Safari i Lake Mburo National Park

Nationalpark med fem søer

Sweep, sweep... Hjulene på safaribilen arbejder sig længere og længere ned i pløret, når chaufføren forsøger at speede op. Han har forsøgt at køre gennem en våd passage på den mudrede jordvej og er nu kørt fast. Det er tydeligt for enhver, at her har været en troperegn for nylig. Vi står uhjælpeligt fast med vand på alle sider. Guiden fra den anden bil kommer til, men står snart i vand til anklerne. Chaufføren kravler ud på siden af bilen og slår 4-hjulstrækket til på hjulene. Han forsøger at bakke og efter et par forsøg kommer vi endelig fri og kan fortsætte denne kørsel gennem Lake Mburo National Park. Parken dækker et område på 370 km2 og er den mindste nationalpark med savanne i Uganda - og så ligger den kun 3,5 timers kørsel fra Ugandas hovedstad Kampala. Trods den relative lille størrelse rummer nationalparken en utrolig varieret flora og fauna. Parkens fem søer, hvoraf den største er Lake Mburo, er forbundet gennem store sumpområder med bl.a. papyrus. Parken ligger smukt i en højde på 1.220-1.828 moh. og er omkranset af høje trædækkede skrænter, der mest af alt minder om siderne på en vulkan. Det er som om vi kører nede i et krater.

Straks på safari

Vi kørte fra Queen Elizabeth National Park tidligere på dagen og efter igen at have krydset højdedragene på den vestlige side af Great Rift Valley og holdt frokostpause i storbyen Mbarara, er vi hen på eftermiddagen kørt ind i Mburo National Park. Vi har med det samme slået taget op på safaribilen og tager direkte på en game drive, før vi når indkvarteringsstedet Arcadia Cottages.
Nationalparken er naturligvis fredet område, hvilket betyder, at det lokale Ankole-folk ikke længere må lade deres langhornede kvæg græsse i parken - et forbud der dog ikke altid overholdes, fordi her er masser af frisk, grønt græs. Så de lokale bønder løber chancen! Vi tager os ikke af dem, vi møder, men kører - nu fri af mudder og søle - ud i et smukt landskab med bløde græsklædte bakker der stikker op mellem den tætte grønne savanneskov.

Her ser vi for første gang på hele turen rundt i Uganda zebraer og impalaer, der minder utroligt meget om Uganda kob, men har III stående i gumpen. Også topi og skriftantiloper - men ingen elsdyrsantiloper (eland), som nationalparken ellers er kendt for at huse. Derudover ser vi en del vandbukke og enkelte afrikanske bøfler samt perlehøns og andre fugle, inden vi kører ind på P-pladsen ved lodgen.

Arcadia Cottages

Personalet ved Arcadia Cottages byder os hjerteligt velkomne med en lille velkomstdrik, og da den danske rejseleder har fået fordelt hytterne blandt os, hjælper personalet os frem til hytterne med bagagen. Vi er de eneste gæster på stedet, men vi er alligevel ikke helt alene. En flok marekatte holder til på området og vil ved en hver given lejlighed snuppe et eller andet fra os, så personalet har lidt travlt med at holde disse herlige skabninger lidt på afstand. Det er overraskende fine hytter, alle med bad og toilet og lys fra en generator. Også en kraftig lygte får vi udleveret - og den får vi brug for. Hver hytte har en lille løftet terrasse, hvorfra vi kan sidde i kurvemøblerne og iagttage, hvad der sker ude på arealet. Hytterne ligger spredte på grunden i forlængelse af hinanden og med god afstand mellem dem. De som bor længst væk fra hovedbygningen med restauranten har omkring 200 meter at gå!

Flodheste på lodgen

Efter aftenens buffet og mens mørket sænker sig over Arcadia Cottages, beretter rejselederen om zebraen - et af de dyr vi har set i dag. Vi får også oplyst, at vi skal blive på lodgens område, da det kan være forbundet med livsfare at bevæge sig udenfor, hvor bl.a. bøflerne går - og helt usandsynligt er det ikke, at flodhestene kommer op fra søen for at græsse her om natten. Mellem hytterne er der intet lys, så da vi skal tilbage til hytterne bliver de kraftige lygter taget i anvendelse for at finde vej gennem området. Og ganske rigtigt - i skæret af lyskeglen kan vi se øjnene fra tre flodheste kun ca. 30 meter fra hytten. Vi skynder os ind og får låst døren!

Bush Walk i nationalparken

Vi har sovet rigtigt godt, da vækkeuret fortæller os, at det nu er tid til at komme videre. Et søvnigt kik på uret viser 5.30. Det er fortsat bælgravende mørkt. Jeg svinger mig ud under myggenettet, der har dækket min seng og tænder for lyskontakten. Intet lys. Nå, de har ikke tændt for generatoren endnu og vi må klare os med vores uundværlige pandelamper. Men det er lidt besværligt at vaske sig i pandelampens skær! Forsigtigt lister vi ud af hytten og lyser spejdende efter flodheste, bøfler og andre vilde dyr - men her er ganske tomt og fredeligt. En kop sort kaffe i restauranten til at kvikke lidt op, og endnu før solen er nået op over de fjerne bakker, er vi kørt ud sammen med en lokal ranger for at vandre en tur i den morgenfriske bush. 
Bush walk er en vandretur i buskadset og/eller på savannen og ofte med en bevæbnet lokalguide, som kender området og dyrenes reaktion. Guiden forklarer, at vi bør gå på én række og at han går forrest, samt at vi skal tale sagte, så dyrene ikke bliver skræmte og løber bort. Skulle der opstå en farlig situation, vil han affyre et varselsskud i luften for at skræmme dyret væk - men næste skud vil være for at nedlægge dyret. Vi er ikke gået langt på stien, før vi står midt i en stor flok impalaer. Det er som om de ikke er bange for os og flytter sig kun lidt, da vi kommer nærmere.
Morgenduggen hænger tungt i det vejende græs vi vader igennem, så det nederste af bukserne bliver ganske våde. Solens første livgivende varme stråler er nu fremme på himmelen, og edderkoppen i sit store spind kan reparere nattens ødelæggelser. Sommerfuglene er så småt ved at komme til kræfter. I bushen, ganske tæt på os, kan vi høre hovenes tramp fra bøflerne som løber væk. Vi har sikkert skræmt dem.

Tålmodig topi

Guiden fører os op på en af de græsklædte bakker, hvorfra vi har en fin udsigt over skoven, hvor tågen netop er ved at brænde af. Fra et vissent træ under os, letter en ørn. Nede på den anden side af bakken åbner der sig en lille savanne med spredte termitboer. Ved et af dem har en smuk topi fået øje på os - men vi er fortsat langt fra dens sikkerhedstærskel, så den rører sig endnu ikke. Vi spadserer hen mod den og så springer den væk. 

I den anden ende af savannen går bøffelhjorden og græsser, men guiden beder os om ikke at gå længere frem. Han vil godt have alle med hjem! Og det får han - ingen vil gå glip af det dejlige morgenmåltid, der venter os i lodgens restaurant.

Marekatte overalt

Og marekattene - de er her også! Desværre er der en blandt personalet, som fodrer marekattene med en banan, hvilket er ganske forkasteligt. Han gør det i misforstået godhed over for eventuelle fotografer, men vænner derved marekattene til at få mad her. Man kan risikere, at de bliver aggressive, hvis de fremover ikke får noget. Lad være med at fodre vilde dyr - de klarer sig sagtens i naturen. Det meste af eftermiddagen kan vi slappe af eller spadsere rundt på lodgens grund nær hytterne. Men alligevel får vi set skriftantiloper (buschbuck), flodørn, farvestrålende sommerfugle, hvoraf en med blå tegning har et vingefang på 15 cm. Og vi morer os naturligvis også over marekattene, som ikke ved om de skal frygte os eller ej.

Flodsafari på Lak Mburo

Hen på eftermiddagen kører vi den korte strækning ned til en åben plads ved søbredden til Lake Mburo. Udover en lille souvenirbutik og et udskænkningssted er her en bådebro, hvorfra vi med en dieselosende lille båd med soltag tager på tur langs søens brink for at se nærmere på dyrelivet. Væverfuglene har travlt med at bygge rede - og har hannen ikke gjort det godt nok, vælger hunnen en anden partner. Den historie har vi vist hørt før! 

Båden glider langsomt langs søbreddens tætte bevoksning og pludselig dukker en stor flodhest op af vandet og puster blot nogle få meter fra båden. Man tænker sit over hvad der kan ske, hvis flodhesten går op under denne lille båd, men vi har tillid til at - den i øvrigt noget søvnige bådfører - ved, hvor tæt han kan sejle på dyrene. Her er en del fugle - mange gråfiskere (isfugl) og flodørne, men også fugle vi ikke tidligere har set f.eks. triel.  De afrikanske bøfler - ofte de gamle hanner, udstødte af flokken - ligger og køler sig i vandkanten. Vi kan se, at deres pandebrask er slidt efter mange års kampe. Inde mellem sivene, liggende på en gren, får vi øje på en sol- og varmesøgende ung krokodille - måske kun en lille meter lang. Den ligger ganske ubevægelig og tager ikke notits af os. De større krokodiller, som også findes her i søen, ser vi ikke. Det vi ser mest af, er flodhestene, hvoraf her er flere familiegrupper.

De flotte zebraer

Tidligt denne kølige morgen skal vi forlade Lake Mburo N.P. for at køre mod Entebbe, og vil benytte lejligheden til at se efter dyr, mens vi kører ud af nationalparken. Selv om det er koldt, løfter vi taget på safaribilen og spejder efter dyrene. Og paradokssalt nok møder vi - nu vi forlader parken - flere dyr end de tidligere dage. Sådan er safari - ganske uforudsigelig. Perlehøns, vortesvin, vandbukke, impalaer - men også de flotte zebraer. Lidt inde i bushen er nogle stykker stoppet op. Og så flytter de sig langsomt omkring hinanden, hvilket netop er deres måde at kamuflere sig på. Zebraernes striber falder sammen og det er deres force, når rovdyr angriber dem. Pludselig er det udvalgte dyr "forsvundet" i mængden af striber. Vi iagttager disse smukke dyr, der næsten paraderer for os. Længere fremme på vejen møder vi igen en flok zebraer, der er ved at passere. Guiden stopper bilen og zebraerne stopper også og iagttager os. Et stort føl får lov til at die - ganske uberørt af situationen. Men vi skal videre og har en tidsplan at overholde.

Troperegne ved ækvatorlinien

Vi har nogle timers kørsel foran os og første stop er ved ækvatormonumentet, hvor vi også spiser den medbragte frokost. Vi når lige at få taget de obligatoriske billeder af at have stået midt på jorden, da en gedigen troperegn sætter ind.

Vi har ikke før nu oplevet, hvordan troperegn er (godt for det), men får i sandhed et indblik disse voldsomme kræfter. Regnen vælter ned og dråberne springer 10-15 cm. tilbage i luften. De lokale bruger muligheden til at få samlet rent drikkevand, så baljer og bøtter kommer frem og bliver fyldte på rekordtid. De rødbrune jordveje opløses og vand iblandet mudder løber ned i vejgrøften og snart er en mindre flodbølge sat i gang, der river papir, plastikflasker og andet henkastet affald med sig ned ad gaden.

Vi venter til det værste er overstået og springer mellem dråberne tilbage i bilen og fortsætter til et sted, hvor man fremstiller trommer. Regnen er ophørt og hurtigt tørrer solen atter vejene. Trommerne har dog ikke vores store interesse - selv om de lokale gør hvad de kan for at få os til at handle!

I Entebbe

Vi gør et kort ophold ved Lake Victoria, så der kan soppes i vandkanten, inden vi fortsætter til Entebbe. Den danske rejseleder, der skal være et par dage ekstra i Entebbe, har indlogeret sig på Kidepo Guesthouse, og der kan vi alle få vasket os og skiftet tøj, før vi skal videre mod lufthavnen. Men inden da, er der tid til en spadseretur til den store parkeringsplads, hvor taxi-busserne holder og på en restaurant kan vi nyde en øl, mens vi ser lidt på folkelivet. Vi ser et farvestrålende marked, hvor det bugner med frugt og grøntsager - men også alverdens andre ting. Her prøver vi at smage brødfrugt, hvor kødet omkring kernerne er ganske velsmagende, men noget fedtet at røre ved. Vi spiser tidlig aftensmad og går via den gamle kirkegård tilbage til Kidepo Guesthouse for en sidste kop kaffe. Ved lufthavnen tager vi afsked med de glimrende chauffører og lokalguider, der på bedste vis har kørt os sikkert rundt til flere nationalparker og reservater i de forløbne 12 dage. 

På turen har der været lagt mere vægt på eventyr, dyr og naturoplevelser, end luksuspræget afslapning på fine hoteller. Og den danske rejseleder? Ja, han blev i Uganda for der var noget han skulle ordne - og sendte mig efterfølgende et billede af ham som slangetæmmer!