IMG_2259.JPG
Rundrejse til

Sydøstasiens største ferskvandssø Tonlé Sap

Google Map...
Cambodia

Hovedstaden i Cambodja er Phnom Penh.

Befolkningstal: Ca. 15,8 mio.

Areal: Ca. 181.040 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 9.117 km til Phnom Penh.

Vigtigste turistattraktion: De mange templer med bl.a. Ankor Wat 

Læs mere på:

Rejsebureau: Nyhavn Rejser

Turistinformation: Cambodja

Tonlé Sap - et utroligt syn

Den er en del af Mekongflodens vandsystem og en uvurderlig livsnerve i Cambodja. Man sejler ud i mindre både for at komme hel tæt på de befolkningsgrupper, der lever i små landsbyer bogstavelig talt på søen. Det er et utroligt syn og uanset, hvor man kigger hen, så bliver man imponeret over at se den opfindsomhed og kreativitet som søen folk har opbygget for at overleve. Der er masser af fisk i vandet og i floddeltaets lavvandede områder dyrkes der ris. Alt hvad der skal fragtes fra et sted til et andet, sejles i små både og selv børnene har fundet deres helt egne metoder til at komme rundt. Utroligt.

I Cambodja ser man fattigdommen over alt, men her på Tonlé Sap flod er den mere synlig, fordi man også fornemmer, hvor hårdt livet er. Her kan man i den grad gøre en god gerning ved at handle med de lokale og det er uanset hvad de forsøger at sælge.

Tur med ko-vogn

Sejladsen afsluttes med en tur på en vogn, der trækkes af køer. Her kommer vi også langt ud på landet – forbi de enorme rismarker, hvor alt dyrkes med håndkraft. Alle hjælper til. Børnene passer okserne, der græsser på marken og den lange dag i den bagende sol, er kun afbrudt af en lille dukkert i floden. Den ser de dog ud til at nyde og deres glade smil smitter af.                 

Besøg et kloster og bliv velsignet

Cambodianerne er meget religiøse og 95 % af befolkningen er buddhister. Man ser religionen over alt. I gadebilledet, ved templerne Angkor Wat og Ta Prohm og i klostrene. Mange steder får man tilbudt at blive velsignet mod et lille honorar og man kan tænde røgelsespinde. Vil man opleve religionen tæt på, kan man også besøge et munkekloster, hvor man som tak medbringer en gave til dem.

Oplev munkene på tæt hold

Det er en meget anderledes ferieoplevelse, men det kan anbefales at tage den med, hvis man vil ind bag kulisserne og opleve munkene på tæt hold. Her bliver man også velsignet af den øverste munk, hvorefter man får en rundvisning i munkeklosteret og der fortælles om det spartanske liv munkene lever.

Bayon templet

Det buddhistiske Bayon tempel er det centrale khmertempel i den antikke by Angkor Thom. Komplekset ligger lige nord for det berømte Angkor Wat og blev bygget omkring 1190 e.Kr. af kong Jayavarman VII. Bayon templet er bygget som en integreret del af den omkringliggende by, og ligger præcis i centrum af byen i en perfekt øst-vest/nord-syd . Sammenlagt dækker tempelbyen 9 km2 og er derfor arealmæssigt meget større end Angkor Wat. Bayon er kendt for sine store sten flader af bodhisattva Avalokiteshvara. Der er 51 tårne hver med fire ansigter. Et imponerende syn.

Derfor Cambodja

Der er mange årsager til at besøge Cambodja, men mødet med cambodianerne er det der overskygger alt. De har været så gruelig meget igennem og alligevel mødes man af smil overalt. Gæstfriheden og viljen til at vise det unge turistland frem er ganske imponerende. Landet er spændende, men det er befolkningens måde at vise det hele frem på, der gør, at man aldrig glemmer en rejse til Cambodja og det sidder længe i ens bevidsthed. Uforglemmeligt.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser