyara National Park

Der er kun nogle få kilometer ned ad højdedraget til gaten ved Lake Manyara National Park, der ligger nær landsbyen Mto Wa Mbu, der betyder ”Moskitofloden”. Mens vores privatchauffør/guide ordner adgangsbilletterne, spadserer vi på asfalterede stier fra P-pladsen og lidt ned i skoven, hvor der ofte ses blue monkeys - blå sykesaber.

Nationalparken byder først på tæt og frodig jungle med mange bavianer og i træerne spotter vi de store næsehornsfugle. Så åbner skoven sig og vi kommer ud på en åben græssavanne med et sumpområde. Her har en flodhest fundet sig til rette blandt forskellige fugle bl.a. den afrikanske jacana (bladhøne), ibis og skovstork – samt et par bøfler.

Vi kører langs bredden af den 50 km lange sø på den ene side og har de imponerende skråninger op mod højdedraget på den anden, da vi fortsætter længere ind i den 330 km2 store nationalpark. Et utal af små og større vandløb kommer ned fra højdedraget og sikrer en konstant tilførsel af vand og næringsstoffer til søen. Her er betingelserne for et rigt fugleliv optimale og her ses da også tusindvis af rosa flamingoer fouragere ude i søen.  I alt findes her mere end 400 forskellige fuglearter.

Ved en bro over en af floderne ser vi midt i en gruppe bavianer den meget smukke buskbuk (bushbuck), der spadserer omkring helt alene. Og ikke langt derfra flere af Afrikas klassiske dyr som f.eks. giraffer.

Løver i skjul

Mange af nationalparkens besøgende kommer ikke længere end til picnic-området ved Matimoto gangbro, men vores guide har tilsyneladende ”næse” for noget mere og selv om den stenede vej nu også bliver stejl fortsætter vi lidt længere frem langs søen. Men her er ikke mere at se – indtil vi opdager en flok løver liggende inde bag en busk ved en nedlagt bøffel. Mens nogle af løverne ligger henslængt med fyldte maver, sidder en stor hanløve og passer på bøffelkadaveret. Løven stirrer - måske irriteret - mod os, nu vi forstyrret den, men viger ikke fra sit måltid.

Matimoto gangbro

Fra løverne er der kun få hundrede meter til picnic-området ved Matimoto gangbroen, men alligevel er det her tilladt at forlade safaribilerne. Efter at have nydt den medbragte madpakke spadserer vi ud på den 325 meter lange gangbro, der er hævet 1,5 meter over søen for at komme tættere på fuglelivet. I søen ses også en flok flodheste, men på afstand. På græsarealerne går fire-fem gamle bøfler - og det fra denne gruppe bøffeler at løverne har nedlagt en. Bøflerne er ikke længere en del af de store bøffelflokke og har deres otium her, indtil løverne får smag for den næste bøffel. Naturen er rå og barsk.

Ude på Manyara-søen ses en lang stribe rosafarvede væsner. Flamingoer i tusindvis. Det siges at søerne i Kenya bl.a. Lake Nakuru er ved at tørre ud og at flamingoerne derfor er trukket længere sydover bl.a. til denne sø.

Hot Springs

Få hundrede meter fra picnic-området stopper vi igen for at gå ned til de varme kilder ved søbredden. Og vandet, som pibler op af jorden, er varmt – omkring 85 grader – og holder man hænderne i det varme vand, brænder man sig! Det er regnvand som siver ned fra højdedraget og langt ned i undergrunden, hvor det opvarmes fra jordens indre, inden det kommer op til overfladen. Flere steder i Great Rift Valley har man sådanne varme kilder. Da vi fortsætter safarien mod udgangen, spadserer en stor næsehornsfugl - ground hornbill (sydlig hornravn) - i hjulsporet foran os, indtil den letter og placerer sig i en trætop.

Elefanter på tæt hold

Der holder allerede et par biler i hjulsporet, da vi møder en større gruppe elefanter anført af den gamle matriark (fører hun). Flokken består kun af hunner, helt unge hanner og små unger. Hannerne går for sig selv. Og ungerne ved, hvor de skal holde til. Herligt at se en unge holde sin mor i halen med snablen. Alle de store elefanter passer på de yngste, som de stiller sig beskyttende omkring. Elefanterne kan naturligvis se, at safaribilerne er her, men tager ingen notits af det. De er vant til dem. Og elefanterne kommer helt tæt på os – blot en meter fra bilen. En elefant og dens lille unge er tørstige og vandet i kanten af hjulsporet er lige hvad de har brug for. Så roligt drikker de lige foran bilerne. Mere storslået kan det næppe blive.

På højdedraget uden for nationalparken stopper vi ved et udsigtspunkt og har hele området neden for vores fødder. Herefter går det tilbage til endnu en overnatning på Kirurumu Manyara Lodge, inden vi tidligt næste dag fortsætter over Ngorongoro området og videre mod den verdensberømte Serengeti National Park.